Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af støtteberettiget areal til grundbetaling og grøn støtte for 2021 samt tilbagebetaling af udbetalt støtte. Klager havde ansøgt om grundbetaling og grøn støtte til 59,17 ha, herunder mark nr. 23-0 på 5,11 ha.
Landbrugsstyrelsen sendte den 11. oktober 2021 et høringsbrev til klager, hvori det blev oplyst, at satellitbaseret kontrol med stor sandsynlighed indikerede, at aktivitetskravet på mark nr. 23-0 ikke var overholdt. Klager blev bedt om at indsende georefererede billeder via styrelsens app som dokumentation.
Den 28. januar 2022 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om at nedsætte klagers grundbetaling og grøn støtte for 2021. Styrelsen nedsatte det støtteberettigede areal til grundbetaling til 50,23 ha, da mark nr. 23-0 ikke blev anset for støtteberettiget. Begrundelsen var, at klager ikke havde besvaret høringsbrevet efter de angivne instrukser og dermed ikke havde dokumenteret opfyldelse af støttebetingelserne. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 55, stk. 3, nr. 1. Som følge af arealafvigelsen nedsatte styrelsen grundbetalingen yderligere med henvisning til forordning (EU) nr. 640/2014 og forordning (EU) nr. 2016/1393. Klager blev pålagt at tilbagebetale uretmæssigt modtaget støtte i henhold til forordning (EU) nr. 809/2014.
Klager påklagede afgørelsen den 31. januar 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at støttebetingelserne for mark nr. 23-0 ikke var opfyldt, og at støtten var reduceret efter gældende praksis. Styrelsen henviste til høringsbrevet og bemærkede, at landbrugere som erhvervsdrivende forventes at udvise særlig agtpågivenhed og være bekendt med støttereglerne, jf. EU-domstolens dom i sag C-684/13.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 55, stk. 3, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om overholdelse af forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. januar 2022 ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, og at afgørelsen som følge heraf var ugyldig. Det følger af Forvaltningsloven § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, og af Forvaltningsloven § 24, stk. 2, at begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen hverken havde redegjort for eller dokumenteret, at aktivitetskravet ikke var opfyldt på mark nr. 23-0. Styrelsens begrundelse om, at klager ikke havde reageret på høringsbrevet, hverken begrunder eller dokumenterer, at aktivitetskravet ikke var opfyldt den 25. oktober 2021, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16, stk. 1. Styrelsen havde alene konstateret, at aktivitetskravet ikke var opfyldt, uden at redegøre for, hvad den satellitbaserede kontrol konkret havde vist. Hertil kom, at høringsbrevet kun angav, at aktivitetskravet med stor sandsynlighed ikke var opfyldt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den manglende begrundelse var konkret væsentlig, da den forhindrede både nævnet og klager i at efterprøve det faktiske grundlag for styrelsens afgørelse. Der var ingen undskyldende omstændigheder, der talte for at opretholde afgørelsen trods manglerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. januar 2022 om nedsættelse af det støtteberettigede areal til grundbetaling og grøn støtte 2021 samt tilbagebetaling af udbetalt støtte for 2021 på [A1], 9850 Hirtshals og hjemviser sagen til fornyet behandling i styrelsen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Regeringen opdaterer Danmarks nationale strategi for rummet med nye målsætninger, der bl.a. skal afspejle rummets bidrag til den grønne omstilling.



En landbruger ansøgte den 13. april 2015 om grundbetaling og grøn støtte til 355,11 hektar. Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) sendte den 5. november 2015 et høringsbrev, hvori de oplyste, at de havde tilpasset indtegningen af markblok F1 efter ansøgningens indsendelse. Dette skyldtes, at dele af arealet efter styrelsens vurdering var vandlidende, hvilket ville medføre en nedsættelse af det støtteberettigede areal.
Klager besvarede høringsbrevet den 3. december 2015 og fastholdt ansøgningen om støtte til 355,11 hektar. Klager anførte, at de pågældende arealer ikke havde stået under vand i den relevante periode (1. juni - 15. september 2015), og at vandstanden i området ændrer sig hyppigt på grund af ebbe og flod samt vindretning. Klager påpegede desuden, at grundbetalingsfradragene var oprettet ud fra et øjebliksbillede fra 2014 (ortofoto 2014), og at mange af de fradragsberettigede arealer tydeligvis ikke var vandlidende på ortofoto fra 2013 og 2015. Endvidere fremhævede klager, at fradragsarealerne ikke var indtegnet i internet markkortet ved ansøgningens indsendelse.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).
Landbrugsstyrelsen traf den 14. januar 2016 afgørelse om at nedsætte klagers støtteberettigede areal til grundbetaling fra 355,11 hektar til 342,77 hektar. Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at arealerne i markblok F1 ikke levede op til kravet om beskaffenhed, da de helt eller delvist stod under vand, hvilket forhindrede opfyldelse af aktivitetskravet om dyrkning/slåning/afgræsning i perioden 15. maj til 15. september. På grund af en arealafvigelse på 3,60 procent nedsatte styrelsen klagers støtte med det dobbelte af afvigelsen til 318,09 hektar, med henvisning til Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 21 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25 samt Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 4.
Klager påklagede afgørelsen den 10. februar 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som pr. 1. februar 2017 overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Klager fastholdt, at styrelsen ikke havde taget klagers bemærkninger til efterretning og ikke havde foretaget en ny vurdering af fradragenes rigtighed. Landbrugsstyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at oprettelsen af grundbetalingsfradragene var sket på baggrund af det samlede fotomateriale til rådighed, og at klager havde haft det korrekte grundlag at søge støtte ud fra.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte arealstøtte for 2019. Klager indse...
Læs mere
En landbruger ansøgte i 2019 om grundbetaling og grøn støtte. Landbrugsstyrelsen foretog en fysisk kontrol den 4. juli 2...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.