Stadfæstelse af indskærpelse om registrering af fødevarevirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afviste den 28. marts 2022 oprindeligt at realitetsbehandle en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. februar 2022, da klagen blev anset for at være indgivet efter klagefristens udløb.

Klager anmodede den 27. april 2022 om genoptagelse af sagen med henvisning til nye faktiske oplysninger, herunder dokumentation for, at klagen var indgivet inden for klagefristen. MFKN fandt, at de nye oplysninger var af væsentlig betydning og besluttede at genoptage behandlingen af klagesagen.

Fødevarestyrelsens kontrolbesøg

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 1. februar 2022, at klager havde indrettet en lille café med fire borde i sin butik, hvor der blev solgt tøj, figurer og smykker. Caféen udbød forskellige kaffevarianter, hjemmebagt kage og andre tørkager, og den hjemmebagte kage blev produceret i klagers private køkken. Klager var ikke registreret som fødevarevirksomhed og havde påbegyndt fødevareaktiviteter.

Klager oplyste under kontrolbesøget, at vedkommende var blevet vejledt af Fødevarestyrelsen om, at registrering ikke var nødvendig, hvis café-salget ikke oversteg butikssalget. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at fødevarevirksomheder skal være registreret, og at aktiviteter først må påbegyndes efter registrering. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at virksomheden ikke skulle registreres, da fødevareaktiviteten faldt under bagatelgrænsen. Klager henviste til Fødevarestyrelsens egen hjemmeside, der angiver, at registrering normalt ikke er nødvendig, hvis fødevareaktiviteten udgør under 50 % af omsætningen. Klager oplyste, at indkomsten fra fødevaresalg udgjorde 1,5-2 % af den årlige omsætning, senere præciseret til 3,8 % af en årlig omsætning på 250.717 kr. i 2021. Klager mente, at fødevareaktiviteterne var ubetydelige i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, ligesom det er tilfældet for f.eks. frisører.

Klager oplyste desuden, at både kommunen og Fødevarestyrelsen tidligere havde vejledt om, at registrering ikke var påkrævet, så længe fødevaresalget ikke oversteg det øvrige virksomhedssalg og ikke oversteg 50.000 kr. om året. Klager udtrykte uforståenhed over at modtage en regning for manglende registrering og oplyste, at virksomheden nu var registreret.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen bemærkede, at bagatelgrænsen for registrering ikke er et fast regelsæt, men en rettesnor. Styrelsen henviste til, at klager på sin hjemmeside havde skiltet med at være byens nye kaffebar, hvilket ifølge styrelsen tydeligt indikerede, at klager skulle registreres som fødevarevirksomhed på grund af kontinuitet og organisation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. februar 2022. Nævnet fastslog, at fødevarevirksomheder skal være registreret hos Fødevarestyrelsen, og at fødevareaktiviteter først må påbegyndes, når virksomheden er registreret, jf. Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 7, stk. 2 og Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 31.

Vurdering af bagatelgrænsen

Nævnet vurderede, at klagers fødevareaktiviteter ikke lå under bagatelgrænsen for registrering. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at klager havde indrettet en lille café med fire borde og menukort, der udbød forskellige kaffevarianter, hjemmebagt kage og tørkager. Desuden blev det tillagt vægt, at klager havde indkøbt en kaffemaskine og udbød te til salg. Disse forhold indikerede en vis grad af organisation og kontinuitet, som medfører registreringspligt i henhold til Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 7, stk. 2, jf. Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 8, stk. 1. Nævnet bemærkede, at omsætningens værdi alene er ét moment i vurderingen, og at den i dette tilfælde ikke var tilstrækkelig til at undtage klager fra registreringskravet, især set i lyset af graden af organisation og kontinuitet, indretningen, præsentationen og udvalgets størrelse samt den tidsmæssige udstrækning af aktiviteterne.

Manglende registrering og vejledningspligt

Det blev lagt til grund, at klager ikke var registreret som fødevarevirksomhed på kontroltidspunktet, hvilket var i strid med Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 31, jf. Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 7, stk. 2.

Klagerens anbringende om, at Fødevarestyrelsen forud for kontrolbesøget skulle have vejledt forkert om registreringspligten, kunne ikke føre til indskærpelsens bortfald eller fritagelse fra registreringspligten. Nævnet vurderede, at klager ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at styrelsen havde ydet forkert vejledning i det konkrete tilfælde.

Konsekvenser af indskærpelsen

Nævnet bemærkede, at det er en lovbestemt konsekvens af en meddelt indskærpelse, at Fødevarestyrelsen skal foretage to opfølgende kontrolbesøg, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 6. Disse kontrolbesøg pålægges et gebyr, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 2. Det forhold, at klager efterfølgende lod sig registrere, ændrede ikke på, at klager ikke var registreret på kontroltidspunktet, da det er forholdene på dette tidspunkt, der er afgørende for sanktionen.