Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 090-707, Boligområde ved Vester Hesseldal, Grenaa

Klageren anførte, at Planloven § 1, stk. 2, nr. 6 ikke var overholdt, og at offentligheden ikke var tilstrækkeligt inddraget, samt at indsigelser ikke var håndteret korrekt i henhold til Planloven § 24, stk. 7 og Planloven § 27, stk. 1.

Planklagenævnet vurderede, at planforslaget havde været fremlagt offentligt i 4 uger (fra 8. oktober 2021 til 5. november 2021), hvilket opfyldte kravet i Planloven § 24, stk. 7. Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 23. august 2022, mere end 4 uger efter offentlighedsperiodens udløb, hvorved Planloven § 27, stk. 1 også var overholdt. Klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og indgik som bilag til kommunalbestyrelsens møde. Da kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser eller begrunde afslag, fandt nævnet ingen retlig mangel i kommunens håndtering. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klageren anførte, at der ikke var saglige begrundelser for den planlagte vejføring, og at kommunen ikke havde foretaget nødvendige trafiktællinger og beregninger vedrørende støj og partikelforurening. Klagen blev forstået som en indsigelse mod manglende planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn.

Planklagenævnet henviste til Planloven § 13, stk. 1, som fastslår, at en kommune kan tilvejebringe planforslag, når det er planlægningsmæssigt relevant. Lokalplanens formål, som angivet i Planloven § 15, stk. 1, er at sikre åben-lav boligbebyggelse, tilpasning af veje og bebyggelse til terræn samt udlægning af støjafskærmning. Nævnet fandt, at dette var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Der var ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn. Planloven stiller ikke krav om trafiktællinger eller andre beregninger i forbindelse med lokalplanlægning. Nævnet kunne ikke prøve kommunens skøn og kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet.

Støjgener

Klageren anførte, at den planlagte vejføring ville medføre støjgener uden for planområdet, og at lokalplanen derfor var ugyldig.

Planklagenævnet bemærkede, at planloven ikke generelt fastsætter krav til lokalplanlægningen i forhold til, hvilken støjbelastning omgivelserne må udsættes for fra den planlagte anvendelse eller anlæg. På dette grundlag kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet.

Forhold, som ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende lokalplanens hensigtsmæssighed i forhold til Planloven § 1, stk. 2, nr. 1 og Planloven § 1, stk. 2, nr. 3, da disse ikke udgør retlige spørgsmål. Klagepunktet vedrørende Planloven § 11 b, stk. 1, nr. 10 blev heller ikke behandlet, da det vedrører kommuneplanlægning og ikke lokalplanlægning. Endvidere blev klagepunkter om støjvoldens placering og miljøscreeningen ikke behandlet, da de enten ikke påvirkede lokalplanens gyldighed eller ikke vedrørte den påklagede afgørelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Kommunens Begrundelse

• Området var uegnet til byvækst pga. støj fra en nærliggende hovedvej, jernbane og campingplads.
• Lokalplanforslaget tog ikke højde for potentielle indskrænkninger for campingpladsens fremtidige udvidelser.
• Etablering af støjvolde ville forringe områdets karakter.