Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederikshavn Kommunes indirekte afgørelse af 22. juni 2010. Afgørelsen vedrørte kommunens forskrift om miljøkrav for indretning og drift af restaurationer, hvor kommunen havde vurderet, at forskriften ikke var omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven.
Klagen blev indgivet den 23. februar 2022 af en forening af omboende, som anførte, at restaurationsforskriften burde have været miljøvurderet, og at der ikke var foretaget partshøring. Klager påpegede desuden, at kommunens fastsatte støjgrænser for Skagen centrum var væsentligt højere end Miljøstyrelsens vejledende grænser. Yderligere blev det anført, at forskriftens indhold var uacceptabelt og i strid med lokalplanen for et område i Skagen centrum samt flere love og internationale konventioner, herunder miljøbeskyttelsesloven og Århuskonventionen. Klager mente også, at kommunens dispensationspraksis og tilsidesættelse af tilsynsforpligtelsen var udtryk for usaglige hensyn til turisme og restauratører.
Restaurationsforskriften blev oprindeligt vedtaget den 22. juni 2010 med hjemmel i dagældende Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 20. Formålet var at regulere miljøforholdene for restaurationer i Frederikshavn Kommune for at undgå væsentlige gener for omgivelserne. Forskriften er siden blevet revideret to gange, senest den 31. maj 2017. Der er hverken ved vedtagelsen eller de efterfølgende revisioner foretaget en vurdering efter miljøvurderingsloven, hvilket udgjorde den indirekte afgørelse, som blev påklaget.
Forskriften dækker hele Frederikshavn Kommune, men indeholder en bestemmelse om lempede støjkrav for en del af Skagen by. Den definerer restaurationer bredt og omfatter støj fra drift, personale og musik. Forskriften indeholder specifikke krav til:
Bilag 1 til forskriften fastsætter grænseværdier for støj i tre kategorier: centerområde, etage-boligområde og åben/lav bebyggelse. For nattetimerne er grænserne henholdsvis 40, 40 og 35 dB(A). For et særligt område i Skagen Bymidte gælder lempede støjgrænser, f.eks. 65 dB(A) mandag til lørdag kl. 07.00 – 18.00 og 55 dB(A) kl. 18.00 – 02.00. Forskriften indeholder også krav til indendørs støjisolering.
Vedrørende lugtgener fastsætter forskriften, at restaurationers drift ikke må give anledning til lugtgener, og at der skal anvendes velfungerende udsugnings- og ventilationsanlæg. Ventilationsafkast skal føres over tag med specifikke krav til placering og udformning. Forskriften gælder for både nye og eksisterende restaurationer, dog med undtagelse af visse indretningskrav for ventilation, der kun gælder for nye eller væsentligt ændrede restaurationer. Frederikshavn Kommune har mulighed for at dispensere fra forskriftens bestemmelser, og retningslinjer herfor blev vedtaget i et tillæg fra 1. oktober 2017.
Frederikshavn Kommune bemærkede den 18. marts 2022, at restaurationsforskriften er truffet med hjemmel i miljøaktivitetsbekendtgørelsen, og at kommunen vurderer, at den ikke er omfattet af Miljøvurderingsloven § 2. Kommunen havde derfor ikke truffet en afgørelse efter miljøvurderingsloven. Under sagens behandling fremsendte kommunen yderligere dokumenter vedrørende vedtagelsen og revisionerne af forskriften.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt Frederikshavn Kommunes restaurationsforskrift er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet tog ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter, herunder forskriftens indhold eller kommunens tilsyn, da nævnet ikke har kompetence til at behandle disse spørgsmål. Klager over kommunernes tilsyn kan indgives til Ankestyrelsen.
Nævnet bemærkede, at afgørelser om, hvorvidt en plan eller et program er omfattet af eller skal behandles efter miljøvurderingsloven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 4. Da afgørelser efter Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 21 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, har nævnet ikke kompetence til at behandle klager over selve forskriftens indhold.
Miljøvurderingsloven implementerer Rådets direktiv 2001/42/EF (SMV-direktivet) i dansk lovgivning. Efter Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, litra a finder lovens regler om miljøvurdering af planer og programmer anvendelse på planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde. Dette skal fortolkes i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/42/EF artikel 2, litra a, og EU-domstolens praksis.
