Hybrid kapitalinstrument kvalificeres som fordring for investor

De omhandlede instrumenter

Spørgsmålet vedrører to konkrete udstedelser, der begge er evigtløbende (perpetual loans):

1. Udstedelse 1 (Hybrid Kapital): Udstedt af en ikke-finansiel virksomhed. Instrumentet har en uendelig løbetid, men udsteder har mulighed for indfrielse (First Call) efter 10 år, hvorefter renten forøges (step-up-mekanisme).
2. Udstedelse 2 (Hybrid Kernekapital): Udstedt af en finansiel virksomhed. Det lægges til grund for spørgsmål 2-9, at denne udstedelse skattemæssigt behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, hvor den blev anset for anlægskapital og ikke en fordring/gæld.

Centrale spørgsmål

Spørger ønsker primært afklaret, om Udstedelse 1 kan kvalificeres som en pengefordring (spørgsmål 1), og de afledte konsekvenser, hvis Udstedelse 1/2 ikke anses for fordringer (hvilket lægges til grund for Udstedelse 2):

• Kan Udstedelse 1 for investor udgøre pengefordringer omfattet af Kursgevinstloven § 1?
• Kan Afdeling X ved investering i Udstedelse 1/2 fortsat være et investeringsselskab omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1, nr. 2?
• Kan Afdeling Y ved investering i Udstedelse 1/2 fortsat være omfattet af Ligningsloven § 16 C?
• Indgår de løbende betalinger fra Udstedelse 1/2 i minimumsindkomsten efter Ligningsloven § 16 C, stk. 4, nr. 1?
• Hvilken skattemæssig konsekvens har investeringen for Afdeling Y (skattepligtige gevinster/tab) og for udenlandske investorer (skattefri udbytter)?

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling i alle ni spørgsmål.

1. Klassifikation af Udstedelse 1

Skatterådet bekræftede, at det hybride kapitalinstrument Udstedelse 1 for investor udgør en pengefordring i skattemæssig henseende omfattet af Kursgevinstloven § 1.

Vurderingen beroede på, at selvom Udstedelse 1 har uendelig løbetid (perpetual), sidestilles dette med tidligere praksis om 1.000-års lån. Det afgørende er tilstedeværelsen af et væsentligt incitament til indfrielse inden for en overskuelig årrække, hvilket i dette tilfælde var opfyldt af de indbyggede step-up renteforøgelser, der træder i kraft ved den første mulighed for indfrielse (First Call).

Da spørgsmål 1 blev besvaret bekræftende, betragtes Udstedelse 1 som en fordring. De resterende spørgsmål (2-9) blev derfor kun behandlet i forhold til Udstedelse 2, baseret på præmissen om, at Udstedelse 2 ikke er en fordring (jf. SKM2021.377.SR).

2-9. Afgørelse for Udstedelse 2 (Hybrid Kernekapital)

Finanstilsynet har i juni og juli 2025 gennemført en ordinær inspektion i Fundmarket A/S. Inspektionen omfattede selskabets forretningsmodel, porteføljepleje-, risikostyrings- og compliancefunktioner samt delegering af opgaver.

Udbyttebeskatning af udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger

Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 14 a, i loven om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Denne regel skal forhindre, at et udenlandsk moderselskab kan trække overskud ud af et dansk datterselskab skattefrit ved at kanalisere det gennem en kontoførende investeringsforening.

• Problem: Normalt behandles en udbetaling fra en kontoførende investeringsforening, der ændrer medlemmets ejerandel, som en hævning af indskud. Dette udløser beskatning af en eventuel aktieavance, men da udenlandske selskaber typisk ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancer i Danmark, kan udbetalingen ske skattefrit.
• Løsning: Den nye § 14 a fastslår, at sådanne udbetalinger skal behandles som skattepligtigt udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  1. Modtageren er et selskab m.v. hjemmehørende i udlandet.
  2. Investeringsforeningen ejer aktier i et dansk selskab, som er koncernforbundet med modtageren.
  3. Investeringsforeningen har et andet medlem (fra DK/EU/EØS/DTA-land), som også er koncernforbundet med modtageren.

Reglen finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab ikke ville kunne modtage udbyttet skattefrit direkte fra det danske datterselskab. Dette sikrer, at reglen rammer de transaktioner, der er designet til at omgå kildeskat.

Beskatning ved et selskabs statusskift til investeringsselskab

Forslaget ændrer selskabsskattelovens § 5 F for at forhindre omgåelse af udbytteskat, når et holdingselskab omdannes til et investeringsselskab.

• Problem: Et udenlandsk selskab (fra et land uden for EU/EØS og uden dobbeltbeskatningsoverenskomst) kan eje et dansk holdingselskab, der modtager skattefrie udbytter fra danske driftsselskaber. Holdingselskabet kan derefter skifte status til et investeringsselskab uden skattemæssige konsekvenser. Efterfølgende udlodninger fra investeringsselskabet til den udenlandske ejer er fritaget for dansk kildeskat.
• Løsning: Der indføres en regel om, at et statusskift til investeringsselskab for visse aktionærer skal behandles som en udlodning af likvidationsprovenu, der beskattes som udbytte. Dette sker ved at anvende principperne fra ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.
• Berørte aktionærer: Reglen rammer bl.a.:
  • Udenlandske moderselskaber, der ikke er beskyttet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
  • Udenlandske fysiske personer med bestemmende indflydelse, som er hjemmehørende uden for EU/EØS.
  • Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i selskabet, der skifter status, under visse betingelser.

Skattepligt for investeringsselskaber af renter og kursgevinster

Lovforslaget udvider skattepligten for investeringsselskaber i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

• Problem: Et udenlandsk selskab kan yde et lån til et koncernforbundet dansk selskab via et dansk investeringsselskab. Renterne ville være kildeskattepligtige ved et direkte lån, men ved at kanalisere dem gennem et investeringsselskab (som er skattefrit af renteindtægter), undgås den danske skat.
• Løsning: Investeringsselskaber gøres nu skattepligtige af renter og visse kursgevinster, som de modtager fra et dansk selskab. Skattepligten indtræder dog kun, hvis en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab, der er koncernforbundet med det danske låntagerselskab. Dette sikrer, at beskatningen genoprettes i de situationer, hvor der ellers ville have været kildeskat.

Ikrafttrædelse og virkning

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2021. For at forhindre, at de beskrevne omgåelsesmuligheder udnyttes i perioden frem til lovens vedtagelse, får alle de materielle ændringer virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato, den 11. november 2020.