Kommissionen mod Rådet: Institutionel ligevægt ved forhandling af internationale aftaler

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Rådet for Den Europæiske Union vedrørende en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om sammenkobling af EU’s emissionshandelssystem med et emissionshandelssystem i Australien. Kommissionen anfægtede visse bestemmelser i afgørelsen, der gav Rådet og et særligt udvalg for stor indflydelse på forhandlingerne, hvilket ifølge Kommissionen var i strid med EU-traktaten og princippet om institutionel ligevægt.

Baggrund

• Kommissionen blev bemyndiget til at forhandle en aftale med Australien om sammenkobling af emissionshandelssystemer.
• Rådet vedtog forhandlingsdirektiver, der fastlagde rammerne for forhandlingerne.
• Kommissionen anfægtede dele af disse direktiver, som gav Rådet og et særligt udvalg beføjelse til at fastlægge detaljerede forhandlingspositioner.

Parternes Argumenter

• Kommissionen: Rådet havde overskredet sine beføjelser ved at give sig selv og et særligt udvalg for stor indflydelse på forhandlingerne. Kommissionen mente, at dette var i strid med EU-traktaten og princippet om institutionel ligevægt.
• Rådet: Rådet argumenterede for, at det havde beføjelse til at fastlægge de nærmere regler for, hvordan forhandlingerne skulle føres, og at dette var nødvendigt for at sikre et loyalt samarbejde mellem institutionerne.

Domstolens Behandling

• Domstolen vurderede, om de anfægtede bestemmelser i forhandlingsdirektiverne var i overensstemmelse med EU-traktaten og princippet om institutionel ligevægt.
• Domstolen fastslog, at visse af bestemmelserne gav Rådet og det særlige udvalg for stor indflydelse på forhandlingerne, hvilket var i strid med Kommissionens rolle som forhandler.

Domstolens Afgørelse

• Domstolen annullerede dele af Rådets afgørelse vedrørende forhandlingsproceduren.
• Punkt 1, andet punktum, i afsnit A i bilaget til Rådets afgørelse annulleres, da det bestemmer, at Unionens detaljerede forhandlingspositioner skal fastlægges i det særlige udvalg eller i Rådet.
• Udtrykkene »og fastlægge forhandlingspositioner« i punkt 3, første punktum, i afsnit A annulleres ligeledes.
• Domstolen begrundede afgørelsen med, at disse elementer fratager forhandleren (Kommissionen) den beføjelse, som den er tillagt i henhold til artikel 17, stk. 1, TEU.
• Domstolen fastslog, at Rådet ved at medtage disse elementer i forhandlingsdirektiverne har tilsidesat forpligtelsen i artikel 13, stk. 2, TEU til at handle inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved artikel 218, stk. 2-4, TEUF, og dermed også tilsidesat princippet om institutionel ligevægt.
• Rådet frifindes i øvrigt, og hver part skal bære sine egne omkostninger.

Centrale EU-retlige Principper

• Institutionel ligevægt: Domstolen understregede vigtigheden af institutionel ligevægt, hvor hver EU-institution skal handle inden for de beføjelser, traktaterne tildeler dem.
• Artikel 218 TEUF: Denne artikel omhandler indgåelse af internationale aftaler og fastlægger fordelingen af beføjelser mellem Rådet og Kommissionen.
• Artikel 13, stk. 2, TEU: Hver EU-institution skal handle inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse.
• Kommissionens rolle som forhandler: Kommissionen har som udgangspunkt kompetencen til at føre forhandlinger om internationale aftaler, undtagen inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
• Loyalt samarbejde: EU-institutionerne skal samarbejde loyalt med hinanden, især i forbindelse med Unionens optræden på internationalt plan.
• Retsakter der kan prøves: Annullationssøgsmål kan anlægges til prøvelse af enhver bestemmelse udstedt af Unionens institutioner, uafhængigt af bestemmelsens karakter eller form på den betingelse, at den tilsigter at skabe retsvirkninger.