Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 8. august 2022 om regulering af grøfter på en række matrikler. Projektet omfatter etablering af 11 tærskler i grøfter og en rørunderføring med det formål at genoprette en mere naturlig hydrologi og forbedre naturforholdene, især naturtypen rigkær (7230), i de nærliggende Natura 2000-områder nr. 223 ”Kastbjerg Ådal” og nr. 30 ”Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk”. Østerkær Bæk, som grøfterne udmunder i, er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Kommunens afgørelse er givet i medfør af Vandløbslovens § 16 og Naturbeskyttelseslovens § 3.
En nabo til projektområdet klagede den 28. august 2022 over afgørelsen. Klageren anførte, at tilladelsen manglede en vurdering af grundvandsspejlet, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 for tilstandsændringer i beskyttede naturtyper, at betydningen af fosforfrigørelse ikke var undersøgt, og at projektet kunne øge risikoen for spredning af den flåtbårne sygdom Bovin Babesiosis. Klageren påpegede desuden, at projektets krav om tærskelskoter på mindst 1,25 m under terrænkoten ved projektgrænsen ikke var opfyldt ved grænsen til klagerens arealer.
Mariagerfjord Kommune svarede, at klageren ikke var klageberettiget efter hverken vandløbsloven eller naturbeskyttelsesloven, da kommunens beregninger viste, at afvandingen uden for projektområdet ikke ville ændres. Kommunen fremhævede, at projektet var naturforbedrende og for lille til at kræve fosforberegninger, og at en eventuel frigørelse ville aftage. Klageren fastholdt, at projektet ville gøre området fugtigere og øge flåtrisikoen, og at kommunen havde overset en tværgående grøft, der forbinder klagerens arealer med projektområdet, hvilket ville påvirke afvandingen. Klageren fremlagde også en række argumenter om mangelfulde afvandingskort, ugyldigt regulativ for Østerkær Bæk, forkert anvendt manningtal og usikkerheder ved vandspejlsberegninger.
Mariagerfjord Kommune fastholdt, at den tværgående grøft ikke længere havde en drænende funktion ifølge terrænmodeller, og at der ikke var hydraulisk forbindelse. Kommunen erkendte en fejl i afgørelsen vedrørende tærskelkoterne på 1,25 m under terrænkote, men understregede, at det var en forudsætning for projektet, at området uden for projektområdet ikke blev påvirket. Klageren oplyste, at dele af arealerne var markblokregistreret og anvendt til slet, og at der var planer om afgræsning, hvilket gjorde uændret afvanding særligt vigtig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om regulering af grøfter.
Nævnet finder, at klageren ikke har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som krævet i Vandløbslovens § 84, stk. 1, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1. Dette skyldes, at Mariagerfjord Kommunes beregninger og modeller sandsynliggør, at afvandingen af klagerens arealer ikke forringes eller påvirkes af projektet. Nævnet lagde vægt på, at størstedelen af klagerens arealer allerede er kategoriseret som vandlidende (sump, våd eller fugtig eng), og at de dele, der anvendes til drift, ligger for højt eller for langt fra projektområdet til at blive væsentligt påvirket. De af klageren anførte usikkerheder ved kommunens beregninger blev anset for at være af mindre betydning, da vandstanden i Østerkær Bæk er afgørende for afvandingen af klagerens grøfter, og denne ændres ikke af projektet. Endvidere bemærkede nævnet, at klageren ikke har et retskrav på at rydde hele arealet uden dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Påstanden om øget risiko for flåtbårne sygdomme blev anset for usandsynlig og en indirekte virkning, der ikke medfører klageberettigelse. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at der vil frigøres fosfor i nævneværdigt omfang på klagerens arealer.
Nævnet vurderede, at Mariagerfjord Kommunes afgørelse også indeholdt en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, selvom udtrykket ”godkendelse” blev anvendt, og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 ikke var henvist til. Nævnet realitetsbehandlede ikke denne del af afgørelsen, da klageren ikke formelt havde påklaget dispensationen. Desuden er klageren som nabo ikke klageberettiget i forhold til dispensationen efter Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, da nabohensyn ikke er beskyttet af loven, og klageren ikke er adressat for afgørelsen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Lille Vildmose. Klagen blev indgivet af flere lodsejere, der anførte, at tilladelsen var i strid med Vandløbsloven og andre relevante bestemmelser.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Aalborg Kommune meddelte tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner med henvisning til Vandløbslovens § 2, Vandløbslovens § 6, Vandløbslovens § 7a, Vandløbslovens § 17 og Vandløbslovens § 48. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have negative konsekvenser for områdets afvandingsmæssige evne eller miljøforhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om tilladelse efter [vandløbsloven](/l...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes godkendelse af et reguleringsprojekt i Enghaven, der...
Læs mere