Stadfæstelse af landzonetilladelse til etablering af paddeskrab ved Odense Fjord

Odense Kommune meddelte den 6. september 2021 landzonetilladelse til etablering af syv paddeskrab på en bygningsløs landbrugsejendom i landzone. En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede spørgsmål om, hvorvidt forholdet krævede landzonetilladelse, om det var undtaget fra kravet, og om der kunne gives landzonetilladelse til projektet.

Ejendommen og dens beskyttelsesstatus

Ejendommen, der er kommunalt ejet og ca. 22,93 ha stor, ligger i landzone. Den er udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab, og et område med naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplan 2020 for Odense Kommune. Dele af ejendommen er også udpeget som støjbelastet areal, lavbundsareal og potentielt oversvømmelsesområde. Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen, ca. 450 m fra Odense Fjord, som er en del af Natura 2000-område N110 Odense Fjord.

Størstedelen af ejendommens østlige del er registreret som beskyttet eng og strandeng, og der findes to søer og et vandløb, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Desuden findes der beskyttede sten- og jorddiger på arealet.

Ansøgningens indhold og formål

Odense Kommunes Natur og Miljø ansøgte den 9. juli 2021 om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2 og landzonetilladelse til etablering af syv paddeskrab. Disse paddeskrab er flade lavninger med en dybde på 30-50 cm og et samlet areal på 19.780 m². De udgraves til ca. 10 cm over grundvandsspejlet for at undgå permanent vandfyldning. Placeringen varierer, med et paddeskrab i beskyttet eng, tre i et tidligere naturgenopretningsprojektområde og tre i et uændret område.

Formålet med projektet er at genskabe levesteder for strandtudse og forbedre forholdene for engfugle ved Odense Fjord. Ansøgningen begrundede dette med, at engarealerne langs fjorden er reduceret og påvirket af dræning og landbrugsdrift, hvilket har ført til tilbagegang for kystnære arter.

Kommunens afgørelse og klagen

Odense Kommunes Byggesag og Erhverv meddelte den 6. september 2021 landzonetilladelse til projektet. Kommunen vurderede, at paddeskrabene ikke ville have negativ indvirkning på omkringliggende ejendomme og derfor ikke krævede partshøring, jf. Planloven § 35, stk. 5. Kommunen oplyste senere, at dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2 blev givet den 27. september 2021. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 23. juni 2022.

Planklagenævnet stadfæstede Odense Kommunes afgørelse af 6. september 2021 om landzonetilladelse til etablering af syv paddeskrab. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet vurderede, at etableringen af paddeskrabene krævede landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen er en bygningsløs landbrugsejendom, og at etablering af paddeskrab på i alt 19.780 m² konkret vil ændre ejendommens anvendelse fra landbrug til en form for naturejendom. Selvom der ikke opføres bebyggelse, og de enkelte paddeskrab ikke medfører en stor landskabsændring, er projektet som helhed af en størrelsesorden, der overskrider bagatelgrænsen og kræver tilladelse. Ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u og Planloven §§ 36-38, fandt anvendelse i sagen.

Naboorientering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at det ansøgte var af underordnet betydning for klageren, jf. Planloven § 35, stk. 5. Der var derfor ikke krav om naboorientering efter Planloven § 35, stk. 4.

Vurdering af landzonetilladelsen

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at projektet ikke væsentligt strider imod de landskabelige, naturmæssige og planlægningsmæssige hensyn, som landzonereglerne skal varetage. Det blev bemærket, at en del af paddeskrabene placeres på arealer med eksisterende lavninger, og at den opgravede jord vil blive udplaneret og indpasset i landskabet. Kommunen havde desuden givet dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 og konstateret, at der ikke blev fundet markfirben eller passende levesteder for disse under besigtigelse. Hensynet til at forbedre området for Bilag IV-arter og biodiversiteten generelt blev også tillagt vægt. Kommunens afgørelse fastslog desuden, at etableringen ikke måtte medføre tilstandsændringer for områdets sten- og jorddiger, at godkendelse fra vandløbsmyndigheden skulle sikres, og at øvrig lovgivning skulle overholdes.

Forhold uden for nævnets kompetence

Planklagenævnet bemærkede, at klagepunktet vedrørende afvandingsproblemer ikke kunne behandles, da disse forhold reguleres efter vandløbsloven og ikke planloven. Nævnet har derfor ikke kompetence til at tage stilling til dette.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.