Energiklagenævnets stadfæstelse af Energistyrelsens afgørelse om delvis korrektion af energibesparelser ved udvidelse af biogasanlæg

• Bilag 4a-4g og rammeaftalerne for levering af biomasser ikke dokumenterede biogaspotentialerne i biomasseplanen tilstrækkeligt. Det var ikke muligt entydigt at udlede biomasserne og deres biogaspotentialer, og der manglede dokumentation for tørstofindholdet. Dette var særligt vigtigt, da der var tale om en stor energibesparelse, hvilket stiller større krav til dokumentationen, jf. Aftale om energiselskabernes energispareindsats bilag 7, pkt. 2.2.
• Kravet om, at minimum 75 % af biomassen skulle komme fra egen bedrift, ikke var dokumenteret. Der manglede dokumentation for den reelle sammensætning af biomassen, især mængden fra eksterne leverancer. Usikkerhed om dybstrøelse fra egen bedrift betød, at den ikke fuldt ud kunne indregnes som egen-leverance.
• Biogasanlæggets energiproduktion ikke var tilstrækkeligt dokumenteret af den udvidede biomasseplan, når den blev sammenholdt med logdata. Logdata viste, at anlægget altid havde produceret mindre end forventet, og den indrapporterede produktion for 2020 (ca. 80 GWh) stemte ikke overens med den forventede produktion (ca. 181 GWh).

Disse krav til dokumentation fremgår af Bekendtgørelse om energispareydelser i net og distributionsvirksomheder § 8, stk. 1, Bekendtgørelse om energispareydelser i net og distributionsvirksomheder § 12, stk. 1, og Aftale om energiselskabernes energispareindsats pkt. 11.4.

Energistyrelsens opgørelse af energibesparelsen

Energiklagenævnet fandt, at selvom manglende dokumentation i sig selv kunne føre til fuld korrektion, var Energistyrelsens valg om at beregne besparelsen ud fra faktiske produktionstal acceptabelt. Klager havde ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tekniske udfordringer eller markedssituationen under corona-krisen skulle medføre en anden opgørelse. Nævnet bemærkede, at Energistyrelsens beregning af energibesparelsen, baseret på forskellen mellem biogasproduktionen før og efter udvidelsesprojektet fratrukket differencen i internt energiforbrug, var acceptabel, selvom beregningsmetodikken ikke var tilstrækkeligt gennemskuelig i afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Aftale om energiselskabernes energispareindsats bilag 6, pkt. 2 og bilag 7, pkt. 2.1.

Samlet set stadfæstede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse.

Sagens baggrund og de fem slutbrugere

Som led i sin tilsynspligt med energiselskabernes energispareindsats gennemførte Energistyrelsen en særkontrol. Klager fik i 2017 udtrukket seks sager til kontrol, hvoraf fem var genstand for denne sag.

Slutbruger 1: Klager indberettede en besparelse på 793,648 MWh fra 2014. Dokumentationen bestod af en tro- og loveerklæring om halmforbrug (600 baller à 550 kg) og en målerapport fra aktøren, der angav en virkningsgrad på 31,9 % for det gamle fyr. Energistyrelsen fandt dokumentationen utilstrækkelig og indstillede fuld korrektion, men accepterede senere en delvis korrektion baseret på klagers normberegninger.

Slutbruger 2: Klager indberettede en besparelse på 1.365,674 MWh fra 2015. Dokumentationen omfattede en e-mail fra slutbrugeren om halmforbrug (700 baller à 550 kg) og en måling, der viste en virkningsgrad på 16,1 % (dog anvendt 25 % i beregningen). Klager indsendte senere en DAKVE-rapport. Energistyrelsen fandt bruttoforbruget og virkningsgraden utilstrækkeligt dokumenteret, men foretog delvis korrektion baseret på normberegning.

Slutbruger 3: Klager indberettede en besparelse på 522 MWh fra 2015. Dokumentationen inkluderede en tro- og loveerklæring om halmforbrug (198.000 kg graddagekorrigeret til 274.000 kg) og en måling, der viste en virkningsgrad på 41 %. Energistyrelsen afviste dokumentationen for førforbrug og virkningsgrad samt graddagekorrektionen. Klager indsendte normberegninger, men Energistyrelsen afviste inklusion af et uopvarmet værkstedsareal og en 15 % korrektion af normforbruget.

Slutbruger 4: Klager indberettede en besparelse på 358,667 MWh fra 2015. Dokumentationen bestod af en tro- og loveerklæring om halmforbrug (100.000 kg graddagekorrigeret til 134.500 kg) og en referencemåling af virkningsgraden på en tilsvarende kedel (30,9 %). Energistyrelsen fandt dokumentationen utilstrækkelig og foretog delvis korrektion baseret på normberegninger.

Slutbruger 5: Klager indberettede en besparelse på 1.045 MWh fra 2014. Dokumentationen omfattede en tro- og loveerklæring om halmforbrug (800 baller à 500 kg) og en målerapport, der viste en virkningsgrad på 32,5 %. Energistyrelsen fandt energiforbruget før og efter udskiftning meget højt og utilstrækkeligt dokumenteret, men foretog delvis korrektion baseret på normberegninger.

Klagers og Energistyrelsens argumenter

Klager anførte, at tro- og loveerklæringer var den eneste realistiske dokumentationsform for selvproduceret halm, og at Energistyrelsens notat fra november 2016 om standardløsninger og Excel-beregner ikke burde anvendes retrospektivt. Klager hævdede også, at kedlernes virkningsgrad var lavere på grund af afhjælpende vedligehold.

Energistyrelsen fastholdt, at tro- og loveerklæringer alene ikke var tilstrækkelig dokumentation for kedlernes energiforbrug i førsituationen, og at der ikke var fremsendt fyldestgørende dokumentation. Styrelsen havde imødekommet klager ved at anvende en opgørelsesmetode baseret på normbetragtninger i stedet for fuld korrektion.