Planklagenævnets afvisning af klage over landzonetilladelse grundet overskredet klagefrist

Bornholms Regionskommune meddelte den 8. januar 2008 en landzonetilladelse til udvidelse af et hotel på ejendommen A1 i Svaneke. Afgørelsen blev offentliggjort den 12. januar 2008, og en kopi med klagevejledning blev sendt til klageren samme dag. Klagefristen for denne type afgørelser er fire uger fra meddelelse eller offentliggørelse, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Klagefristen udløb derfor mandag den 11. februar 2008. En nabo indgav imidlertid først en klage den 12. august 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet, primært vedrørende skiltning under naturbeskyttelsesloven, men klagen indeholdt også en henvisning til landzonetilladelsen fra 2008. Denne del af klagen blev oversendt til Planklagenævnet, og klageren indgav den formelle klage i klageportalen den 6. oktober 2022. Klageren begrundede den sene klage med, at de var blevet "ført groft bag lyset med direkte brud på flere lovgivninger" og manipuleret med partshøringer og kvitteringsbreve, hvilket angiveligt fik dem til ikke at påklage sagen dengang.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Bornholms Regionskommunes landzonetilladelse til udvidelse af hotellet, da klagefristen var overskredet. En kommunes afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Klagefristens overskridelse

Kommunens afgørelse blev offentliggjort den 12. januar 2008. Klagefristen på fire uger udløb derfor mandag den 11. februar 2008. Klageren indgav først sin klage vedrørende landzonetilladelsen til Planklagenævnet den 6. oktober 2022, hvilket er mere end 14 år efter fristens udløb. Nævnet fandt ikke, at der forelå undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde en så markant overskridelse af klagefristen. Klagerens påstande om manipulation og manglende overholdelse af forvaltningsretlige principper blev ikke anset for tilstrækkelige til at se bort fra fristoverskridelsen.

Forhold uden for nævnets kompetence

Klageren havde også anført andre forhold, som Planklagenævnet ikke kunne behandle:

• Etablering af gennemgående indkørselsvej: Klageren anførte, at kommunen i 2015 havde etableret en indkørselsvej i strid med en servitut. Planklagenævnet kunne ikke behandle dette, da kommunen ikke havde truffet en endelig afgørelse efter planloven vedrørende servitutten.
• Kommunens afgørelse af 13. juli 2021: Klageren havde klaget over en afgørelse vedrørende skiltning, som var truffet med hjemmel i naturbeskyttelsesloven. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle sager efter naturbeskyttelsesloven, og denne klage var allerede sendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er rette klageinstans.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.