Afgørelse om nedsættelse af grundbetaling og grøn støtte ophævet grundet mangelfuld begrundelse

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at støttebetingelserne for mark nr. 23-0 ikke var opfyldt, og at støtten var reduceret efter gældende praksis. Styrelsen henviste til høringsbrevet og bemærkede, at landbrugere som erhvervsdrivende forventes at udvise særlig agtpågivenhed og være bekendt med støttereglerne, jf. EU-domstolens dom i sag C-684/13.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 55, stk. 3, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om overholdelse af forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.

Mangelfuld begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. januar 2022 ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, og at afgørelsen som følge heraf var ugyldig. Det følger af Forvaltningsloven § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, og af Forvaltningsloven § 24, stk. 2, at begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen hverken havde redegjort for eller dokumenteret, at aktivitetskravet ikke var opfyldt på mark nr. 23-0. Styrelsens begrundelse om, at klager ikke havde reageret på høringsbrevet, hverken begrunder eller dokumenterer, at aktivitetskravet ikke var opfyldt den 25. oktober 2021, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16, stk. 1. Styrelsen havde alene konstateret, at aktivitetskravet ikke var opfyldt, uden at redegøre for, hvad den satellitbaserede kontrol konkret havde vist. Hertil kom, at høringsbrevet kun angav, at aktivitetskravet med stor sandsynlighed ikke var opfyldt.

Konkret væsentlighed og hjemvisning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den manglende begrundelse var konkret væsentlig, da den forhindrede både nævnet og klager i at efterprøve det faktiske grundlag for styrelsens afgørelse. Der var ingen undskyldende omstændigheder, der talte for at opretholde afgørelsen trods manglerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. januar 2022 om nedsættelse af det støtteberettigede areal til grundbetaling og grøn støtte 2021 samt tilbagebetaling af udbetalt støtte for 2021 på [A1], 9850 Hirtshals og hjemviser sagen til fornyet behandling i styrelsen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Landbrugsstyrelsen traf den 14. januar 2016 afgørelse om at nedsætte klagers støtteberettigede areal til grundbetaling fra 355,11 hektar til 342,77 hektar. Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at arealerne i markblok F1 ikke levede op til kravet om beskaffenhed, da de helt eller delvist stod under vand, hvilket forhindrede opfyldelse af aktivitetskravet om dyrkning/slåning/afgræsning i perioden 15. maj til 15. september. På grund af en arealafvigelse på 3,60 procent nedsatte styrelsen klagers støtte med det dobbelte af afvigelsen til 318,09 hektar, med henvisning til Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 21 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25 samt Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 4.

Klager påklagede afgørelsen den 10. februar 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som pr. 1. februar 2017 overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Klager fastholdt, at styrelsen ikke havde taget klagers bemærkninger til efterretning og ikke havde foretaget en ny vurdering af fradragenes rigtighed. Landbrugsstyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at oprettelsen af grundbetalingsfradragene var sket på baggrund af det samlede fotomateriale til rådighed, og at klager havde haft det korrekte grundlag at søge støtte ud fra.