Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Mariagerfjord Kommune traf den 15. marts 2022 afgørelse om etablering af et regelmæssigt kontrolprogram for vandforsyningsanlægget på ejendommen [A1], 9510 Arden. Baggrunden for afgørelsen var, at ejendommen har eget vandforsyningsanlæg og anvendes til udlejning, hvilket kommunen betragter som en kommerciel aktivitet i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7.
Kontrolprogrammet indebærer årlige analyser af gruppe A-parametre og hver tredje år analyser af gruppe B-parametre. Et udkast til programmet blev sendt i høring hos ejendommens ejer, som efterfølgende klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 11. april 2022.
Klageren anførte primært, at fortolkningen af boligudlejning som en kommerciel aktivitet ikke har hjemmel i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 4, som specifikt nævner institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller og forlystelsesetablissementer. Klageren mente, at der var tale om en politisk fortolkning.
Klageren fremhævede desuden, at kontrolprogrammet var uforholdsmæssigt dyrt i forhold til ejendommens vandforbrug. Tilbud på analyser varierede mellem 12.745 kr. og 23.655 kr. eksklusiv prøvetagning og moms, hvilket svarer til en årlig omkostning på mindst 4.300 kr. eksklusiv moms. Dette stod i kontrast til et gennemsnitligt årligt vandforbrug på 110,33 m³, og klageren henviste til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 5, der tillader privatpersoner at bruge op til 3.650 m³ vand årligt fra egen boring uden kontrol. Klageren mente, at dette var urimeligt og forringede vilkårene for udlejning af huse i yderområderne.
Mariagerfjord Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til Miljøstyrelsens FAQ og tidligere afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som understøtter, at udlejningsejendomme som udgangspunkt betragtes som en kommerciel aktivitet. Kommunen bemærkede, at Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg ikke giver mulighed for at fravige kontrolprogrammet på baggrund af økonomi eller vandmængde. En reduktion af kontrolprogrammet kræver en risikovurdering i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 7, hvilket ikke var muligt på daværende tidspunkt grundet manglende analyser. Kommunen afviste desuden at kunne regulere lejevilkår.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 15. marts 2022 om fastlæggelse af kontrolprogram for vandforsyningsanlægget på ejendommen [A1], 9510 Arden. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 3, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 32, stk. 1.
Nævnet fandt, at ejendommens vandforsyning var omfattet af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 1, nr. 1, litra c, da ejendommen udlejes, og der i den forbindelse stilles drikkevand til rådighed fra anlægget. Nævnet henviste til tidligere afgørelser, hvor udlejningsejendomme er anset som "anden kommerciel eller offentlig aktivitet" i drikkevandsbekendtgørelsens forstand. Kommunen havde dermed den fornødne hjemmel til at fastlægge kontrolprogrammet i medfør af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagerens anbringende om manglende proportionalitet. Nævnet fastslog, at det fastlagte kontrolprogram var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg bilag 5 og kun kunne fraviges, hvis der var udarbejdet en godkendt risikovurdering i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg bilag 6 og Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 7, hvilket ikke var tilfældet. Nævnet understregede, at bekendtgørelsen ikke giver hjemmel til en skønsmæssig vurdering af kontrolparametre og -hyppighed baseret på økonomi eller vandmængde.
Vedrørende klagerens bemærkning om, at udgiften til kontrolprogrammet ikke kan overvæltes på lejeren, bemærkede nævnet, at dette forhold skal løses gennem ændringer i den relevante lejelovgivning. Dette aspekt kunne ikke føre til et andet resultat i prøvelsen af den påklagede afgørelse. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenPrislofter og effektiviseringskrav, som leder til lavere vandpriser, har ikke ført til mindre forsyningssikkerhed i drikkevandsselskaberne målt ved andelen af mikrobiologiske overskridelser i vandprøver - måske snarere tværtimod.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenMiljøstyrelsen har udsendt et udkast til en ny og fuldt opdateret Drikkevandsvejledning, som skal guide kommuner, vandforsyninger og andre aktører i de nye regler for drikkevand. Vejledningen implementerer EU's reviderede drikkevandsdirektiv (2020/2184) i dansk praksis og erstatter den tidligere vejledning fra 2022. Høringen løb frem til 30. april 2025 og har resulteret i en række præciseringer.
Vejledningens primære formål er at understøtte og vejlede i anvendelsen af de opdaterede regler i vandforsyningsloven og . Målet er at sikre fortsat rent og sundt drikkevand i Danmark gennem en risikobaseret tilgang, der dækker hele forsyningskæden fra indvinding til forbrugerens taphane.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Der er overordnet ikke sammenhæng mellem danske vandselskabers niveau af forsyningssikkerhed og deres målte økonomiske effektivitet. Vandselskaber med et højt niveau af forsyningssikkerhed stilles derfor ikke over for højere effektiviseringskrav i den økonomiske regulering.
Der er indført et helt nyt kapitel, som beskriver reglerne for kemikalier og filtermedier, der anvendes i vandbehandlingen. De centrale punkter er:
Vejledningen præciserer en vigtig skelnen:
Det tidligere krav om at "efterprøve" foranstaltninger erstattes af et operationelt kontrolprogram. Dette er et risikobaseret program, der skal være specifikt for hver enkelt vandforsyningskæde. Formålet er at sikre, at alle foranstaltninger til begrænsning af sundhedsrisici fungerer effektivt. Kommunen skal i samarbejde med forsyningen vurdere, hvor i kæden det er mest relevant at udtage kontrolprøver.
Der er indført en række nye krav til digital indberetning for at forbedre overvågningen af drikkevandskvaliteten. Nedenstående tabel opsummerer de centrale pligter:
| Oplysning | Hvem Indberetter | Hvor | Frist |
|---|---|---|---|
| Drikkevandskontrolprøver | Laboratoriet (for forsyningen) | Jupiter | 6 uger efter prøvetagning |
| Operationelle kontrolmålinger | Laboratoriet (for forsyningen) | Jupiter | 6 uger efter prøvetagning |
| Årsindvinding | Vandforsyningen | Jupiter | Inden 1. februar det flg. år |
| Genoprettende foranstaltninger | Vandforsyninger (>10 m³/dag) | Virk.dk | Senest 6 uger efter |
| Status på kontrolprogram | Kommunen | Jupiter | Senest 4 uger efter fastlæggelse |
| Dispensationer | Kommunen | Virk.dk | Hurtigst muligt |
Disse ændringer skal sikre en mere moderne, risikobaseret og gennemsigtig forvaltning af Danmarks drikkevandsressourcer.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et påbud fra Viborg Kommune om forbedring af vandkvaliteten på e...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Norddjurs Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til etableri...
Læs mere