Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til enfamiliehus i Middelfart Kommune

Genopførelse af helårshus

Praksis tillader som hovedregel genopførelse af et nyt helårshus som erstatning for et ældre, nedrevet hus, forudsat at det tidligere hus var lovligt opført og ikke var en ruin. Der kan stilles vilkår om byggeriets proportioner og i særlige tilfælde arkitektonisk fremtræden. Et nyt hus kan som udgangspunkt opføres i en størrelse op til 500 m², hvis det tidligere hus kunne have været til- eller ombygget til denne størrelse uden landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1. Selvom ejeren ikke har en berettiget forventning om at kunne opføre huset på en anden placering, kan landzonetilladelse gives, hvis den nye placering er lige så hensigtsmæssig eller bedre end den hidtidige efter en afvejning af landzonebestemmelsernes hensyn.

Planklagenævnet ændrede Middelfart Kommunes afgørelse af 20. januar 2022 om landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus til et afslag.

Planklagenævnets vurdering og begrundelse

Et flertal på 10 af Planklagenævnets medlemmer fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte. Flertallet lagde navnlig vægt på følgende:

• Det ansøgte hus ønskes opført ca. 135 m øst for den eksisterende bebyggelse, med en fritliggende placering, der ikke er i nærheden af den eksisterende bebyggelse.
• Den nye bebyggelse placeres væsentligt tættere på kysten i et område, der i kommuneplanen er udpeget med væsentlige landskabelige beskyttelseshensyn.
• Huset vil fremstå dominerende i det værdifulde og kystnære landskab, især da det ønskes placeret ved kote 40, tæt på ejendommens højeste punkt (kote 40,50), hvorfra terrænet falder mod kysten.

Flertallet vurderede, at det ansøgte dermed ville påvirke landskabet negativt, og at ansøgerens oplysninger om forholdene ved det eksisterende bygningssæt ikke kunne begrunde den ansøgte placering. Hensynet til præcedens indgik også i flertallets vurdering.

Et mindretal på ét medlem fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:

Klagerens anbringender

• At der allerede var tilladelse til tre boliger på ejendommen, og at Planloven § 36, stk. 1, nr. 14 ikke fandt anvendelse, da ejendommen var under 30 ha.
• At den nye bolig ønskedes opført uden tilknytning til den eksisterende primære bygningsmasse, hvilket ville medføre spredning af bebyggelsen. Klageren fremhævede, at placeringen var på en bakkeø, højt i landskabet og markant i en udsigtskile.
• At ansøgningsmaterialet var utilstrækkeligt, da der ikke var indsendt visualiseringer med højdekurver, hvilket gjorde det uklart, hvordan byggeriet ville påvirke landskabet.
• At det ansøgte lå inden for skovbyggelinjen.
• At det samlede projekt krævede overordnet planlægning i form af en lokalplan.

Kommunens og ansøgerens bemærkninger

• Antal boliger: Kommunen anførte, at den tidligere tilladelse til en tredje bolig fra 2005 ikke længere var gældende, og at der reelt kun var én bolig (stuehuset) på ejendommen, som skulle nedlægges som beboelse ved ibrugtagning af den nye bolig. Ansøgeren bekræftede, at der var én godkendt bolig.
• Placering: Kommunen fastholdt, at placeringen var nøje udvalgt i overensstemmelse med tilknytningskravet og i dialog med klageren for at sikre naboens udsigt. Afstanden fra byggefeltet til ridehallen var 26,7 m. Ansøgeren ønskede boligen tæt på ridehallen, men med opretholdelse af privatsfæren, og fandt ikke, at boligen kunne placeres syd for det eksisterende stuehus af hensyn til institutionens beboere.
• Ansøgningen: Ansøgeren henviste til, at der var indsendt visualiseringer.

Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.