Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aarhus Kommune traf den 8. april 2022 en beslutning om ikke at igangsætte planlægning for et projekt, der omfattede nedrivning af eksisterende villaer og opførelse af ny etagebebyggelse på adresserne [A1], [A2] og [A3] i 8200 Aarhus N. Projektet indebar opførelse af karrébebyggelse i 4-6 etager, punktvise etageboligbebyggelser på 2-5 etager samt villaer i 2½ etager, med et forventet bruttoetageareal på 12.800 m² fordelt på 151 lejligheder og en bebyggelsesprocent på 217.
Ejendommene er omfattet af kommuneplan 2017 og er placeret i rammeområde 040101BO, som udlægger områdets anvendelse til lav bolig. Der er ikke vedtaget en lokalplan for området, som ligger i byzone. Kommunen begrundede sit afslag med, at det ansøgte projekt ikke var i overensstemmelse med kommuneplanen, og at plananmodningen ikke stemte overens med den overordnede planlægning og den vedtagne retning for kommunens udvikling.
En gruppe privatpersoner klagede over kommunens afgørelse den 3. maj 2022. Klagerne anførte blandt andet, at kommunen ikke kunne afslå at foretage en egentlig sagsbehandling af plananmodningen, og at der burde ske en politisk behandling af anmodningen. De gjorde desuden gældende, at kommunen ikke kunne afslå anmodningen om udarbejdelse af en lokalplan med henvisning til, at der ikke var vedtaget en lokalplan for området, og at det ansøgte projekt faldt ind under formålet om varierende bebyggelsesformer, som fremgår af kommuneplanen for området. Klagerne fremhævede yderligere, at kommunen havde været langt i arbejdet med at udarbejde en lokalplan for området, hvilket havde skabt berettigede forventninger hos dem.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Aarhus Kommunes beslutning om ikke at igangsætte planlægning for det ansøgte projekt. Nævnet begrundede afvisningen med manglende kompetence til at behandle sagen.
Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for at klage til Planklagenævnet er således, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven.
Kommunen havde i den konkrete sag truffet beslutning om ikke at udarbejde en lokalplan og et kommuneplantillæg for området. En kommune kan beslutte at tilvejebringe en ny lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 1. Selvom der skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse, jf. , er kommunen kun forpligtet til snarest at udarbejde et forslag til lokalplan, hvis et sådant arbejde er i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. .
Planklagenævnet fandt, at bestemmelsen i Planloven § 13, stk. 3 ikke var relevant i den aktuelle sag, da det ansøgte projekt om etagebebyggelse ikke var i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, som udlægger området til lav boligbebyggelse. Det var derfor alene op til kommunens skønsmæssige vurdering, om den ønskede at fremsætte et planforslag. Da kommunen ikke ønskede dette, udgjorde beslutningen om ikke at igangsætte planlægning for et projekt, der ikke var i overensstemmelse med kommuneplanen, ikke en afgørelse efter planloven.
Da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen og afviste den derfor. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Fremtidens arkitektur er kendetegnet ved mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle. Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik har netop afleveret sin hvidbog og anbefalinger til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Aalborg Kommunes afslag på en ansøgning om principtilladelse til opførelse af 16 tæt-lav boliger. Klager mente, at kommunen var forpligtet til at udarbejde et forslag til lokalplan efter Planlovens § 13, stk. 3. Kommunen afviste, da projektet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og en planlagt vejforlængelse.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.

Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mere
En andelsboligforening klagede over Københavns Kommunes byggetilladelse af 2. oktober 2019 til opførelse af en ny 5-etag...
Læs mere