Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes afslag på etablering af et vertikalt jordvarmeanlæg på en ejendom i Holte. Ansøgningen omhandlede to vertikale boringer på 150 meter.
Rudersdal Kommune meddelte afslag den 25. april 2022 med henvisning til Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 3 og Miljøbeskyttelsesloven § 19. Begrundelsen var, at ejendommen ligger i indvindingsoplandet til Dybendal, Nærum og Holte Vandværker. Kommunen vurderede, at boringerne ville gennembryde et beskyttende lerlag over grundvandsforekomsterne, hvilket kunne skabe en transportvej for miljøfremmede stoffer via en "skorstenseffekt" og dermed forurene drikkevandet.
Kommunen henviste desuden til undersøgelser fra 2020, der indikerede forurening med svampemiddelnedbrydningsproduktet DMS (N,N-Dimethylsulfamid) i terrænnære magasiner. Kommunen frygtede, at etablering af boringerne kunne sprede denne forurening til dybereliggende kalklag, hvor drikkevandsindvindingen finder sted. På baggrund af et forsigtighedsprincip og en generelt restriktiv praksis for dybe boringer i indvindings- og grundvandsdannende oplande, meddelte kommunen afslag.
Ansøger påklagede afgørelsen den 23. maj 2022 og anførte, at Rudersdal Kommune ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, ikke havde foretaget partshøring, og at begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 ikke var opfyldt. Klager mente, at kommunen havde sat skøn under regel ved at meddele afslag til alle ansøgninger i indvindings- eller grundvandsdannende oplande uden en konkret vurdering af risikoen for forurening på den specifikke lokalitet.
Klager fremhævede, at kommunen ikke havde taget stilling til afhjælpningsmuligheder, der kunne minimere risikoen for grundvandsforurening, og at kommunen ignorerede forslag til foranstaltninger. Det blev også påpeget, at kommunen manglede fagligt belæg for antagelsen om, at jordvarmeboringer medfører risiko for spredning af forurening, idet begrebet "skorstenseffekt" blev anvendt uden for kontekst for et lukket system. Klager bemærkede endvidere, at beskyttelseshensyn allerede er varetaget i boringsbekendtgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til klagepunktet om begrundelsen for afslaget, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
MFKN lagde til grund, at etablering eller ændring af et jordvarmeanlæg som udgangspunkt kræver tilladelse efter , jf. . Bekendtgørelsen fastsætter regler for etablering, drift og tilsyn med jordvarmeanlæg, herunder krav til afstand og placering, jf. . Kommunalbestyrelsen kan skærpe afstandskravene eller fastsætte vilkår om særlig indretning, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre vandforsyning mod forurening, jf. .
Nævnet vurderede, at der som udgangspunkt kan gives tilladelse til jordvarmeanlæg, der opfylder bekendtgørelsens krav, men at afslag kan gives, hvis det er begrundet i en konkret vurdering af risikoen for forurening, som ikke kan imødegås med skærpede vilkår.
MFKN fandt, at Rudersdal Kommunes begrundelse for afslaget, der blot henviste til en generel, mulig risiko for spredning af DMS, ikke kunne danne grundlag for et afslag, når det ansøgte anlæg i øvrigt opfyldte betingelserne i jordvarmebekendtgørelsen. Nævnet var enig med klager i, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af risikoen for forurening fra det ansøgte projekt på den konkrete lokalitet.
På den baggrund fandt MFKN, at Rudersdal Kommunes afgørelse af 25. april 2022 led af en væsentlig retlig mangel. Afgørelsen blev derfor ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling. MFKN bemærkede, at kommunen i den fornyede behandling skal redegøre nærmere for de konkrete forhold på lokaliteten, herunder eventuelle konkrete og relevante forureningsrisici, og overveje, om disse kan imødegås ved fastsættelse af skærpede afstandskrav eller vilkår om særlig indretning, jf. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 11, stk. 3. Kommunen skal desuden være opmærksom på at partshøre klager i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 19 vedrørende oplysninger, der kan være til ugunst for klager.
MiljoestyrelsenNy rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vandindvindingsboring.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede en klage over Brønderslev Kommunes afslag på en ansøgning om tillade...
Læs mereSagen omhandler Rudersdal Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplanbestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent til...
Læs mere