Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til maskinel rydning af træer i beskyttet hede stadfæstes

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at det omhandlede areal er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i § 3. Nævnet bemærkede, at praksis for dispensationer er restriktiv og kræver særlige omstændigheder, som f.eks. at indgrebet har en naturforbedrende funktion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der i dette tilfælde var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte rydning havde en naturforbedrende funktion for den beskyttede hede, da den ville modvirke tilgroning med træer. Dette blev understøttet af Tønder Kommunes besigtigelse fra 2010, som allerede dengang påpegede behovet for pleje i form af rydning af opvoksende træer og buske.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Tønder Kommunes faglige vurdering af, at maskinel rydning var den mest effektive metode til fjernelse af træerne. Det blev fremhævet, at rydningen skulle ske i tre konkret angivne grøfter, og at de stillede vilkår sikrede hensyn til naturværdierne og begrænsede påvirkningen af dyre- og plantelivet i heden.

Klagerens anbringender

Til klagerens anbringender om senere anvendelse af vejen til skovhugst og tidligere ulovlige indgreb bemærkede nævnet, at de i sagen alene kunne tage stilling til den påklagede afgørelse om dispensation til rydning af træer i grøfter. Det forhold, at klager var medejer af arealet og uenig med den ansøgende medejer, kunne efter nævnets vurdering ikke føre til et andet resultat.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.