Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Thisted Kommunes afgørelse af 22. marts 2022 om afslag på lovliggørende dispensation til beplantning i beskyttet hede på matr. nr. [M1] Hjardemål Klit, Hjardemål. Kommunen meddelte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse af arealet, der er registreret som beskyttet hede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1.
Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter et areal på ca. 3 ha, der er registreret som beskyttet hede. Historiske kort og luftfotos fra 1950 til 2018 viser, at arealet primært har fremstået som hedenatur. Thisted Kommune konstaterede ved en besigtigelse i januar 2022, at området er tilplantet med fyr, hvoraf den ældste del af beplantningen er ca. 25 år gammel, mens den resterende del er af nyere dato. Kommunen vurderede, at beplantningen udgør en væsentlig tilstandsændring af heden, hvilket er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3.
Thisted Kommune vurderede, at området er korrekt registreret som § 3-beskyttet natur, og at tilplantningen medfører en væsentlig tilstandsændring. Kommunen fremhævede, at området er udpeget som uønsket skovrejsningsområde og bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Det blev desuden anført, at området er natur af høj kvalitet, der ligger i nær tilknytning til store sammenhængende naturområder med sjældne arter. På denne baggrund fandt kommunen ikke grundlag for at meddele dispensation, da der ikke forelå særlige tilfælde, og da en dispensation kunne skabe uhensigtsmæssig præcedens.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at ejendommen blev overtaget i 1997 som landbrugsejendom uden tinglyst § 3-beskyttelse. Klager oplyste, at beplantningen blev etableret umiddelbart efter overtagelsen for at bekæmpe sandflugt i overensstemmelse med en sandflugtsfredning. Klager indgik desuden en skovrejsningsaftale i 1999 og blev ikke i den forbindelse eller ved en besigtigelse af Viborg Amt i 1999 gjort opmærksom på, at arealet var beskyttet. Klager mente at have handlet i god tro og påberåbte sig retsfortabende "lang tids forløb" på 25 år, hvilket burde medføre dispensation.
Thisted Kommune bemærkede, at kun en mindre del af beplantningen har eksisteret i 25 år, idet den største del er foretaget i 2016. Kommunen fastholdt, at 25 år ikke er retsfortabende i en sag om et værdifuldt naturområde, og at tilplantningen udgør en fuldstændig ødelæggelse af området. Kommunen anførte, at god tro kun opstår ved en konkret udtalelse eller afgørelse, og at det er ejerens ansvar at holde sig orienteret om tilladelseskrav. Kommunen påpegede desuden, at et kortbilag fra Viborg Amt i 1999 tydeligt markerede § 3-naturen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til beplantning i beskyttet hede. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
MKN lagde til grund, at det omhandlede areal er beskyttet hede, og at beplantningen udgør en dispensationskrævende tilstandsændring i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet henviste til lovbemærkningerne, der fastslår, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at meddele dispensation til væsentlige ændringer i beskyttede naturtyper. En væsentlig økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig, og indgrebet skal vurderes som om det ikke havde fundet sted.
MKN fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om natur af høj kvalitet, der ligger i nær tilknytning til store sammenhængende naturområder. Beplantningen blev ikke anset for at være et naturforbedrende tiltag, og en lovliggørende dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.
MKN var af den opfattelse, at Thisted Kommune ikke har fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort, selvom det har ligget upåtalt i ca. 25 år. Nævnet vurderede, at den samfundsmæssige interesse i effektiv håndhævelse af naturbeskyttelseslovens regler vejer tungere end hensynet til klagerens tillid. Det blev desuden bemærket, at tilsynsmyndigheden ikke er forpligtet til at føre opsøgende tilsyn. Klagerens manglende viden om arealets beskyttelsesstatus kunne heller ikke føre til en anden vurdering, da Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være en beskyttet naturtype.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietRegeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus med terrasse, et udhus/garage, etablering af samletank samt indkørsel på en matrikel i Vangså, Thisted. Ejendommen er beliggende i landzone, ca. 3,6 km syd for Klitmøller, og er i sin helhed registreret som beskyttet hede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Arealet ligger desuden inden for Natura 2000-område nr. 25, Vangså Hede, og er kortlagt som klithede, en prioriteret naturtype. I kommuneplanen er området udpeget som et særligt værdifuldt naturområde og bevaringsværdigt landskab.
Thisted Kommune meddelte dispensationen den 10. oktober 2019 med vilkår om, at det påvirkede areal skulle begrænses, at ejeren skulle fjerne minimum 20 % af uønsket fyrretræsopvækst, og at der ikke måtte etableres have. Kommunen begrundede dispensationen med, at der på matriklen var tinglyst to deklarationer fra 1969 og 1976, som tillod opførelse af et sommerhus på op til 150 m², og at området havde karakter af et sommerhusområde, hvor kommunen og tidligere Viborg Amt løbende havde givet lignende dispensationer. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville medføre en afgørende forrykning af naturtilstanden eller væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets naturtyper eller bilag IV-arter, da det kun påvirkede en lille del af klitheden, og placeringen var på et delvist tilgroet areal.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Klager anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ændre dispensationen til et afslag. Klager anførte, at projektet ville skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i strid med habitatdirektivets § 6, stk. 3, og at vilkåret om rydning af bjergfyr var en kompenserende foranstaltning, der krævede opfyldelse af betingelserne i habitatdirektivets § 6, stk. 4, og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 9, hvilket et sommerhus ikke opfyldte. Klager mente også, at den kumulative effekt af tidligere dispensationer burde tages i betragtning. Ansøger bemærkede, at andre lignende dispensationer var givet, og at et afslag ville medføre et stort økonomisk tab.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes påbud om fjernelse af grantræer på et overdrevsareal....
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Varde Kommunes afgørelse af 1...
Læs mere