Energiklagenævnets stadfæstelse af Energistyrelsens afgørelse om tilskud til efterisolering af fladt tag

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 23. maj 2022.

Nævnets Begrundelse

Energiklagenævnet henviste til Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 9, stk. 1, som fastslår, at Energistyrelsen træffer afgørelse om tilskud baseret på indsendte ansøgninger og oplysninger fra BBR, Plandata samt energimærkning. Desuden fremgår det af Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 16, stk. 1, at tilskuddet beregnes ud fra tilskudssatser fastsat i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Det blev konstateret, at kontroludskriften fra Energy10 viste, at ejendommen havde 3,4 m2 fladt tag med en U-værdi på 0,36. I henhold til bilag 1, afsnit 1, ydes der for efterisolering af fladt tag med en U-værdi større end eller lig med 0,30 et tilskud på 80 kr. pr. m2 for arealer op til 200 m2. På dette grundlag fandt Energiklagenævnet, at det korrekte tilskud til efterisolering af fladt tag udgjorde 3,4 m2 * 80 kr./m2 = 272 kr.

Konklusion

De af klager anførte forhold, herunder uenigheden om det ansøgte areal, kunne ikke føre til et andet resultat, da Energistyrelsens afgørelse var i overensstemmelse med gældende regler og de registrerede data. Energiklagenævnet bemærkede dog, at klager har mulighed for at indsende en ny ansøgning om tilskud til andre energiforbedringsprojekter, såfremt kravene opfyldes.

Hovedformål og Baggrund

Lovforslaget etablerer den lovgivningsmæssige ramme for en ny model for at fremme energibesparelser. Den nuværende ordning, hvor energiselskaber er forpligtet til at realisere besparelser, erstattes af statslige tilskudspuljer. Målet er at opnå flest mulige additionelle energibesparelser for tilskudsmidlerne gennem konkurrence.

Ny Tilskudsordning til Energibesparelser (Nyt Kapitel 3 i energispareloven)

Lovforslaget indsætter et nyt kapitel 3 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, som danner grundlag for de nye tilskudsordninger.

Målgrupper og Tilskudspuljer

Der oprettes tre primære tilskudsmuligheder under den nye ordning:

Betingelser for Tilsagn og Udbetaling

• Tilsagn før start: En central betingelse er, at et projekt ikke må være påbegyndt, før der er givet skriftligt tilsagn om tilskud. Dette skal sikre, at støtten har en tilskyndende effekt.
• Udbetaling efter afslutning: Tilskuddet udbetales først, efter at projektet er fuldt gennemført, og omkostningerne er afholdt og dokumenteret.

Ministerens Bemyndigelse til at Fastsætte Regler

Klima-, energi- og forsyningsministeren får en bred bemyndigelse til at fastsætte de detaljerede regler for ordningerne, herunder:

• Tilskudsberettigede foranstaltninger: Via positiv- og negativlister.
• Økonomiske rammer: Tilskudsprocenter, lofter og beregningsmetoder.
• Dokumentationskrav: Krav om f.eks. energimærkning, fakturaer og ekstern kvalitetssikring.
• Prioriteringskriterier: Regler for, hvordan ansøgninger rangeres i konkurrencen om midlerne.
• Ansøgningsprocedure: Frister, ansøgningsrunder og puljernes størrelse.

Kontrol og Sanktioner

• Kontrol (§ 9): Ministeren får beføjelse til at føre kontrol med, at reglerne overholdes. For virksomheder inkluderer dette adgang til fysiske installationer og regnskaber uden retskendelse, hvis det skønnes nødvendigt. Tilsagnsmodtager har pligt til at medvirke.
• Bortfald og Tilbagebetaling (§ 10): Tilsagn om tilskud kan bortfalde helt eller delvist, og udbetalte midler kan kræves tilbagebetalt, hvis f.eks.:
  • Der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.
  • Betingelser eller vilkår i tilsagnet ikke overholdes.
  • Tilsagnsmodtager modarbejder kontrollen.

Ændringer i Andre Love

• Lov om fremme af energibesparelser i bygninger:
  • Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvornår et energimærke mister sin gyldighed, f.eks. hvis det er fejlbehæftet og ikke kan rettes.
  • Der indføres hjemmel til at kræve digital kommunikation for forhold omfattet af loven.
  • Der præciseres krav til det offentlige om at købe og leje bygninger med høj energieffektivitet.
• Skattemæssige Konsekvenser (Ligningsloven):
  • Tilskud ydet til private bygningsejere til energiforbedringer i helårsboliger bliver skattefrie.
  • En række bestemmelser om skattefritagelse for tilskud fra de nu ophævede love fjernes.

Forenkling af Lovgivning: Ophævelse af Ældre Love

For at rydde op i lovgivningen (§§ 3-11) ophæves ni ældre love om statstilskud, som ikke længere anvendes eller har haft bevillinger i mange år. Dette omfatter bl.a. love om tilskud til produktrettede energibesparelser, decentral kraftvarme og energibesparelser i pensionisters boliger.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2020. Dog bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de centrale bestemmelser om de nye tilskudsordninger (§ 1, nr. 5 og 7) og den tilhørende skattefritagelse (§ 13, nr. 1). Dette giver fleksibilitet til at sikre overensstemmelse med EU's statsstøtteregler og en glidende overgang fra den gamle ordning.