Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diger

Kommunens bemærkninger til klagen

Middelfart Kommune fastholdt afgørelsen og anførte, at klagers argumenter ikke gav anledning til ændret stillingtagen, da de stred mod loven. Kommunen understregede, at præcedensvirkning tillægges betydelig vægt i klagenævnets praksis.

Nye oplysninger

Middelfart Kommune bekræftede, at det senest reviderede 4 cm-kort før 1. juli 1992, der angiver digerne, er fra 1979, mens kort med læhegnssignatur er udgivet efter 1. juli 1992.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Middelfart Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af digerne.

Retligt grundlag for digebeskyttelse

Nævnet bemærker, at diger er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1. Beskyttelsen blev oprindeligt indført i naturbeskyttelsesloven i 1992 og senere overført til museumsloven for at bevare digernes biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ifølge Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4 omfatter beskyttelsen diger angivet på Geodatastyrelsens 4 cm-kort i den seneste reviderede udgave før 1. juli 1992.

Dispensation i særlige tilfælde

Efter Museumslovens § 29 j, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra forbuddet. Praksis viser, at driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser sjældent er tilstrækkelige grunde til dispensation, især ved væsentlige indgreb som nedlæggelse af hele diger.

Nævnets vurdering

Nævnet fastslår, at de omhandlede diger er omfattet af beskyttelsen, da de er angivet på Geodatastyrelsens 4 cm-kort fra 1979, som er den senest reviderede udgave før 1. juli 1992. Det forhold, at et nyere kort fra efter 1992 angiver læhegn, eller at digerne ikke var oprettet i digelaget på Danmarks Miljøportal i 2018, ændrer ikke ved beskyttelsesstatus. Oplysninger på miljøportalen er vejledende, jf. digevejledningen kap. 5.3, og erstatter ikke lovens ordning. Nævnet henviser til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 8, som giver ejere ret til at få oplyst beskyttelsesstatus fra kommunen.

Nævnet har gennemgået luftfotos og højdeprofiler, som bekræfter digernes eksistens og tilstandsændringer efter 1992. Digerne D01.023.830 og D01.021.017 fremgår af luftfotos fra 1992/1993 og er nedlagt mellem 2005-2006 og 2018-2019. Dige D01.020.617 fremgår også af luftfotos fra 1992/1993 og er nedlagt efter 2018. Alle tre diger fremstår som tydelige diger på højdeprofilerne.

Nævnet tiltræder kommunens vurdering af, at digerne er beskyttelsesværdige i kulturhistorisk henseende, da de vidner om områdets udskiftningshistorie. Nævnet finder desuden, at digerne er værdifulde i biologisk henseende som levested for planter og dyr og som ledelinje. Dige D01.020.617 har også haft landskabelig værdi som skel/linje, der opbryder en stor homogen mark.

Da der ikke foreligger et "særligt tilfælde", der kan begrunde en dispensation, stadfæstes Middelfart Kommunes afgørelse. Klagegebyret tilbagebetales ikke. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x.

Yderligere oplysninger

• Sydvestjyske Museer besigtigede digerne og konstaterede, at det ene dige delvist var bevaret, mens det andet var helt fjernet.
• Slots- og Kulturstyrelsen vurderede, at der er tale om ejerlavsdiger med høj kulturhistorisk værdi.
• VejleMuseerne var enige i Slots- og Kulturstyrelsens vurdering.