Klage over forskud på erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om forskud på erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomheden. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen korrekt havde anvendt pelsindeks 94,934 ved beregningen af forskuddet i henhold til Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 2.

Nævnet lagde til grund, at det anvendte pelsindeks var udarbejdet af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. for auktionerne i 2017-2019 med en revisorerklæring uden væsentlige forbehold, som defineret i Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 2, nr. 2.

Nævnets vurdering af hjemmel

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at der hverken i bekendtgørelsen eller den øvrige lovgivning er hjemmel til, at Fødevarestyrelsen kan fastsætte et pelsindeks for 2017-2019 eller korrigere det af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. fastsatte pelsindeks. Det forhold, at klager havde solgt hovedparten af sine skind gennem andre auktionshuse, eller at skindkvaliteten var højere, kunne derfor ikke medføre, at styrelsen kunne fastsætte et nyt pelsindeks til beregning af forskuddet.

Nævnet henviste til, at det i henhold til Bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink § 4, stk. 3 og stk. 4, 3. pkt., alene er erstatnings- og taksationskommissionen, der efter en konkret vurdering kan korrigere pelsindekset. Nævnet fandt, at klager var berettiget til forskud på erstatning baseret på 35.996 hvalpe, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens beregning af 6.033.774,03 kr.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

• Forkortelse af ansøgningsfrist: Fristen for minkvirksomheder, der har modtaget en delafgørelse eller indgået forlig om anlægsaktivernes værdi, forkortes fra tre måneder til én måned. Denne ændring træder i kraft den 1. august 2025 og gælder for sager, hvor forlig er indgået eller afgørelse er modtaget efter dette tidspunkt, jf. § 15, stk. 4, i bekendtgørelsen om forenklet model.
• Mulighed for afkald: Der indføres en udtrykkelig hjemmel i § 15, stk. 8, til, at minkvirksomheder uigenkaldeligt kan give afkald på at søge om erstatning og kompensation efter den forenklede model inden fristens udløb. Dette skal sikre, at arbejdet med opgørelse af den resterende erstatning ikke afventer fristens udløb.

Ændringer til nedlukningsbekendtgørelsen

Udkastet til ændring af bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder (bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021), også kendt som nedlukningsbekendtgørelsen, indeholder en kodificering af erstatnings- og taksationskommissionernes praksis vedrørende erstatningsberettigede bygninger. En ny § 5 a indsættes, som fastsætter følgende betingelser for erstatning af bygninger:

• Bygninger varigt indrettet til minkproduktion: Erstatning gives for bygninger, der er varigt indrettet til minkproduktion, medmindre de er sammenbygget med en bygning anvendt til beboelse, jf. § 5 a, stk. 1. En bygning anses for varigt indrettet, hvis den er særligt indrettet til minkproduktion, opført hertil eller væsentligt tilpasset formålet.
• Sammenbyggede bygninger: Sammenbyggede bygninger behandles som én bygning. Hvis en del af en sammenbygget bygning er varigt indrettet til minkproduktion, indgår hele den sammenbyggede bygning som udgangspunkt i erstatningsopgørelsen, jf. § 5 a, stk. 2. Definitionen af sammenbyggede bygninger omfatter bygninger med fælles grænseflade, konstruktiv afhængighed eller sammenhængende tagflade.
• Undtagelse for rene minkejendomme: For minkvirksomheder, der udelukkende har drevet minkproduktion på en ejendom i 2018, 2019 og 2020 uden beboelsesbygninger, gives erstatning for alle bygninger anvendt i minkvirksomheden, uanset om de er varigt indrettet til minkproduktion, jf. § 5 a, stk. 3.
• Erstatning for rum i bygninger: Der kan fastsættes selvstændig erstatning for rum i ikke-erstatningsberettigede bygninger, hvis rummet er varigt indrettet til minkproduktion, etableret efter bygningens opførelse, og kan nedrives og bortskaffes uafhængigt af den tilbageblivende bygning, jf. § 5 a, stk. 4.

Disse ændringer har virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet og finder anvendelse på verserende eller genoptagne sager ved erstatnings- og taksationskommissionerne, med undtagelse af sager, hvor der allerede er udsendt forslag til afgørelse efter § 15, stk. 1, eller § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv.

Høringsfristen for begge udkast er onsdag den 25. juni kl. 12.