Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En gruppe af mindst 10 person-investorer (A-X) planlægger at etablere en kompleks selskabsstruktur med det formål at leje faste ejendomme (helårsboliger og sommerhuse) af selskaberne uden at blive omfattet af de skematiske beskatningsregler for hovedaktionærer.
Konstruktionen omfatter flere led:
Lejerne af ejendommene (de ultimative ejere) vil ikke sidde i ledelsen af det selskab (A2-X2), der ejer den ejendom, de lejer, ligesom Fælles Holding vil have en uafhængig, professionel ledelse, der ikke er kapitalejere.
Ordningen er designet til risikospredning. De personlige holdingselskaber (A1-X1) yder lån på markedsvilkår direkte til de ejendomsselskaber (A2-X2), der skal købe den ejendom, som den pågældende person-investor skal bebo.
Eventuelle gevinster ved salg af ejendomme samt løbende udbytter fra ejendomsselskaberne tilfalder Fælles Holding og fordeles dermed ligeligt til alle person-aktionærerne A-X, uanset om et specifikt ejendomsselskab har genereret et større afkast. Rådgiver har bekræftet, at risikospredning og muligheden for at leje ejendomme på markedsvilkår mere end opvejer ulempen ved, at investorerne ikke individuelt får det fulde afkast af deres direkte investering i ejendomsselskabet.
De involverede ultimative kapitalejere er ikke indbyrdes relaterede i henhold til Ligningsloven § 2 eller Boafgiftsloven § 22.
Spørger forventede, at lejeaftalerne ville falde under reglerne for markedsleje (Spørgsmål 1), da de ultimative ejere formelt ikke har bestemmende indflydelse på lejevilkårene, som fastsættes af eksterne fagfolk.
| Spørgsmål |
|---|
| Problemstilling |
|---|
| 1. | Vil lejer falde under reglerne for markedsleje? |
| 2. | Hvis Spørgsmål 1 besvares benægtende, vil lejer falde ind under hovedaktionærreglerne? |
| 3. | Vil lejer falde under reglerne for markedsleje, hvis holdingselskabet var beliggende i et andet EU-land med ledelse derfra? |
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og finder, at lejerne i den beskrevne konstruktion ikke falder under de almindelige regler for markedsleje, men derimod skal sidestilles med hovedaktionærer og beskattes efter de skematiske regler for fri bolig.
| Spørgsmål | Svar | Begrundelse |
|---|---|---|
| 1. | Nej | Konstruktionen er ikke reelt forretningsmæssig, men afviger fra almindelige dispositioner, opnået i kraft af aktionærindflydelsen. |
| 2. | Ja | De ultimative ejere sidestilles skattemæssigt med hovedaktionærer, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4. |
| 3. | Nej | Danske beskatningsregler for udbytte i form af fri bolig finder anvendelse uanset selskabets hjemsted. |
Skatterådet vurderede, at de påtænkte dispositioner – erhvervelse og udlejning af ejendomme til de ultimative aktionærer – alene er et udslag af aktionærernes personlige interesse, uden at ejendomsselskaberne har en selvstændig økonomisk interesse heri. At de personlige holdingselskaber (A1-X1) finansierer købet af den ejendom, aktionæren selv skal bebo (A2-X2), understøtter, at aftalerne kun er opnået i kraft af aktionærindflydelsen.
Skattemæssigt kan konstruktionen derfor ikke tillægges virkning efter dens indhold, og aktionærerne må sidestilles med hovedaktionærer efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 4.
De synspunkter, der anlægges for hovedaktionærer, kan også anlægges for sådanne grupper, hvor der blandt aktionærerne kan opnås enighed om at skaffe sig fordele på selskabets bekostning.
Når en person sidestilles med en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af en stillet helårsbolig, skal værdien heraf medregnes i den skattepligtige indkomst efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Formålet med disse regler er at sikre ensartet beskatning af frie helårsboliger for netop denne persongruppe.
Selv hvis holdingselskabet Fælles Holding var placeret i et andet EU-land, fastholdes beskatningen. Beskatningspligten for udbytteindkomst, herunder maskeret udbytte i form af fri bolig, gælder uanset om det udloddes fra danske eller udenlandske selskaber.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.



Sagen omhandler et bindende svar vedrørende beskatning af værdien af en fri sommerbolig i Frankrig, ejet af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, efter Ligningsloven § 16. Lejligheden blev anskaffet med investeringsformål for øje, og ejerne påtænkte at udvide porteføljen med flere ejendomme. Det var ikke meningen, at ejerkredsen skulle benytte lejligheden til private formål.
Pr. 1. september 2009 indgik ejerne en aftale med den lokale udlejer, [virksomhed3], hvorved ejernes rådighed over lejligheden blev fraskrevet. Aftalen indeholdt en specifik klausul, der fastslog, at ejerne fraskrev sig enhver rådighed over ejendommen, dog med ret til at besigtige (men ikke opholde sig i) ejendommen efter aftale med udlejer i forbindelse med vedligeholdelse og reparation.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
SKAT Nordjylland havde oprindeligt svaret "Nej" til spørgsmålet om skattefrihed. SKAT henviste til, at beskatning af fri sommerbolig sker på baggrund af rådighed, ikke faktisk benyttelse, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5 og Ligningsloven § 16 A, stk. 6 for hovedaktionærer. SKAT argumenterede for, at formodningsreglen for rådighed over en sommerbolig er svær at afkræfte, og at den indgåede administrationsaftale ikke var tilstrækkelig til at afkræfte denne formodning, med henvisning til tidligere praksis, herunder en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 19. februar 2009. SKAT mente, at hovedaktionærerne fortsat havde mulighed for at råde over lejligheden.
Klageren, repræsenteret af selskabets repræsentant, påstod svaret ændret til "Ja". Repræsentanten anførte, at formodningsreglen kan afkræftes, og at afgørelsen af rådighed beror på en konkret skønsmæssig vurdering. Klageren henviste til Højesterets dom SKM2009.558.HR, hvor der blev lagt afgørende vægt på, at de indgåede udlejningsaftaler i den sag ikke indeholdt tilstrækkelige begrænsninger i ejernes råderet. Klageren fremhævede, at i nærværende sag var råderetten udtrykkeligt afskåret i aftalen med udlejningsbureauet, og der var ingen indikationer på, at aftalen ikke ville blive håndhævet. Klageren påpegede desuden, at det for andre personalegoder som fri bil og multimedier er muligt at fraskrive sig råderetten med skattefrihed til følge. Der blev også henvist til TfS 1992, 223 LSR, hvor en aftale om ejerens manglende rådighed blev respekteret skattemæssigt i relation til virksomhedsordningen, i modsætning til TfS 2005, 93, hvor ejeren havde privat rådighed.

Sagen omhandlede beskatning af fri helårsbolig for en hovedaktionær i [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2010-2013. Kla...
Læs mere
Sagen vedrørte beskatning af værdi af fri bolig til en hovedaktionær for indkomstårene 2006 og 2007. Klageren lejede en ...
Læs mere