Det fremgår af Miljøvurderingsloven § 8, at myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af bilag 1 og 2, eller som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrebet ”fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser” indebærer, at planen eller programmet indeholder kriterier eller vilkår, der bestemmer rammerne for en myndigheds behandling af en ansøgning om anlægstilladelse. Efter EU-domstolens praksis er betingelsen opfyldt, når planen eller programmet fastlægger en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksættelse af projekter, navnlig med hensyn til placering, art, størrelse og betingelser for drift.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Frederikshavn Kommunes restaurationsforskrift fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser. Nævnet lagde vægt på, at forskriften indeholder bestemmelser med krav til den fysiske indretning af ventilationssystemer (højde og udformning) og til lydsluser, lydisolering samt lyddæmpning af elektronik for at reducere støjgener. Disse krav udgør en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for, at restaurationer kan opnå tilladelse og etableres i kommunen. Selvom forskriften ikke fastlægger rammer for projekter opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, skal den miljøvurderes, hvis kommunen vurderer, at den kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Frederikshavn Kommunes indirekte afgørelse af 22. juni 2010 om, at forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer ikke er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Dette tillæg fastsætter støjgrænser i transformationsområder for virksomheder og boliger som supplement til den eksisterende vejledning fra 1984.


Dette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny vejledning, der fungerer som et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Formålet er at implementere ændringer i planloven fra 2017 og 2024, som giver kommunerne bedre muligheder for at omdanne tidligere erhvervsområder til attraktive byområder med boliger, hoteller og kontorer.
Planlovens ændringer introducerer begrebet transformationsområder. Det er typisk centralt beliggende, tidligere industri- eller havneområder, hvor der er et ønske om byudvikling. Udfordringen er ofte, at eksisterende produktionsvirksomheder i nærheden skaber støj, der overskrider de normale vejledende grænseværdier for boligområder.
Ny vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
For at muliggøre en fortætning af byerne uden at pålægge eksisterende virksomheder skærpede og omkostningstunge støjkrav, tillader planlovens § 15a nu, at kommunerne kan planlægge for støjfølsom anvendelse (boliger, hoteller, kontorer), selvom støjen på facaden, der vender mod virksomheden, er op til 5 dB højere end de almindelige grænseværdier.
Den nye vejledning fastsætter rammerne for, hvordan denne undtagelse skal administreres i praksis:
Nedenfor er et uddrag af de nye grænseværdier, som er specificeret for boliger, hoteller og kontorer.
Tabel: Udendørs grænseværdier for BOLIGER (inkl. 5 dB tillæg)
| Områdetype | Dag (07-18) | Aften (18-22) | Nat (22-07) |
|---|---|---|---|
| Etageboligområder | 55 dB | 50 dB | 45 dB |
| Åben og lav boligbebyggelse | 50 dB | 45 dB | 40 dB |
Tabel: Indendørs grænseværdier for BOLIGER (med åbne vinduer)
| Områdetype | Dag (07-18) | Aften (18-22) | Nat (22-07) |
|---|---|---|---|
| Etageboligområder | 38 dB | 33 dB | 28 dB |
| Åben og lav boligbebyggelse | 33 dB | 28 dB | 23 dB |
Der er fastsat tilsvarende differentierede grænseværdier for hoteller og kontorer.
En medfølgende miljøkonsekvensrapport vurderer, at tillægget ikke vil have væsentlige negative miljø- eller sundhedsmæssige konsekvenser. Selvom den udendørs støj på den mest udsatte facade øges, fastholdes det samlede beskyttelsesniveau ved at sikre et lavt støjniveau indendørs. Rapporten anerkender, at datagrundlaget for sundhedseffekter af virksomhedsstøj er mere usikkert end for trafikstøj, og grænserne er derfor baseret på en vurdering af støjgener.
Vejledningen gælder udelukkende for støj fra produktionsvirksomheder i udpegede transformationsområder. Den omfatter ikke støj fra veje, jernbaner, flyvepladser, vindmøller eller skydebaner. Den kan heller ikke anvendes i områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse.
Miljøstyrelsen sender udkastet i offentlig høring og anmoder om høringssvar senest den 21. maj 2025.

Sagen omhandler Esbjerg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004, benævnt "Rørkær, Blandet bebyggelse v...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage over støjgener fra en møbelpolstrervirksomhed. En nabo klagede over støj, lavfrekvent støj ...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug