Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om byggeri på [A1] i Helsingør – ikke krav om miljøvurdering

Kommunens og bygherrens bemærkninger

Helsingør Kommune fastholdt, at risikoen for vibrationer var væsentligt minimeret med bundpladefundamentet, og at tidligere målinger lå under grænseværdierne for følsomme bygninger (DIN4150-3/8/). Kommunen fandt det uproportionalt at stille vilkår om vibrationsmåling. Vedrørende grundvand anførte kommunen, at projektet etableres over grundvandsspejlet, og at en eventuel grundvandssænkning ville kræve en fornyet afgørelse efter miljøvurderingsloven. Kommunen mente ikke, at partshøring var nødvendig, da den ændrede funderingsmetode var til gunst for de omboende, og da miljøvurderingsloven ikke indeholder krav om høring for screeningsafgørelser. Bygherren oplyste, at byggeriet var igangsat, og at der løbende blev foretaget overvågning af grundvand og vibrationer, uden at grænseværdierne var overskredet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagerne over Helsingør Kommunes screeningsafgørelse af 13. juli 2022. Nævnet begrænsede sin prøvelse til retlige spørgsmål, herunder partshøring, inhabilitet og kommunens vurdering af projektets miljøvurderingspligt i forhold til vibrationsgener og grundvandspåvirkning. Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at behandle klager over byggetilladelser eller spørgsmål om selve etableringen af projektet, da kommunen er tilsynsmyndighed efter Miljøvurderingslovens § 46.

Partshøring

Nævnet konstaterede, at Helsingør Kommune ikke havde foretaget partshøring efter Forvaltningslovens § 19 i forbindelse med screeningsafgørelsen. Selvom nævnet fandt, at kommunen burde have foretaget partshøring, da det ikke kunne udelukkes, at projektet kunne medføre gener for omboende, vurderede nævnet, at den manglende partshøring var en konkret uvæsentlig mangel. Dette skyldtes, at projektet var afledt af et tidligere projekt, som kommunen havde partshørt om, den samlede miljømæssige påvirkning var reduceret, og klagerne havde haft mulighed for at fremføre deres bemærkninger ved klage til nævnet.

Inhabilitet

Vedrørende spørgsmålet om inhabilitet hos et byrådsmedlem fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at screeningsafgørelsen ikke led af væsentlige retlige mangler. Nævnet lagde vægt på, at screeningsafgørelsen alene var behandlet administrativt i Helsingør Kommune, og at det pågældende byrådsmedlem derfor ikke havde deltaget i behandlingen af sagen. Dette var i overensstemmelse med formålet med Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5.

Miljøvurderingspligt

Nævnet vurderede Helsingør Kommunes afgørelse om, hvorvidt projektet var miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1 og Miljøvurderingslovens § 21, som kræver, at myndigheden tager hensyn til kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke udløste krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Nævnet lagde vægt på, at screeningen er en foreløbig vurdering af forventede væsentlige indvirkninger, og at kommunen havde baseret sin vurdering på bygherrens beskrivelser af projektet, herunder den støbte bundplade, som ikke forårsager vibrationer. Der var foretaget geotekniske undersøgelser, og kommunen havde vurderet, at vibrationer ikke ville overskride grænseværdierne for fredede ejendomme. Desuden var der redegjort for, at projektet etableres over grundvandsspejlet, og at en eventuel påvirkning af grundvand ville ændre forudsætningen for screeningsafgørelsen og kræve en fornyet afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav på baggrund af ovenstående ikke medhold i klagerne over Helsingør Kommunes afgørelse af 13. juli 2022 om, at byggeriet på Kulpladsen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagerens centrale argumenter

Bygherre klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• Projektet var ikke omfattet af miljøvurderingsloven, da begrebet "asfaltfabrikker" var blevet fjernet fra lovens bilag 2 ved en nylig lovændring.
• Anvendelse af genbrugsasfalt kunne ikke klassificeres som bortskaffelse af affald.
• Projektet udgjorde ingen risiko for grundvandet, da det ikke var placeret i et følsomt indvindingsområde.
• Kommunen havde inddraget usaglige hensyn, ikke oplyst sagen tilstrækkeligt og havde forudbestemt afgørelsens udfald.

Myndighedernes bemærkninger

Miljøstyrelsen bemærkede til sagen, at selvom "asfaltværker" var fjernet fra lovteksten for at opnå en mere direktivnær implementering, kunne sådanne anlæg stadig være omfattet af andre punkter i bilaget, f.eks. som anlæg til smeltning af mineralske stoffer eller bortskaffelse af affald. Styrelsen præciserede, at anvendelse af genbrugsmaterialer i henhold til VVM-direktivet kan betragtes som affaldsbehandling.