Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
En landbruger klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. april 2022, som nedsatte klagers tilskudsberettigede areal til målrettet kvælstofregulering til 36,78 ha og klagers kvælstofkvote med enten 2.812,32 kg N eller 4.536,00 kg N for planperioden 2021/2022. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.
Klager indsendte den 14. april 2021 en ændring til fællesskema 2021 og søgte om tilsagn og udbetaling af tilskud til målrettet kvælstofregulering. Ansøgningen omfattede i alt 76,09 ha, herunder markerne 9, 30, 39 og 65, med valgte virkemidler som "målrettede efterafgrøder" og "tidlig såning af visse vinterafgrøder". Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn den 5. maj 2021.
Den 23. og 24. september 2021 foretog Landbrugsstyrelsen fysisk kontrol på bedriften. Kontrollen afslørede, at efterafgrøderne på mark 9 og 30 ikke var udsået, men derimod raps. På mark 39 var tidlig såning af vintersæd ikke udsået, men græs. Derudover var der et underskud på 0,07 ha på mark 65.
Landbrugsstyrelsen begrundede tilskudsnedsættelsen på mark 9, 30 og 65 med, at efterafgrøderne ikke var etableret og ikke kunne godkendes, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 17, stk. 1, Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget § 7 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 46, stk. 1. For mark 39 blev nedsættelsen begrundet med, at vintersæd ikke var udsået senest den 7. september, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 18 og Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget § 14, stk. 1.
Den samlede arealafvigelse på 30,24 ha oversteg 20 % af klagers tilsagnsareal, men var under 50 %. Dette medførte en yderligere nedsættelse af tilskuddet til 36,78 ha ved at gange det underkendte areal med en faktor på 1,3, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 26, stk. 4. Arealafvigelsen udløste også en reduktion i klagers kvælstofkvote for planperioden 2021/2022, jf. .
Klager anførte, at det totale udlæg af efterafgrøder oversteg kravet om kvælstofreducerende tiltag, og at andre marker inden for samme ID15-område kunne erstatte de ikke-etablerede arealer. Klager mente, at disse arealer var set og godkendt af kontrolløren. Klager påpegede desuden, at der havde været mindre kvælstofudvaskning end forudsat, og at sanktionen på gødningskvoten burde annulleres, da der var et overskud af efterafgrøder samlet set.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse. Nævnet begrænsede sin prøvelse til nedsættelsen af klagers kvælstofkvote for planperioden 2021/2022, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet lagde til grund, at klager ikke havde opfyldt forpligtelserne for kompenserede virkemidler på mark 9, 30, 39 og 65, jf. hhv. § 17, stk. 2, og § 18 i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. Dette betød, at klager ikke havde opfyldt forpligtelserne for det antal hektar, som Landbrugsstyrelsen havde meddelt tilsagn til, jf. § 30, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.
Nævnet henviste til, at tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, at de målrettede efterafgrøder er etableret efter normale driftsmæssige principper med henblik på effektiv kvælstofoptagelse, og at kvælstoffikserende afgrøder ikke kan anvendes, jf. § 17, stk. 3, i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. For alternative virkemidler som tidligt såede vinterafgrøder gælder tilsvarende betingelser, jf. Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget § 1, stk. 2, nr. 5.
Kvotenedsættelsen blev beregnet i medfør af § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. Da klager ikke havde opfyldt forpligtelserne på 30,24 ha, blev kvoten nedsat:
| Scenario | Beregning | Kvotenedsættelse (kg N) |
|---|---|---|
| Mindre end 80 kg N/ha harmoniareal | 30,24 ha * 93 kg N/ha | 2.812,32 |
| 80 kg N eller derover pr. ha harmoniareal | 30,24 ha * 150 kg N/ha | 4.536,00 |
Nævnet fandt, at klagers etablering af målrettede efterafgrøder på andre arealer i samme ID15-område ikke kunne føre til et andet resultat. Dette skyldtes, at klager senest den 10. september 2021 kunne have ændret placeringen af de tilsagnsberettigede hektar, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 13, stk. 4. Den placering, der var registreret i fællesskemaet den 10. september 2021, var bindende. Da der ikke var registreret fejl i forbindelse med klagers ændring af efterafgrøder i fællesskemaet, kunne klager ikke opfylde forpligtelserne ved etablering på andre marker.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt Miljø- og Fødevareministeriet for manglende opfølgning på mål for kvælstofreduktion og utilstrækkelig kontrol med landbrugets gødning i perioden 2019-2023.
