Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om restaurering af Elling Å ved Mariendal Mølle

Kommunens bemærkninger

Frederikshavn Kommune fastholdt, at der ikke var modtaget indsigelser fra relevante museer eller Slots- og Kulturstyrelsen. Kommunen oplyste, at supplerende geotekniske undersøgelser og projektering til sikring af møllen ville blive udført inden projektets realisering. Kommunen afviste, at forundersøgelsen var forældet, da projektet var gennemarbejdet i 2020-2021.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 7. april 2022 om tilladelse til restaurering af Elling Å ved Mariendal Mølle. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Vandløbslovens § 37, stk. 1 og Vandløbslovens § 37, stk. 3, samt Vandløbslovens § 47, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1.

Vurdering af kulturhistoriske interesser

Et flertal i nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville medføre en tilsidesættelse af væsentlige kulturhistoriske interesser. Flertallet lagde vægt på, at kommunen havde inddraget lokale museer og Slots- og Kulturstyrelsen, som ikke havde haft indsigelser mod projektet. Flertallet tolkede Nordjyllands Kystmuseums udtalelse således, at museet ikke havde indvendinger, hvis sammenhængen mellem vandløbet og møllebygningen bevares, hvilket kommunen vurderede var tilfældet. Desuden blev det vægtet, at kommunen havde stillet vilkår om supplerende geotekniske undersøgelser og eventuel forstærkning af bygningen for at imødegå sætningsskader.

Et mindretal (Pelle Andersen-Harild, Kristian Pihl Lorentzen og Jens Vibjerg) fandt derimod, at fjernelsen af stemmeværket ville tilsidesætte væsentlige kulturhistoriske interesser. Mindretallet foreslog et omløbsstryg som et alternativ, der kunne tilgodese både kulturhistoriske interesser og faunapassage.

Vurdering af forundersøgelsens aktualitet

Et enigt nævn fandt, at forundersøgelsen ikke var forældet. Nævnet bemærkede, at forholdene på ejendommen ikke havde ændret sig væsentligt, og at Frederikshavn Kommune havde gennemarbejdet projektet i 2020-2021 forud for afgørelsen. Nævnet understregede, at der ikke er faste regler for, hvornår en forundersøgelse anses for forældet, og at dette beror på en konkret vurdering. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. § 22, nr. 2, som kræver en redegørelse for forundersøgelser.

Vurdering af rækkefølgebestemmelserne

Et enigt nævn fandt, at rækkefølgebestemmelserne i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering mv. § 19, stk. 1, var respekteret. Dette skyldes, at Frederikshavn Kommune havde meddelt tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, inden den påklagede afgørelse blev meddelt. Nævnet fastslog, at det ikke var af betydning, hvorvidt tilladelsen efter naturbeskyttelsesloven var påklaget eller ej.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Kommunens afgørelse

Aalborg Kommune meddelte tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner med henvisning til Vandløbslovens § 2, Vandløbslovens § 6, Vandløbslovens § 7a, Vandløbslovens § 17 og Vandløbslovens § 48. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have negative konsekvenser for områdets afvandingsmæssige evne eller miljøforhold.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om regulering af Hesselbækken i Enghaven