Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 21.81 vedrørende bebyggelsesprocent og bebygget areal i Vejby

Gribskov Kommune meddelte den 12. juli 2022 dispensation fra lokalplan nr. 21.81 for et område i Holløse, Vejby. Dispensationen vedrørte en overskridelse af bebyggelsesprocenten og det bebyggede areal i forbindelse med opførelsen af en 10 m² tilbygning til et eksisterende sommerhus på ejendommen [A1], 3210 Vejby. En nabo indgav klage over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 21.81, som udlægger området til sommerhusområde. Lokalplanens formål er at sikre områdets anvendelse til henholdsvis helårsbolig- og sommerhusområde, samt at sikre bebyggelse med fritliggende enbolighuse. Ifølge lokalplanens § 13.1 må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 15, og det bebyggede areal må maksimalt udgøre 120 m².

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunens dispensation tillod en overskridelse af både bebyggelsesprocenten og det bebyggede areal. Det eksisterende sommerhus, inklusive orangeri, overdækket terrasse og skur, udgjorde 154 m². Med den ansøgte tilbygning ville det samlede bebyggede areal blive 164 m². Ejendommen har et grundareal på 810 m², hvilket resulterede i en bebyggelsesprocent på 17,4 efter BR77.

Kommunen begrundede dispensationen med, at sommerhuset ligger i et område med mange typehuse i størrelsen 89 m² til 167 m², og at flere sommerhuse i området allerede havde fået dispensation til at overskride det bebyggede areal. Kommunen vurderede derfor, at det ansøgte projekt ikke ville virke skæmmende. Desuden lagde kommunen vægt på, at ejendommen er en af de mindste grunde i området, hvilket hurtigt fører til en bebyggelsesprocent over 15, som er vanskelig at overholde efter nutidens standarder for sommerhusstørrelser. Kommunen henviste til, at sommerhusgrunde normalt ikke udstykkes på under 1.200 m², og at bebyggelsesprocenten med et sådant grundareal ville være 13,7. Kommunen vurderede, at dispensationen ikke var i strid med lokalplanens formål eller anvendelsesbestemmelser.

Naboorientering

Kommunen foretog naboorientering af den klagende naboejendom [A2]. Kommunen vurderede, at dispensationen ikke ville have så stor betydning for området, at hele lokalplansområdet skulle naboorienteres, jf. Planlovens § 20, stk. 2.

Klagen

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation på grund af den væsentlige overskridelse af det maksimale bebyggede areal på 44 m². Klageren henviste til lokalplanens redegørelse, som angiver, at der kun kan dispenseres til mindre væsentlige lempelser. Desuden mente klageren, at kommunen havde sat skøn under regel ved at henvise til tidligere dispensationer og ved at foretage en beregning baseret på et fiktivt grundareal på 1.200 m². Endelig klagede klageren over, at kommunen ikke havde gennemført en høring af samtlige involverede i lokalplanområdet, jf. Planlovens § 20, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet behandlede klagen over Gribskov Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 21.81. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet foretog en fuld prøvelse af alle klagepunkter.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet fastslog, at den ansøgte tilbygning krævede dispensation, da den ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 13.1, som regulerer bebyggelsesprocent og bebygget areal, ikke er en del af planens principper. Dette skyldes, at det er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og der er ingen andre holdepunkter for, at den har en særlig betydning som del af planens principper. Nævnet bemærkede, at formuleringen i lokalplanens redegørelse om, at der kun kan dispenseres til mindre væsentlige lempelser, ikke indskrænker kommunens generelle adgang til at give dispensationer, da denne adgang er reguleret af Planlovens § 19. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 13.1.

Konkret vurdering

Klageren anførte, at kommunen havde sat skøn under regel. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af forholdet. Kommunen havde begrundet afgørelsen med saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, herunder grundens størrelse, sædvanlig udstykning af sommerhusgrunde, og at det ansøgte lå inden for, hvad der er sædvanligt for området, samt at der var givet tilsvarende dispensationer. Nævnet bemærkede, at kommunen i sin skønsmæssige vurdering gerne må lægge vægt på størrelsen af bebyggelse og grundarealer i området samt områdets karakter. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet om manglende konkret vurdering.

Naboorientering

Klageren mente, at kommunen skulle have hørt samtlige involverede i lokalplanområdet. Efter Planlovens § 20, stk. 1, skal kommunen orientere ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen, naboer og andre interessenter. Dog kan kravet om orientering fraviges, hvis en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 20, stk. 2. Dette er især relevant i større lokalplanlagte områder, hvor en dispensation kun har betydning for de nærmeste naboer. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af de øvrige beboere i lokalplanområdet var af underordnet betydning, da der var tale om en mindre overskridelse af bebyggelsesprocenten. Planklagenævnet kunne således ikke give medhold i klagepunktet vedrørende naboorientering.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 12. juli 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.