Denne vejledning fra Landbrugsstyrelsen beskriver reglerne for den obligatoriske del af målrettet kvælstofregulering i planperioden 2025/2026. Formålet med ordningen er at forbedre miljøtilstanden i Danmarks kystnære farvande ved at begrænse udledningen af kvælstof fra landbruget. Dette sker primært gennem etablering af efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler.
Ordningen består af en frivillig og en obligatorisk del. Den obligatoriske del træder i kraft i de kystvandoplande, hvor det frivillige indsatsbehov ikke er blevet opfyldt. Bedrifter er omfattet af kravet, hvis de har et efterafgrødegrundareal på 10 hektar eller mere i et af de udmeldte kystvandoplande, medmindre bedriften er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion.
Ny aftale introducerer en historisk reduktion af kvælstofudledninger og skifter fokus til vandmiljøets tålegrænser. Aftalen sikrer et sikkerhedsnet under den grønne treparts arealomlægning og baner vejen for renere vand i danske fjorde og kyster.
Endnu en milepæl er nået i Den Grønne Trepart. De grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel er landet i en ny delaftale med partierne bag trepartsaftalen fra 2024.
Kravet kan opfyldes ved at etablere specifikke efterafgrødetyper som korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt, cikorie, frøgræs, klinte, hjulkrone eller morgenfrue. Alternativt kan kravet opfyldes med andre kvælstofreducerende virkemidler, herunder mellemafgrøder, flerårige energiafgrøder, braklagte arealer, tidlig såning af visse vinterafgrøder, efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, præcisionslandbrug eller en reduktion i kvælstofkvoten. For alternativer anvendes omregningsfaktorer for at fastsætte deres ækvivalens i forhold til efterafgrøder.
Frivillige tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering, herunder godkendt nedsat kvælstofkvote, modregnes automatisk i det obligatoriske krav. Dette sikrer, at landbrugerens samlede indsats anerkendes.
Etablering af obligatoriske efterafgrøder skal som udgangspunkt ske senest den 1. august 2025, dog med senere frister for visse arter. Destruktion må tidligst ske den 20. oktober 2025, med undtagelser for udlæg i majs (1. marts 2026) og kvælstoffikserende blandinger (1. februar 2026). Der er mulighed for udskudt etablering frem til den 7. september mod en reduktion i kvælstofkvoten. De obligatoriske efterafgrøder og alternativer skal etableres inden for det kystvandopland, hvor kravet er udmeldt. Det er vigtigt, at arealer anvendt til obligatoriske efterafgrøder ikke samtidig anvendes til at opfylde krav om pligtige- eller husdyrefterafgrøder, betingelser for tildeling af kvælstof fra organisk gødning, eller frivillige tilskudsordninger.
Der er mulighed for dispensation fra kravet i særlige tilfælde, f.eks. ved overdragelse af bedriften, hvis det obligatoriske krav er opfyldt via overdragers tilsagn. Fristen for at søge dispensation er udskudt til den 31. marts 2027. Landbrugsstyrelsen gennemfører kontrolbesøg for at sikre overholdelse af reglerne, herunder dækningsgrad, arter og frister. Manglende etablering af det krævede areal kan medføre bødestraf. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Denne vejledning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2025/2026, Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2025/2026, Bekendtgørelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag samt Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.
Lovforslaget har til formål at skabe en ny, samlet hovedlov for administrationen af Den Europæiske Unions (EU) fælles la...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (nu Landbrugsstyrelsen) traf den 24. juni 2015 afgørelse om at stadfæste ...
Læs mere