Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Hedensted Kommune meddelte den 11. august 2022 landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [adresse1]. Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget med kulturhistoriske og geologiske bevaringsværdier i kommuneplan 2021 for Hedensted Kommune. Den er omfattet af kommuneplanramme nr. 2.L.12, Skjold Øst, som udlægger området til blandet bolig og erhverv. Ejendommen ligger desuden inden for kirkebyggelinjen, ca. 180 meter fra [kirke1].
Der blev ansøgt om tilladelse til at opføre et enfamiliehus på 170 m² med en 14 m² overdækket terrasse og en sammenbygget garage på 66 m². Projektet inkluderede også en terrænregulering på ca. 1,6 meter.
Kommunen begrundede sin tilladelse med, at det ansøgte bidrager positivt til landsbymiljøet, og at terrænreguleringen skaber en "terrassegrund", der er typisk for området. Kommunen vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og Planloven § 35, stk. 1 om landzonebestemmelser. Desuden vurderede kommunen, at projektet ikke ville påvirke det nærmeste Natura 2000-område (ca. 6,7 km væk) eller forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, da arealet hidtil havde været landbrugsmæssigt dyrket eller slået græsareal.
En beboer i området klagede over afgørelsen. Klagen anførte, at der som udgangspunkt ikke må bygges i landzone, medmindre det er som erstatning for et eksisterende hus, og at det ansøgte ville skabe et massivt byggeri langs vejen, hvilket ville bryde sammenhængen mellem marker og vej. Klageren mente desuden, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til landskabelige, rekreative, trafikale, kulturhistoriske eller naturbeskyttelsesmæssige aspekter, herunder dyrelivet.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et forhold er omfattet af en undtagelsesbestemmelse.
Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u, Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38, fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Planklagenævnet foretog en konkret vurdering af sagen i forhold til planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, med afsæt i kommunens planlægning. Nævnet bemærkede, at praksis for nye boliger i landzone er restriktiv, især tæt på byzone og lige uden for landsbyer, for at sikre en klar grænse mellem by og land. Dog kan der normalt meddeles tilladelse til opførelse af boliger i landsbyer, hvis kommuneplanen har foretaget planlægningsmæssige overvejelser.
Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Hedensted Kommunes vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte enfamiliehus. Nævnet lagde vægt på følgende:
Planklagenævnet stadfæstede Hedensted Kommunes afgørelse af 11. august 2022 om landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [adresse1]. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Det blev Styregruppe 44 fra Eskilstrup, der fik overrakt Landdistriktsprisen 2025 af minister for landdistrikter, Morten Dahlin, på årets Landdistriktskonference.

Sagen omhandler en genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 4. december 2019, hvor nævnet oprindeligt havde givet afslag på en landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus på ejendommen A1 i Præstø. Retten i Nykøbing Falster hjemviste sagen til fornyet behandling i nævnet ved dom af 13. januar 2021.
Ejendommen, der er på 955 m², ligger i landzone i Præstø By ud mod kysten og inden for kystnærhedszonen. Størstedelen af ejendommen er udpeget som lavbundsareal i kommuneplan 2013-2025 for Vordingborg Kommune og er omfattet af kommuneplanramme B 16.08, Boligområde Christinelund, som udlægger området til helårsbeboelse. Ejendommen er mod nordvest omfattet af strandbeskyttelseslinjen, som løber ca. 36 m fra kysten.
Ejendommen har en lang forhistorie med tidligere afslag på byggetilladelser i 1986 og 2000, samt en tinglyst deklaration fra 1977, der fastslår, at et garnhus på ejendommen alene må anvendes til dette formål og skal fjernes, når det ikke længere er i brug. Kommunen havde dog i 1995 og 2016 tilkendegivet, at der kunne bygges et enfamilieshus på ejendommen. Den aktuelle ansøgning omhandlede opførelse af et enfamilieshus på 129 m² og terrænregulering ved at hæve terrænet fra kote 0,75-1,5 til kote 2,15 for at klimasikre huset. Huset ønskedes opført ca. 50 m fra kysten.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Vordingborg Kommune gav den 19. marts 2018 landzonetilladelse til det ansøgte efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen lå inden for et boligområde i kommuneplanen, at byggeriet og terrænreguleringen skulle ske uden for strandbeskyttelseslinjen, og at huset ville passe ind i byens struktur. Kommunen vurderede, at terrænreguleringen var nødvendig for klimasikring og ikke ville medføre urimelige gener for naboer.
Tre beboere i området klagede over kommunens afgørelse. Klagerne anførte blandt andet, at grunden ikke var egnet til bebyggelse, at der ikke var byggeret på grunden, at den tinglyste deklaration forhindrede byggeri, at der var foretaget ulovlig terrænregulering, og at byggeriet ville medføre urimelige gener og ødelægge kystlinjen. Kommunen afviste klagepunkterne og henviste til, at deklarationen ikke længere var relevant, og at Kystdirektoratet havde vurderet, at byggeriet ikke krævede dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Planklagenævnet ændrede den 4. december 2019 kommunens tilladelse til et afslag. Et flertal fandt, at tilladelsen ville være i strid med landzonebestemmelserne, da den landskabelige påvirkning ville være væsentlig på grund af terrænreguleringen og husets udformning, som ikke ville passe ind i rækken af ældre villaer. Nævnet vurderede, at byggeriet ikke var af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, og at arealet var udpeget som lavbundsareal, hvor byggeri bør undgås. Mindretallet fandt derimod, at tilladelsen kunne gives, da byggeriet var indpasset i husrækken, og kommunen havde foretaget planlægningsmæssige overvejelser i kommuneplanen.
Retten i Nykøbing Falster hjemviste sagen til fornyet behandling, idet retten fandt, at Planklagenævnets afgørelse var behæftet med mangler. Retten lagde til grund, at ejendommen ligger i et tæt bebygget område i Præstø by, og at byggeriet ikke ville være uforeneligt med planlovens hovedformål. Retten vurderede, at den landskabelige påvirkning ikke ville være væsentlig, og at de planlægningsmæssige interesser i kystnærhedszonen ikke ville blive tilsidesat, jf. Planlovens § 35, stk. 3.

Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugse...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² ove...
Læs mere