Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse af fredskovspligt til fordel for stianlæg i Silkeborg Kommune

Sagen omhandler Miljøstyrelsens tilladelse til ophævelse af fredskovspligt på en del af matr.nr. [M1] Serup By, Serup i Silkeborg Kommune. Formålet med ophævelsen er at etablere en offentlig sti, Kjellerupstien, som skal forbinde to eksisterende dele af en tidligere jernbanestrækning. Det berørte fredskovspligtige areal udgør ca. 350 m², og stien er planlagt til at have en maksimal bredde på 3 m med stabilgrus og stenmelbelægning.

Miljøstyrelsen modtog ansøgningen fra Silkeborg Kommune i september 2020. Kommunen havde undersøgt alternative stiforløb, men vurderede, at det valgte forløb var det mest trafiksikre og tog mest hensyn til naboer og omkringliggende natur. Ejendommens ejer har dog modsat sig etableringen af stien på sin matrikel, hvilket førte til en ekspropriationssag, der blev hjemvist af Vejdirektoratet, da en afgørelse efter skovloven manglede.

Klagerens indsigelser

Ejendommens ejer påklagede Miljøstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet i marts 2022. Klageren anførte, at afgørelsen var i strid med praksis for ophævelse af fredskov, at alternative placeringsmuligheder ikke var tilstrækkeligt belyst, at Miljøstyrelsen havde lagt modstridende oplysninger til grund, og at der ikke var foretaget en reel partshøring. Klageren fremhævede en yderligere alternativ rute langs Lemming Brovej og bestred, at stien anlægges på en eksisterende skovvej, idet den nuværende sti kun er et hjulspor eller en smal trampesti. Klageren mente desuden, at der var særlige naturmæssige værdier i området, som burde tages hensyn til, og at Miljøstyrelsen burde have meddelt dispensation efter Skovloven § 38 frem for ophævelse efter Skovloven § 6.

Miljøstyrelsens svar

Miljøstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den alternative rute foreslået af klageren var indgået i kommunens vurdering. Styrelsen afviste, at der var lagt modstridende oplysninger til grund, og anførte, at afgørelsen efter Skovloven § 6, stk. 1 var korrekt, da arealet permanent skal bruges som offentlig sti og udstykkes til kommunen. Styrelsen vurderede, at den ansøgte sti ikke ville medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, og at projektet ikke ville påvirke områdets økologiske funktionalitet. Desuden blev det bemærket, at Natura 2000-område nr. 49 Gudenå og Gjern Bakker lå 8,7 km væk, og at projektets begrænsede omfang ikke ville forringe naturtyper eller levesteder.

Matrikulære forhold

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Miljøstyrelsen om præcisering af de matrikulære forhold. Miljøstyrelsen oplyste, at stien udskilles fra de nuværende matrikler ved fastlæggelse af nye skel, hvorved arealet udstykkes. De små delarealer af fredskov på begge sider af stien, der opstår som følge heraf, skal samnoteres med matr.nr. [M1] Serup By, Serup for at forhindre etablering af nye selvstændige fredskovspligtige ejendomme i strid med formålet med Skovloven § 12. Udstykningen af selve stiarealet kræver ikke dispensation efter Skovloven § 12, da arealet ikke længere er pålagt fredskovspligt på udstykningstidspunktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 9. februar 2022 om tilladelse til ophævelse af fredskovspligt på en del af matr.nr. [M1] Serup By, Serup i Silkeborg Kommune.

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen korrekt havde meddelt tilladelse til ophævelse af fredskovspligten efter Skovloven § 6, stk. 1, da arealet permanent skal anvendes som offentlig sti og udstykkes til Silkeborg Kommune. Dette er i overensstemmelse med lovbemærkningerne, som angiver, at fredskovspligten bør ophæves, hvis arealet ikke længere skal anvendes efter lovens formål.

Vurdering af særlige grunde og alternative placeringer

Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig i Miljøstyrelsens vurdering af, at der forelå særlige grunde, der kunne begrunde ophævelse af fredskovspligten. Nævnet lagde vægt på, at den samfundsmæssige interesse i at etablere cykelstien vejede tungere end hensynet til at bevare det mindre fredskovspligtige areal. Dette blev begrundet med arealets begrænsede størrelse, at stiforløbet følger en eksisterende skovvej, og at stiens maksimale bredde er 3 m, hvilket samlet set medfører en begrænset påvirkning af de tilbageværende fredskovspligtige arealer. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af alternative placeringsmuligheder, som angav den valgte løsning som den mest trafiksikre og mindst påvirkende for naturen.

Matrikulære forhold og proportionalitet

Nævnet konstaterede, at udstykning af arealet til cykelstien kan ske uden tilladelse efter Skovloven § 12, da arealet ikke længere er pålagt fredskovspligt som følge af Miljøstyrelsens afgørelse. Vilkåret om samnotering af arealerne øst for cykelstien med matr.nr. [M1] Serup By, Serup kræver heller ikke tilladelse efter Skovloven § 12, men er fastsat for at forhindre opdeling i flere fredskovspligtige arealer med forskellige ejere, hvilket er i tråd med formålet med Skovloven § 12 om at modvirke ulemper ved opdeling af sammenhængende skovstrækninger.

Partshøring

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Miljøstyrelsen havde overholdt Forvaltningsloven § 19, stk. 1, idet klageren modtog et udkast til afgørelse i partshøring og afgav høringssvar, som blev inddraget i den endelige afgørelse. Nævnet bemærkede, at en myndighed ikke har pligt til at imødekomme alle indsigelser fra parter i høringsfasen.