Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Hvidovre Kommune meddelte den 27. september 2022 afslag på en lovliggørende dispensation til pudsning af facaden på ejendommen [A4] i Hvidovre. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 237, et boligområde mellem [A2] og [A3]. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Ejendommen [A4] er udpeget som bevaringsværdig med en SAVE-værdi på 3, hvilket indikerer høj bevaringsværdi. Lokalplan nr. 237 har til formål at fastholde områdets karakter med fritliggende enfamiliehuse og at sikre bevaringsværdige bygninger. Specifikke bestemmelser i lokalplanen, herunder Lokalplan nr. 237 § 7.2 og Lokalplan nr. 237 § 7.26, fastsætter, at ændringer i bygningens ydre skal fastholde det oprindelige facadeudtryk, og at ydermure skal være i umalet blankmur af gule mursten. Ejendommens facade, der oprindeligt var i gule mursten, er blevet oppudset og malet hvid.
Kommunen begrundede afslaget med, at pudsning af facaden ville ændre ejendommens karakter betragteligt og udviske en del af kvarterets historie. Klageren gjorde gældende, at et krav om fysisk lovliggørelse ville være uforholdsmæssigt indgribende og medføre et betydeligt værdispild, da det ifølge klagerens entreprenør og murermester ikke var muligt at fjerne pudset uden at ødelægge murstenene og dermed huset. Klageren henviste til, at fjernelse af pudset ville fjerne murstenenes 'brandhud', hvilket ville føre til fugtindtrængning og nedbrydning af murstenene.
Kommunen indhentede en udtalelse fra Center for Bygningsbevaring, som vurderede, at det er fysisk muligt at fjerne facadepudsen uden at ødelægge murstenene, f.eks. ved afhugning og slibning. Center for Bygningsbevaring anførte, at fjernelse af 'brandhuden' ikke ville medføre hurtigere forvitring, og at murværket ville holde længere og kræve mindre vedligeholdelse uden cementpuds. Kommunen fastholdt, at der var tale om en grov og forsætlig overtrædelse af lokalplanen, og at kravet om fysisk lovliggørelse stod mål med de økonomiske udgifter, idet købere af bevaringsværdige ejendomme må forvente særlige vedligeholdelseskrav.
Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, eller om det krævede dispensation, samt om kommunen havde overholdt de forvaltningsretlige principper om proportionalitet og værdispild.
Planklagenævnet fastslog, at den udførte pudsning af facaden var i strid med Lokalplan nr. 237 § 7.2 og Lokalplan nr. 237 § 7.26, og at forholdet derfor krævede dispensation i henhold til . Dette skyldes, at lokalplanen specifikt kræver, at ydermure skal være i umalet blankmur af gule mursten, og at det oprindelige facadeudtryk skal fastholdes for bevaringsværdige bygninger.
Planklagenævnet lagde til grund, baseret på udtalelsen fra Center for Bygningsbevaring, at det er fysisk muligt at retablere den oprindelige murstensfacade. Nævnet fandt, at kommunens afslag på lovliggørende dispensation ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Dette blev begrundet med, at der var tilstrækkeligt tungtvejende planmæssige interesser i at håndhæve lokalplanens bestemmelser, især da der var tale om en bevaringsværdig bygning. Lokalplanens formål og de detaljerede bevaringsbestemmelser for ejendommen, herunder kravet om umalet blankmur af gule mursten, vejede tungt. Hensynet til retshåndhævelsen og den mulige præcedensvirkning blev også fremhævet.
Vedrørende værdispildsbetragtninger fandt Planklagenævnet, at hensynet til kommunens håndhævelse af lokalplanen, herunder hensynet til at undgå præcedensvirkning, måtte veje tungere end hensynet til at undgå værdispild. Nævnet lagde desuden vægt på, at klageren havde foretaget ændringerne i strid med den bevarende lokalplan, og at ejeren har pligt til at kende plangrundlaget for ejendommen.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hvidovre Kommunes afgørelse af 27. september 2022. Dette betyder, at kommunens afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til pudsning af facaden på ejendommen [A4] gælder. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Debat om nødvendigheden af at stoppe nedrivninger for at sikre klimamål og bevare dansk bygningskultur.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
Sagen omhandler Odense Kommunes indirekte afgørelse af 19. juni 2018 om, at opførelse af museumsbebyggelse på ejendommen...
Læs mereSagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mereLov om ændring af museumsloven og andre love vedrørende dispensation og klagesagsbehandling for fortidsminder
