Planklagenævnets afgørelse om bebyggelsesprocent og overholdelse af lokalplan ved opførelse af enfamiliehus

Silkeborg Kommune traf den 19. november 2021 afgørelse om, at opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1], 8600 Silkeborg, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 80.12, Område syd for Vesterlundvej. En nabo klagede over denne afgørelse, og Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 5.1.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 80.12, som blev vedtaget i 1981. Lokalplanens § 5.1 fastsætter, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 25. Kommunen havde i sin byggetilladelse vurderet, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanen, bortset fra de bestemmelser, der var dispenseret fra (§ 6.3 og § 8.1).

Klageren anførte, at en arealoverførsel af 264 m2 vejareal fra en naboejendom alene var foretaget for at opnå en højere bebyggelsesprocent på ejendommen [A1], og at dette vejareal derfor ikke burde medregnes i beregningen. Klageren påpegede desuden, at kommunen havde anvendt to forskellige beregningsmetoder (BR18 og BR82), og at begge var ukorrekte. Endelig bemærkede klageren, at den samlede bebyggelsesprocent for begge ejendomme ([A2] og [A1]) ville udgøre 42% af det samlede areal.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at når en lokalplan fastsætter bestemmelser om bebyggelsesprocent, skal beregningen som udgangspunkt ske efter de beregningsregler i bygningsreglementet, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Da lokalplan nr. 80.12 er fra 1981, er det Bygningsreglement 1977 (BR77), der finder anvendelse. Efter BR77 beregnes bebyggelsesprocenten som etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal, og der er ikke fastsat bestemmelser om, at vejareal ikke skal medregnes i grundstykkets areal.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1] er i overensstemmelse med lokalplan nr. 80.12, fastholdes.

Bebyggelsesprocent og vejareal

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens beregning af bebyggelsesprocenten var ukorrekt. Kommunen havde i forbindelse med klagesagen oplyst, at grundens størrelse i henhold til BR77 skulle udregnes inklusiv vejareal og udgjorde 1.070 m2. Det ansøgte etageareal var 295 m2, hvorfra der var fratrukket 35 m2 sekundært byggeri, hvilket resulterede i et beregnet etageareal på 260 m2. Dette gav en bebyggelsesprocent på 24,29% (260/1070 * 100), hvilket er under lokalplanens grænse på 25%.

Nævnet bemærkede, at det er uden betydning for beregningen, at vejarealet alene er tilkøbt for at muliggøre et større byggeri i henhold til bebyggelsesprocenten. Ligeledes er det uden betydning, hvad bebyggelsesprocenten for de samlede ejendomme [A2] og [A1] udgør, da lokalplanen alene regulerer bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom.

Planklagenævnet konkluderede på den baggrund, at bebyggelsesprocenten er i overensstemmelse med lokalplanen og derfor ikke kræver dispensation, jf. Planlovens § 19.

Forhold ikke behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende byggelovgivningen, herunder forholdet til BR18 § 187 - § 195 om helhedsvurdering og krav til opholds- og friarealer. Disse forhold er ikke reguleret af planloven, og Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til dem. Det blev oplyst, at klagen allerede var videresendt til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans for byggelovgivningen, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.