Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan for boligområde i Marstal

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over hverken screeningsafgørelsen eller den endelige vedtagelse af planerne. Dette betyder, at screeningsafgørelsen samt lokalplanen og kommuneplantillægget fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens planudarbejdelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser efter Miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Miljøscreening og bilag IV-arter

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at planerne ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og en obligatorisk miljøvurdering var derfor ikke påkrævet. Planerne skulle kun miljøvurderes, hvis de kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Vedrørende flagermus (bilag IV-arter) bemærkede nævnet, at Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7 primært beskytter yngle- og rasteområder, ikke fødesøgningsområder. Kommunen havde vurderet, at planområdet, der består af opdyrket jord, ikke rummede egnede levesteder for flagermus. Nævnet fandt, at den nødvendige undersøgelse og vurdering var foretaget, og at en udskydelse af den endelige stillingtagen til vejudvidelsen af [A1] var acceptabel, da der var tale om en arealreservation, og den konkrete vurdering kunne foretages senere.

Indholdet af miljøscreeningen

Planklagenævnet vurderede, at kommunens miljøscreening var tilstrækkelig i forhold til de krævede miljøparametre, jf. Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3. Nævnet fandt:

• Nabogener og menneskers sundhed: Kommunen havde foretaget en konkret vurdering og fundet, at nærheden til eksisterende boligbebyggelse ikke havde en væsentlig indvirkning på menneskers sundhed i miljøvurderingslovens forstand. Klagepunktet blev ikke imødekommet.
• Biologisk mangfoldighed: Kommunen havde vurderet, at den biologiske mangfoldighed ikke påvirkes væsentligt, idet planområdet er landbrugsjord, og der ikke er beskyttede arealer efter Naturbeskyttelseslovens § 3 eller Natura 2000-områder i nærheden. Klagepunktet blev ikke imødekommet.
• Jordbund og grundvand: Kommunen havde inddraget jord, grundvand og spildevand i screeningen. Tidligere undersøgelser fra Region Syddanmark havde vist, at der ikke var grundlag for bekymring vedrørende nedsivning fra et tidligere gasværk, og den tidligere brandstation var ikke i søgelyset for PFAS-forurening. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde inddraget tilgængelig viden og vurderet forureningsrisikoen tilstrækkeligt. Desuden skulle byggeriet overholde kommunens spildevandsplan, og grundejer havde pligt til at sikre rent jordlag efter Jordforureningsloven. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Samlet set fandt nævnet, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var pligt til at udarbejde en fuld miljøvurdering.

Udlæg af arealer til byzone

Planklagenævnet fandt, at kommunen tilstrækkeligt havde redegjort for det fremtidige behov for byvækst og fordelingen af eksisterende rammeområder i Marstal, jf. Planlovens § 11 a, stk. 7. Kommunen havde lavet en behovsopgørelse, der opfyldte kravene i Bekendtgørelse om planlægning af byvækst, og begrundet behovet med særlige hensyn til ældreboliger. Den tidligere planlægning for sommerhuse var uden betydning for den nuværende vedtagelse. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Delegation af kompetence

Nævnet fandt ikke grundlag for at konkludere, at der var sket en ulovlig delegering af myndighedens kompetence til at træffe afgørelse, da de påklagede afgørelser var truffet og underskrevet af kommunens ledelse og vedtaget af kommunalbestyrelsen. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Forhold, der ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende alternativer, da dette ikke er et krav ved miljøscreening. Spørgsmål om skovbyggelinjen henhører under Miljø- og Fødevareklagenævnet, og klagen herom blev videresendt. Klagepunkter vedrørende køb af jord og klimasikring blev heller ikke behandlet, da de ikke vedrører retlige forhold efter plan- eller miljøvurderingsloven, men planernes hensigtsmæssighed eller andre lovområder.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens vurdering omfattede følgende aspekter:

• Trafik: De omkringliggende veje vurderes at kunne afvikle den forventede ekstra trafikmængde fra både de 55 nye boliger og 30 almene familieboliger, der er planlagt vest for området.
• Regnvand: Regnvand fra arealer med over 35% befæstelse skal nedsives eller forsinkes. Et areal er reserveret til et regnvandsbassin, da mere regnvand ikke kan ledes til kloakken.
• Bilag IV-arter (flagermus): Planen forudsætter fældning af eksisterende træer, herunder et stort bøgetræ. Kommunen har ikke kendskab til forekomster af bilag IV-arter i planområdet og har foretaget en besigtigelse i uge 21, 2018, hvor der ikke blev fundet bilag IV-arter. Kommunen vurderer, at den økologiske funktionalitet for flagermus bevares, da området fortsat vil være egnet som fødesøgningsområde, og der findes andre egnede rastesteder.
• Skygge- og indbliksgener: Kommunen vurderer, at planen ikke vil medføre væsentlige skyggevirkninger eller indkigsgener for eksisterende boliger, idet der er taget højde for afstand til eksisterende boliger og terrænforskelle.

Klagen og bemærkninger

En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

• Indvirkninger på bilag IV-arter: Klager anfører, at der er ynglende og rastende flagermus i planområdet. Kommunen fastholder, at området primært er fødesøgningsområde, og at fældning af træer ikke skader den økologiske funktionalitet, da der er alternative rastesteder.
• Risiko for oversvømmelser: Klager mener, at fældning af træer vil medføre oversvømmelse af kældre og sætningsskader. Kommunen henviser til grundejerens ansvar for grundvandsafledning og bemærker, at regnvandsløsningen ikke er endeligt fastlagt, men at et bassin er planlagt.
• Skygge- og indbliksgener: Klager frygter væsentlige skygge- og indkigsgener fra den planlagte bygningstæthed og højde. Kommunen anerkender, at fortætning kan medføre skygger, men vurderer, at generne ikke er væsentlige givet afstande og terræn.
• Trafik: Klager mener, at veje og parkeringsforhold ikke er dimensioneret til den øgede trafikmængde, hvilket vil medføre parkeringsgener og negativ påvirkning af trafiksikkerheden. Kommunen vurderer, at vejnettet kan afvikle trafikken, og at der etableres parkeringspladser i henhold til kommuneplanens normer.