Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Rådet for Den Europæiske Union
Europa-Kommissionen anlagde annullationssøgsmål mod Rådets afgørelse (EU) 2019/1754, som godkendte Den Europæiske Unions (EU) tiltrædelse af Genèveaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (en revision af Lissabonaftalen). Sagens kerne drejede sig om, hvorvidt Rådet, ved enstemmigt at ændre Kommissionens forslag, tilsidesatte EU-rettens institutionelle ligevægt og Kommissionens eksklusive initiativret.
Kommissionens oprindelige forslag, baseret på EU's enekompetence inden for den fælles handelspolitik (artikel 207 TEUF), tilsagde, at kun Unionen skulle tiltræde Genèveaftalen. Dette skyldtes, at Genèveaftalen for første gang tillod mellemstatslige organisationer som EU at blive parter.
Rådet vedtog imidlertid afgørelsen med enstemmighed, men tilføjede artikel 3 og 4 (de anfægtede bestemmelser), som bemyndigede de medlemsstater, der ønskede det, til at ratificere eller tiltræde aftalen parallelt med Unionen.
Rådet og de intervenierende medlemsstater argumenterede for, at MS-tiltrædelsen var nødvendig for at sikre Unionens stemmeret i den Særlige Unions Forsamling (hvor Unionens stemmevægt afhænger af antallet af deltagende medlemsstater) og for at sikre anciennitet og kontinuitet for eksisterende geografiske betegnelser registreret under den tidligere Lissabonaftale af syv medlemsstater. Kommissionen fastholdt, at Rådets ændring fundamentalt forvrængede formålet med dens forslag, som var Unionens ene udøvelse af kompetencen.
Domstolen fandt, at søgsmålet var antageligt, og at Rådets formalitetsindsigelse skulle forkastes, da de bestemmelser, Kommissionen anfægtede, kunne adskilles fra resten af retsakten (Unionens tiltrædelse af aftalen).
Domstolen gav Kommissionen medhold i, at Rådet havde tilsidesat artikel 293, stk. 1, TEUF, sammenholdt med princippet om institutionel ligevægt (artikel 13, stk. 2, TEU). Dette skyldtes, at området for indgåelsen af Genèveaftalen henhører under Unionens enekompetence på den fælles handelspolitiks område (artikel 207 TEUF).
En ændring fra Rådets side, der har til formål at bemyndige medlemsstaterne til at udøve en enekompetence for Unionen, ville derfor forvanske selve formålet med et forslag fra Kommissionen, som udtrykker valget om, at Unionen alene udøver denne kompetence (præmis 105).
Ved at tilføje bemyndigelsen til medlemsstaterne forvrængede Rådet genstanden for og formålet med Kommissionens forslag, som netop var Unionens alene-tiltrædelse for selv at udøve sin enekompetence. Rådet kan ikke foretage en ændring, der er til hinder for de mål, som forslaget forfølger.
Domstolens annullation:
Domstolen annullerede:
Af hensyn til retssikkerheden og for at beskytte erhvervede rettigheder (anciens og kontinuitet for geografiske betegnelser), opretholdt Domstolen virkningerne af de annullerede dele. Dette gjaldt dog kun for de medlemsstater, der allerede på domsafsigelsesdatoen havde ratificeret eller tiltrådt Genèveaftalen i henhold til den annullerede artikel 3.
Denne opretholdelse gælder, indtil Rådet vedtager en ny afgørelse inden for en frist på seks måneder fra domsafsigelsen.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Rådet for Den Europæiske Union med påstand om annullation af afgørelse 2011/708/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet. Afgørelsen vedrørte undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftaler mellem EU, dets medlemsstater, USA, Island og Norge.
Kommissionen argumenterede for, at Rådet havde tilsidesat artikel 13, stk. 2, TEU, sammenholdt med artikel 218, stk. 2 og 5, TEUF, da afgørelsen skulle være vedtaget af Rådet alene, uden medlemsstaternes deltagelse. Kommissionen anførte også, at afgørelsen var i strid med afstemningsreglerne i artikel 218, stk. 8, TEUF, da den reelt var vedtaget med enstemmighed.
Rådet og de intervenerende regeringer hævdede, at afgørelsen var i overensstemmelse med traktaterne, idet den integrerede to forskellige retsakter: én vedtaget af Rådet på EU's vegne og én vedtaget af medlemsstaterne vedrørende deres midlertidige anvendelse af aftalerne. De argumenterede også for, at traktaterne ikke fastsætter specifikke regler for blandede aftaler, og at et tæt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne er nødvendigt.
Den danske regering har længe arbejdet for et nyt asylsystem. Over halvdelen af EU’s medlemsstater har underskrevet og sendt et fælles brev til Europa-Kommissionen. I brevet udtrykker de underskrivende lande et fælles ønske om og en opfordring til, at den kommende Kommission vil arbejde for nye løsninger til at stoppe den irregulære migration til Europa.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Domstolen fandt, at afgørelsen var i strid med artikel 218 TEUF og annullerede den, men opretholdt dens virkninger indtil vedtagelsen af en ny afgørelse for at undgå alvorlige konsekvenser.
Dette annullationssøgsmål blev anlagt af Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen og vedrører en kompetenc...
Læs mereEuropa-Kommissionen anlagde sag mod Rådet for Den Europæiske Union vedrørende en afgørelse om bemyndigelse til at indled...
Læs mere