Stadfæstelse af afslag på dispensation fra mærkningsfrist for hjorte

Sagen omhandler en besætningsejers ansøgning om dispensation fra den ni måneder lange mærkningsfrist for hjorte, som holdes på en ejendom i Tønder. Ansøgningen blev oprindeligt indsendt til Fødevarestyrelsen den 13. december 2021 og vedrørte otte voksne dådyr og fire årskalve på et 9.703 m² stort areal.

Fødevarestyrelsen afslog ansøgningen den 15. februar 2022. Begrundelsen var, at området ikke opfyldte kravet om en høj grad af isolation af dyrene, som specificeret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4, litra b. Styrelsen vurderede, at den primært græsmark med enkelte træer og en sø ikke tilbød tilstrækkelig naturlig beplantning til, at dyrene kunne gemme sig og isolere sig fra mennesker.

Klager påklagede afgørelsen den 28. februar 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at området sikrer god isolation med to forhøjninger og vegetation af krat. Klager fremhævede også, at der aldrig er mere end otte dyr på arealet, og at der ikke har været problemer med hjorteholdet i 20 år. Desuden oplyste klager, at virksomheden og marken ville blive afhændet inden for de næste par år.

Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering i bemærkninger til klagen den 28. marts 2022. Styrelsen understregede, at der skal være en vis grad af naturlig beplantning inden for indhegningen, hvor dyrene færdes, for at de kan gemme sig. Ekstern beplantning uden for hegnet blev ikke medregnet i vurderingen af isoleringsgraden, og to mindre forhøjninger blev ikke anset for tilstrækkelige til at sikre en høj grad af isolation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. februar 2022 om afslag på dispensation fra mærkningsfristen for hjorte. Afgørelsen blev truffet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.

Nævnets vurdering af isoleringsgrad

Nævnet fandt, at betingelsen om en høj grad af isolation af dyrene, som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4, litra b, ikke var opfyldt. Vurderingen baserede sig på klagers ansøgningsmateriale, der beskrev en græsmark på 0,97 ha med otte dådyr og fire kalve, hvor der kun var træer og krat i det ene hjørne. Nævnet konstaterede, at denne beskrivelse stemte overens med luftfoto af arealet.

Nævnet lagde vægt på, at der ud over de enkelte træer med krat i markens ene hjørne ikke var tilstrækkelig naturlig beplantning inden for indhegningen til at sikre en høj grad af isolation. Randbeplantning uden for hegnet blev ikke anset for tilstrækkelig, da dyrene ikke havde adgang hertil. Ligeledes blev klagers oplysninger om to mindre forhøjninger og fordybninger på arealet ikke fundet tilstrækkelige til at opfylde kravet om isolation, især i forhold til hjortenes naturlige adfærd med at søge skjul i beplantning for at isolere sig og beskytte kalve.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.