Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Furesø Kommune meddelte den 21. februar 2025 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 46, Farum Hovedgade, til en allerede opsat skorsten. Afgørelsen kom i stand, efter at en grundejerforening havde klaget over skorstenens eksistens.
Ejendommen er omfattet af lokalplanens § 7.1, som fastsætter, at ændringer af bebyggelsens ydre – herunder tage og skorstene – kun må ske med byrådets tilladelse. Kommunen traf afgørelse om at dispensere fra denne bestemmelse, idet de lagde vægt på flere faktorer:
Kommunen bemærkede specifikt i afgørelsen, at spørgsmålet om røggener fra skorstenen blev behandlet særskilt under miljølovgivningen og ikke indgik i vurderingen af dispensationen fra lokalplanen.
Grundejerforeningen klagede over kommunens afgørelse og anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere, at begrundelsen var utilstrækkelig, og at de forvaltningsretlige regler om partshøring og naboorientering ikke var overholdt. Planklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, og skulle blandt andet vurdere forholdet til Planlovens § 18 om umiddelbart tilladte forhold og Planlovens § 19 om dispensation.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Furesø Kommunes lovliggørende dispensation, hvilket betød, at kommunens afgørelse stod ved magt.
Nævnet fastslog, at lokalplanens § 7.1, som krævede kommunal tilladelse til ændringer af bebyggelsens ydre, udgjorde en dispensationsbestemmelse, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 21. Da bestemmelsen i sig selv forudsatte, at der kunne dispenseres, var en dispensation efter Planlovens § 19, stk. 1 ikke i strid med lokalplanens principper.
Klager anførte, at reglerne om partshøring, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, var tilsidesat. Planklagenævnet afviste dette, da hverken grundejerforeningen eller dens enkelte medlemmer blev anset for parter i sagen:
Nævnet understregede, at spørgsmålet om røggener ikke var et hensyn, som kommunen skulle varetage i forbindelse med dispensationen fra lokalplanens § 7.1 (som vedrører bebyggelsens udseende), og derfor kunne røggenerne ikke medføre partsstatus i denne sag.
Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1, idet den indeholdt henvisning til retsregler og angav de hovedhensyn, der lå til grund for skønsudøvelsen.
Vedrørende naboorientering, jf. Planlovens § 20, stk. 1, fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering var af underordnet betydning, idet de omkringboende allerede havde indgivet indsigelser, som startede lovliggørelsessagen. Dette skøn var ikke åbenbart urimeligt.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på dispensation til at fjerne en skorsten på en ejendom i Virum. Kommunen havde begrundet afslaget med, at det ikke var i overensstemmelse med lokalplanens formål om at bevare bebyggelsens karakter. Klager anførte, at flere ændringer allerede var foretaget, og at skorstenen ikke var nødvendig, da ejendommen opvarmes med naturgas.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.

Næstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. mart...
Læs mere