Selskabsstruktur til boligudlejning sidestilles med hovedaktionærforhold

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og finder, at lejerne i den beskrevne konstruktion ikke falder under de almindelige regler for markedsleje, men derimod skal sidestilles med hovedaktionærer og beskattes efter de skematiske regler for fri bolig.

Konklusion på spørgsmålene

Begrundelse for sidestilling med hovedaktionær

Skatterådet vurderede, at de påtænkte dispositioner – erhvervelse og udlejning af ejendomme til de ultimative aktionærer – alene er et udslag af aktionærernes personlige interesse, uden at ejendomsselskaberne har en selvstændig økonomisk interesse heri. At de personlige holdingselskaber (A1-X1) finansierer købet af den ejendom, aktionæren selv skal bebo (A2-X2), understøtter, at aftalerne kun er opnået i kraft af aktionærindflydelsen.

Skattemæssigt kan konstruktionen derfor ikke tillægges virkning efter dens indhold, og aktionærerne må sidestilles med hovedaktionærer efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 4.

De synspunkter, der anlægges for hovedaktionærer, kan også anlægges for sådanne grupper, hvor der blandt aktionærerne kan opnås enighed om at skaffe sig fordele på selskabets bekostning.

Når en person sidestilles med en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af en stillet helårsbolig, skal værdien heraf medregnes i den skattepligtige indkomst efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Formålet med disse regler er at sikre ensartet beskatning af frie helårsboliger for netop denne persongruppe.

Internationale Forhold

Selv hvis holdingselskabet Fælles Holding var placeret i et andet EU-land, fastholdes beskatningen. Beskatningspligten for udbytteindkomst, herunder maskeret udbytte i form af fri bolig, gælder uanset om det udloddes fra danske eller udenlandske selskaber.

SKAT Nordjylland havde oprindeligt svaret "Nej" til spørgsmålet om skattefrihed. SKAT henviste til, at beskatning af fri sommerbolig sker på baggrund af rådighed, ikke faktisk benyttelse, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5 og Ligningsloven § 16 A, stk. 6 for hovedaktionærer. SKAT argumenterede for, at formodningsreglen for rådighed over en sommerbolig er svær at afkræfte, og at den indgåede administrationsaftale ikke var tilstrækkelig til at afkræfte denne formodning, med henvisning til tidligere praksis, herunder en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 19. februar 2009. SKAT mente, at hovedaktionærerne fortsat havde mulighed for at råde over lejligheden.

Klageren, repræsenteret af selskabets repræsentant, påstod svaret ændret til "Ja". Repræsentanten anførte, at formodningsreglen kan afkræftes, og at afgørelsen af rådighed beror på en konkret skønsmæssig vurdering. Klageren henviste til Højesterets dom SKM2009.558.HR, hvor der blev lagt afgørende vægt på, at de indgåede udlejningsaftaler i den sag ikke indeholdt tilstrækkelige begrænsninger i ejernes råderet. Klageren fremhævede, at i nærværende sag var råderetten udtrykkeligt afskåret i aftalen med udlejningsbureauet, og der var ingen indikationer på, at aftalen ikke ville blive håndhævet. Klageren påpegede desuden, at det for andre personalegoder som fri bil og multimedier er muligt at fraskrive sig råderetten med skattefrihed til følge. Der blev også henvist til TfS 1992, 223 LSR, hvor en aftale om ejerens manglende rådighed blev respekteret skattemæssigt i relation til virksomhedsordningen, i modsætning til TfS 2005, 93, hvor ejeren havde privat rådighed.