Tatoveringer i frihånd er ikke momsfritaget kunstnerisk virksomhed og lejere er lønmodtagere

Forhold vedrørende A og B

• Tatovør A er mangeårig tatovør, arbejder frihånd og har investeret cirka 48.000 kr. i eget udstyr.
• Tatovør B er mindre erfaren, arbejder også med andre kunstarter (skulpturer, tryk) uden for studiet og har investeret 12-13.000 kr. i udstyr.
• Begge har nøgler og åbner/lukker selv studiet. Lejeaftalen er fleksibel, og de booker plads, når de har kunder.
• Selskabet har betalt for et hygiejnekursus for begge tatovører. Selskabet har desuden en erhvervsforsikring på 52.500 kr. årligt, som omfatter produktansvar og tingsskade, selvom kontrakten kræver, at lejerne selv tegner ansvarsforsikring over for patienterne (hvilket ikke er dokumenteret).
• De to tatovører har i øjeblikket ingen indtægter fra andre hvervgivere end Selskabet (kundekredsen i studiet).

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og besvarer begge spørgsmål med et 'Nej'.

Spørgsmål 1: Momsfritagelse (Kunstnerisk Virksomhed)

Skatterådet finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de tatoveringsydelser, der udføres i frihånd, kan anses for momsfritaget kunstnerisk virksomhed efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7.

Tatovørvirksomhed er ikke generelt momsfritaget (jf. U.1985.122H). Selvom Landsskatteretten i SKM2006.463.LSR anerkendte, at konkret tatovørvirksomhed kan være momsfritaget, er det ikke tilstrækkeligt alene at henvise til, at der arbejdes i frihånd.

En momsfritagelse kræver en konkret vurdering, der ud over arbejdsmetoden også omfatter:

1. Den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af arbejdet.
2. Hvorvidt de udførte tatoveringer kan anses for resultatet af kunstnerisk virksomhed.

Spørger har ikke fremlagt udtalelser fra særligt kunstfagkyndige eller anden dokumentation, der sandsynliggør den fornødne kvalitetsvurdering. Oplysninger om deltagelse i åbne conventions eller priser fra konkurrencer, hvor sagkyndige dommere ikke er bekræftet, tillægges ikke afgørende vægt.

Spørgsmål 2: Erhvervsmæssig Status (A og B)

Skatterådet vurderer, at tatovør A og tatovør B skal anses for lønmodtagere i et tjenesteforhold i forhold til Selskabet (X A/S), jf. principperne i Statsskatteloven § 4.

Skatterådet lagde vægt på følgende faktorer, der peger mod et lønmodtagerforhold:

• Økonomisk Risiko: Tatovørerne løber kun en begrænset økonomisk risiko. Lejeudgiften (40% af omsætningen) er provisionslignende og falder væk, hvis kunden udebliver, hvilket ikke svarer til den vidtrækkende risiko, der er sædvanlig for selvstændigt erhvervsdrivende (jf. SKM2011.854.SR).
• Driftsomkostninger: Selskabet stiller lokaler, indretning, udstyr, farver og steriliseringsudstyr samt kundekartotek til rådighed og afholder de faste udgifter forbundet hermed (jf. SKM2014.133.SR).
• Instruktion og Ledelse: Selvom kontrakten formelt fralægger sig instruktionsbeføjelser, kræver den, at tatovørerne benytter Selskabets firmanavn og deltager i interne møder vedrørende Studiets drift. Dette indikerer, at de indgår i Selskabets overordnede organisatoriske planlægning.
• Vederlag: Betalingen baseret på 60% af omsætningen er provisionsløn, hvilket er almindeligt i tjenesteforhold.
• Afregning og Kontrol: Selskabet sikrer sig kontrol med omsætningen gennem tatovørernes ugentlige indberetning af ugesedler og kvitterede fakturaer, og fakturaerne stemples kun med Studiets navn. Dette betyder, at tatovørerne agerer som mellemmænd mellem kunden og Selskabet.

Det forhold, at tatovørerne har investeret i eget værktøj, selv afholder visse udgifter, eller at indtægten ikke er garanteret, tillægges ikke afgørende vægt, da disse faktorer ikke er tilstrækkelige til at etablere en reel erhvervsøkonomisk risiko.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens repræsentant argumenterede for, at indehaverens tatoveringer var unikke kunstværker. Hver tatovering blev skabt i frihånd og var baseret på indehaverens særegne stil, som var en fusion af forskellige traditioner. Til støtte for dette fremlagde virksomheden:

• En sagkyndig erklæring fra en lektor, der vurderede indehaverens arbejde som kunstnerisk virksomhed.
• Et bindende svar fra Skattestyrelsen (indhentet efter den påklagede periode), som anerkendte, at indehaverens arbejdsmetode kunne klassificeres som kunstnerisk, men at hver enkelt transaktion skulle vurderes konkret.
• Eksempler på tatoveringer, kundeerklæringer og et stort antal dags dato-kvitteringer.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fastslog, at momsfritagelser skal fortolkes strengt, og at bevisbyrden for, at en ydelse er omfattet af fritagelsen, påhviler virksomheden. Retten henviste til praksis (SKM2006.463.LSR), hvor der lægges vægt på arbejdsmetode, kvalitet og en faglig vurdering.

Retten fandt, at det fremlagte regnskabsgrundlag var utilstrækkeligt. De mange dags dato-kvitteringer var mangelfulde, da de ikke indeholdt oplysninger som virksomhedsnavn eller CVR-nummer, og det var derfor ikke muligt at identificere udstederen. På grund af det mangelfulde regnskabsmateriale kunne Landsskatteretten ikke vurdere, i hvilket omfang de skønnede indtægter stammede fra ydelser, der kunne kvalificeres som kunstnerisk virksomhed. Det bindende svar og de øvrige erklæringer kunne ikke ændre ved dette, da de ikke kunne erstatte den grundlæggende dokumentation for de enkelte transaktioner i den omhandlede periode.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse.