Tatovørydelser anset for momspligtige grundet manglende dokumentation for kunstnerisk karakter

Sagen omhandler, hvorvidt en tatovørvirksomheds ydelser kunne anses for momsfritaget som "anden kunstnerisk virksomhed" i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar for årene 2015-2017 med i alt 1.213.024 kr., da de ikke anså ydelserne for omfattet af momsfritagelsen.

Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på, at tatovørvirksomhed generelt er momspligtig efter Momsloven § 4, stk. 1. Da virksomheden ikke fremlagde regnskabsmateriale, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret baseret på bankindsætninger og selvangivne tal, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens repræsentant argumenterede for, at indehaverens tatoveringer var unikke kunstværker. Hver tatovering blev skabt i frihånd og var baseret på indehaverens særegne stil, som var en fusion af forskellige traditioner. Til støtte for dette fremlagde virksomheden:

• En sagkyndig erklæring fra en lektor, der vurderede indehaverens arbejde som kunstnerisk virksomhed.
• Et bindende svar fra Skattestyrelsen (indhentet efter den påklagede periode), som anerkendte, at indehaverens arbejdsmetode kunne klassificeres som kunstnerisk, men at hver enkelt transaktion skulle vurderes konkret.
• Eksempler på tatoveringer, kundeerklæringer og et stort antal dags dato-kvitteringer.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fastslog, at momsfritagelser skal fortolkes strengt, og at bevisbyrden for, at en ydelse er omfattet af fritagelsen, påhviler virksomheden. Retten henviste til praksis (SKM2006.463.LSR), hvor der lægges vægt på arbejdsmetode, kvalitet og en faglig vurdering.

Retten fandt, at det fremlagte regnskabsgrundlag var utilstrækkeligt. De mange dags dato-kvitteringer var mangelfulde, da de ikke indeholdt oplysninger som virksomhedsnavn eller CVR-nummer, og det var derfor ikke muligt at identificere udstederen. På grund af det mangelfulde regnskabsmateriale kunne Landsskatteretten ikke vurdere, i hvilket omfang de skønnede indtægter stammede fra ydelser, der kunne kvalificeres som kunstnerisk virksomhed. Det bindende svar og de øvrige erklæringer kunne ikke ændre ved dette, da de ikke kunne erstatte den grundlæggende dokumentation for de enkelte transaktioner i den omhandlede periode.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at pålægge en tatovørvirksomhed moms for perioden 2015-2017. Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at de leverede tatoveringsydelser var omfattet af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7.

Skattestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomheden ikke havde fremlagt et fyldestgørende regnskabsmateriale. Grundlaget for skønnet var de kontante indsætninger på virksomhedens bankkonto.

Selvom virksomheden fremlagde et senere indhentet bindende svar, en sagkyndig erklæring, kundeerklæringer og et stort antal dags dato-kvitteringer, fandt Landsskatteretten, at dette materiale ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere, at de enkelte ydelser i den pågældende periode kunne kvalificeres som kunstnerisk virksomhed. Kvitteringerne var mangelfulde, da de ikke identificerede udstederen, og det var ikke muligt at koble de skønnede indtægter til specifikke, momsfritagne kunstneriske ydelser. På det foreliggende grundlag kunne retten derfor ikke tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse.