Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Middelfart Kommunes afgørelse af 22. september 2022 om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af tre diger. Sagen vedrører dige D01.020.617 i skel mellem matr. nr. [Matrikelnummer 1] og [Matrikelnummer 2], samt digerne D01.023.830 og D01.021.017 på matr. nr. [Matrikelnummer 3] og i skel mellem matr. nr. [Matrikelnummer 4] og [Matrikelnummer 3].
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 3. oktober 2022. Klager anførte, at de fjernede levende hegn ikke var diger på fjernelsestidspunktet, og at kommunens henvisning til præcedensvirkning ikke var et gyldigt argument for afslag. Klager mente desuden, at deres argumenter i ansøgningen ikke var blevet tilgodeset.
Klager udtrykte også bekymring over Slots- og Kulturstyrelsens registreringer på Danmarks Arealinfo, idet de mente, at disse var baseret på ukorrekte og forældede oplysninger. Klager henviste til, at de i 2018 havde tjekket Danmarks Miljøportal og 4 cm-kort fra før 1992 uden at finde dokumentation for, at de levende hegn var beskyttede diger.
Matr. nr. [Matrikelnummer 2] og [Matrikelnummer 3] ligger i det åbne land på Vestfyn og dyrkes som én mark.
Middelfart Kommune meddelte afslag på lovliggørende dispensation i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1. Kommunen anførte, at digerne D01.020.617 blev fjernet mellem 2018 og 2019, mens dele af D01.023.830 blev nedlagt mellem 2004 og 2006, og D01.021.017 mellem 2018 og 2019.
Kommunen henviste til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, som fastslår, at diger angivet på Geodatastyrelsens 4 cm-kort (1:25.000) i den seneste reviderede udgave fra før 1. juli 1992 er beskyttede. Kommunen bemærkede, at de omhandlede diger var indtegnet med digesignatur på kortværket fra 1979 og derfor var omfattet af beskyttelsen. Det var uden betydning, at nyere kort angav hegn, eller at digerne ikke var digitaliseret på miljøportalen, da digelaget her er vejledende.
Kommunen vurderede, at digerne var gamle udskiftningsdiger fra 1784 og 1790, og at de havde kulturhistorisk betydning. Selvom den landskabelige og biologiske betydning blev vurderet som underordnet, meddelte kommunen afslag med henvisning til klagenævnets praksis og risikoen for præcedensvirkning.
Middelfart Kommune fastholdt afgørelsen og anførte, at klagers argumenter ikke gav anledning til ændret stillingtagen, da de stred mod loven. Kommunen understregede, at præcedensvirkning tillægges betydelig vægt i klagenævnets praksis.
Middelfart Kommune bekræftede, at det senest reviderede 4 cm-kort før 1. juli 1992, der angiver digerne, er fra 1979, mens kort med læhegnssignatur er udgivet efter 1. juli 1992.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Middelfart Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af digerne.
Nævnet bemærker, at diger er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1. Beskyttelsen blev oprindeligt indført i naturbeskyttelsesloven i 1992 og senere overført til museumsloven for at bevare digernes biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ifølge Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4 omfatter beskyttelsen diger angivet på Geodatastyrelsens 4 cm-kort i den seneste reviderede udgave før 1. juli 1992.
Efter Museumslovens § 29 j, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra forbuddet. Praksis viser, at driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser sjældent er tilstrækkelige grunde til dispensation, især ved væsentlige indgreb som nedlæggelse af hele diger.
Nævnet fastslår, at de omhandlede diger er omfattet af beskyttelsen, da de er angivet på Geodatastyrelsens 4 cm-kort fra 1979, som er den senest reviderede udgave før 1. juli 1992. Det forhold, at et nyere kort fra efter 1992 angiver læhegn, eller at digerne ikke var oprettet i digelaget på Danmarks Miljøportal i 2018, ændrer ikke ved beskyttelsesstatus. Oplysninger på miljøportalen er vejledende, jf. digevejledningen kap. 5.3, og erstatter ikke lovens ordning. Nævnet henviser til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 8, som giver ejere ret til at få oplyst beskyttelsesstatus fra kommunen.
Nævnet har gennemgået luftfotos og højdeprofiler, som bekræfter digernes eksistens og tilstandsændringer efter 1992. Digerne D01.023.830 og D01.021.017 fremgår af luftfotos fra 1992/1993 og er nedlagt mellem 2005-2006 og 2018-2019. Dige D01.020.617 fremgår også af luftfotos fra 1992/1993 og er nedlagt efter 2018. Alle tre diger fremstår som tydelige diger på højdeprofilerne.
Nævnet tiltræder kommunens vurdering af, at digerne er beskyttelsesværdige i kulturhistorisk henseende, da de vidner om områdets udskiftningshistorie. Nævnet finder desuden, at digerne er værdifulde i biologisk henseende som levested for planter og dyr og som ledelinje. Dige D01.020.617 har også haft landskabelig værdi som skel/linje, der opbryder en stor homogen mark.
Da der ikke foreligger et "særligt tilfælde", der kan begrunde en dispensation, stadfæstes Middelfart Kommunes afgørelse. Klagegebyret tilbagebetales ikke. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger. Klagen blev indgivet af foreningen ”Bæredygtigt Landbrug” på vegne af ejendommens ejer.
Vejle Kommune afslog den 15. november 2016 at give lovliggørende dispensation til fjernelse af digerne, idet kommunen vurderede, at digerne har kulturhistorisk værdi, og at reglerne om dispensation skal administreres restriktivt.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjerne...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mere