Afskedigelse af billetkontorsmedarbejder var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af national oprindelse

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering af direkte forskelsbehandling

Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen var begrundet i reelle besparelser. Selvom sprogkundskaber indgik som et element i vurderingen, var det ikke klagers slovakiske oprindelse i sig selv, der førte til afskedigelsen. Nævnet vurderede derfor, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på direkte forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Vurdering af indirekte forskelsbehandling og saglig begrundelse

Nævnet undersøgte herefter, om kravet om specifikke sprogkundskaber udgjorde indirekte forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Arbejdets karakter: Stillingen i billetkontoret var en udadvendt funktion med direkte kontakt til kunder.
• Saglighed: Kravet om solide sprogkundskaber i dansk og engelsk blev anset for at være objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre god kundeservice.
• Proportionalitet: Midlerne til at opnå formålet (at udvælge medarbejdere med de stærkeste kommunikative evner) blev anset for hensigtsmæssige og nødvendige i en situation med personalereduktioner.

Konklusion

Da kriterierne for udvælgelsen var sagligt begrundede, og da der ikke var belæg for at tilsidesætte arbejdsgiverens ledelsesmæssige skøn, fik klager ikke medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.

Klagers påstande om forskelsbehandling

Klageren anførte, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sin nationale oprindelse og politiske overbevisning:

• Manglende avancement: To danske kolleger var blevet forfremmet eller fastansat, mens klageren, trods sammenlignelige kvalifikationer, forblev i en tidsbegrænset stilling.
• Politisk overbevisning: Han mente, at hans insisteren på videnskabelig gennemsigtighed udgjorde en politisk holdning, som førte til repressalier.
• Arbejdsmiljø: Klageren beskrev oplevelser med mobning, isolation fra kolleger og nedsættende bemærkninger om kulturelle forskelle.
• Administrative forhold: Han påpegede, at vigtige juridiske dokumenter kun forelå på dansk, og at han i starten af sin ansættelse blev bedt om at arbejde uden gyldig arbejdstilladelse.

Arbejdsgiverens argumenter

Forskningsinstitutionen afviste alle anklager om diskrimination. De fremhævede, at:

• Opsigelsen var en direkte konsekvens af klagerens illoyale kontakt til eksterne bevillingsgivere, hvilket truede institutionens omdømme.
• Forfremmelser af andre medarbejdere var baseret på objektive kriterier som vejledererfaring og økonomiske rammer.
• Institutionen følger aktive handlingsplaner for ligestilling og mangfoldighed.