Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Vordingborg Kommune meddelte den 21. april 2022 landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1]. En nabo klagede efterfølgende over denne afgørelse. Planklagenævnet behandlede i denne sag to hovedspørgsmål: hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planloven § 35, stk. 1. De øvrige klagepunkter blev ikke behandlet. Planklagenævnet ændrede kommunens afgørelse til et afslag, hvilket betyder, at den oprindelige tilladelse ikke længere er gældende.
Den omhandlede matrikel, [F1], er beliggende i landzone og ca. 1,8 km fra kysten, hvilket placerer den i kystnærhedszonen. I kommuneplan 2018 for Vordingborg Kommune er området udpeget som bevaringsværdigt landskab, særligt værdifuldt landbrugsområde og med geologiske bevaringsværdier. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer, men grænser op til kommuneplanramme nr. L 14.04, Landsby Busemarke, som er udlagt til blandet bolig og erhverv.
Ansøgningen omhandlede udstykning af matr.nr. [F1] og opførelse af et enfamiliehus på 165 m2 med indkørsel fra [A1]. Huset var planlagt trukket væk fra [A2] og placeret syd for nabobebyggelserne.
Vordingborg Kommune vurderede, at det ansøgte ikke stred mod planlægningsmæssige, landskabelige eller naturmæssige hensyn i henhold til planloven. Kommunen fandt desuden, at det ansøgte kunne tillades inden for kystnærhedszonen, da det blev anset for at være af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Kommunen lagde vægt på, at udstykningen skete op ad en kommuneplanramme, som forventes udvidet ved den kommende kommuneplanrevision. Den nye bebyggelse ville ifølge kommunen ligge i tilknytning til landsbyens eksisterende bebyggelse og indpasses naturligt i miljøet. En alternativ placering langs vejen blev overvejet, men fravalgt grundet en vejbyggelinje langs [A2].
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Der lægges stor vægt på lovens almene formål, og der tages hensyn til præcedensvirkning.
Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1, for at sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land, og udstykning til boligformål skal som hovedregel ske i områder udlagt til boligformål. Praksis er ligeledes restriktiv for opførelse af fritliggende boliger i det åbne land eller i områder med spredt bebyggelse, især tæt på byzone og lige uden for landsbyer, for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Nye boliger i landzone bør baseres på planlægning, typisk lokalplanlægning.
I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser skal tillægges særlig betydning.
Planklagenævnet ændrede Vordingborg Kommunes afgørelse af 21. april 2022 om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1] til et afslag.
Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udstykning af en ejendom med henblik på at skabe en ny, frit omsættelig ejendom bør ske i områder, der er udlagt hertil via planlægning. Nævnet vurderede, at det ansøgte stred mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som varetages efter landzonebestemmelserne.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgningen om udstykning og opførelse af ny bebyggelse på en ejendom, der grænser op til en landsbyafgrænsning, er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at sikre en klar grænse mellem by og land. Det ansøgte ville således medføre uplanlagt byspredning.
Det forhold, at kommunen forventer, at ejendommen ved næste kommunalplanrevision vil ligge inden for landsbyafgrænsningen i kommuneplanrammen, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærkede, at et forslag til en plan ikke kan sidestilles med en vedtaget plan. Hvis en sådan kommuneplanramme vedtages, kan ansøgeren ansøge igen.
Henset til afgørelsens resultat tog nævnet ikke stilling til de øvrige klagepunkter, herunder nabogener, partshøring, officialprincippet og berettigede forventninger.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.


Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugsejendom i Hundested. Ejendommen, der er på 14,0 ha, ligger i landzone, kystnærhedszonen og et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. På ejendommen findes et stuehus, to beboelsesbygninger til en døgninstitution samt flere bygninger til hestehold.
Ansøgningen om det nye enfamiliehus blev indsendt af ejendommens ejere den 6. november 2018. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at omdanne det eksisterende stuehus, som institutionen lejer, udelukkende til institutionsformål. Samtidig var der et behov for en ny bolig til den næste generation, der skulle overtage ridecenteret og have opsyn med dyrene. Kommunen gav tilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, med den begrundelse, at den nye bolig kunne indpasses i landskabet og den eksisterende bygningsmasse. Kommunen lagde vægt på, at ejere af landbrugsejendomme har ret til en tidssvarende bolig, og at den eksisterende bolig skulle nedlægges som beboelse, når den nye bolig blev taget i brug.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:
Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.

Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² ove...
Læs mere
Sagen omhandler en genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 4. december 2019, hvor nævnet oprindeligt havde givet a...
Læs mere