Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig socialrådgiver, der blev ansat i en kommunal familieafdeling den 1. marts 2017 med en prøveperiode på tre måneder. Blot 16 dage efter ansættelsens start deltog hun i en temadag om afdelingens strategi, hvor hun i et gruppearbejde kom med kritiske udtalelser om ledelsen og det psykiske arbejdsmiljø. Dette førte til en samtale med hendes teamleder samme eftermiddag, hvor man drøftede hændelsen.
Allerede dagen efter, den 17. marts 2017, blev klageren indkaldt til et nyt møde og orienteret om, at kommunen påtænkte at afskedige hende grundet samarbejdsvanskeligheder og manglende tillid som følge af de udtalelser, hun var kommet med. Den 20. marts 2017 oplyste klageren skriftligt ledelsen om, at hun var gravid i 16. uge. Hun fremlagde under sagens behandling fotodokumentation for, at hendes graviditet på dette tidspunkt var fysisk synlig, og anførte desuden, at flere kolleger allerede var bekendt med hendes tilstand.
Efter den endelige afskedigelse i april 2017 søgte klageren i alt 22 forskellige stillinger i samme kommune i perioden frem til juni 2017, men modtog afslag på samtlige ansøgninger. Kommunen argumenterede for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes klagerens kritiske udtalelser kort efter ansættelsen, og at man ikke havde kendskab til graviditeten, da beslutningen om at indlede afskedigelsessagen blev truffet.
| Tidspunkt | Begivenhed |
|---|---|
| 1. marts 2017 | Klager tiltræder som socialrådgiver på prøve |
| 16. marts 2017 | Deltagelse i temadag; kritiske udtalelser under gruppearbejde |
| 16. marts 2017 (eftermiddag) | Samtale med teamleder om udtalelserne |
| 17. marts 2017 | Orientering om påtænkt afskedigelse |
| 20. marts 2017 | Klager oplyser formelt om graviditet |
| 7. april 2017 | Endelig opsigelse finder sted |
| April - juni 2017 | Klager modtager afslag på 22 stillinger i kommunen |
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var uforholdsmæssigt drastisk og reelt begrundet i hendes graviditet, mens kommunen fastholdt, at det var en saglig driftsmæssig beslutning baseret på samarbejdsvanskeligheder.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.
Da klageren var gravid på opsigelsestidspunktet, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Nævnet lagde vægt på følgende:
Vedrørende de 22 afslag på ansættelse fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling jf. Ligebehandlingsloven § 16a. Kommunen havde godtgjort, at ansættelsesprocesserne foregik decentralt, og at de ansættende ledere ikke havde kendskab til klagerens graviditet eller tidligere sag.
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 195.000 kr. i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2, svarende til seks måneders løn.
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse for afskedigelse | 195.000 kr. | Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2 |
| Procesrenter | Fra 23. maj 2017 | Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1 |

Nyt studie viser øget risiko for abort blandt gravide kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav eller risiko for fysisk vold på arbejdspladsen.


Sagen omhandler en kvindelig Visual Merchandiser, der blev ansat i en tøjbutik i august 2013. Ansættelseskontrakten indeholdt en prøveperiode på seks måneder. Allerede ved ansættelsen blev klageren rost af virksomheden for hendes motivation og erfaring.
I september 2013 informerede klageren sin daglige butikschef om sin graviditet. Den 12. november 2013 sendte hun en formel skriftlig meddelelse til virksomhedens landechef (Country Manager) med oplysninger om forventet fødselstidspunkt og barselsplaner. I samme e-mail efterspurgte hun en officiel jobbeskrivelse, feedback på sit arbejde samt specifikke retningslinjer for butikkens vinterkollektion.
Dagen efter den skriftlige meddelelse til landechefen blev klageren opsagt. Opsigelsen indeholdt ikke en begrundelse, men efterfølgende anførte arbejdsgiveren, at man ikke ønskede at fortsætte samarbejdet efter prøveperioden.
Hospital får kritik for ikke at sørge for, at afvigende fund blev fulgt op af ny scanning ved føtalmediciner i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen, da tidsgrænsen for provokeret abort betød, at der var behov for hurtig udredning.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Arbejdsgiverens synspunkter:
Klagerens synspunkter:

Sagen omhandler en sygeplejerske, der blev ansat i en kommune den 12. august 2013 med tjeneste på et plejecenter. Kort e...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet lærer, der efter en periode som vikar blev fastansat på en skole i en kommune den 1. august ...
Læs mereLov om ændring af ligestillingsloven (Digital post til begge forældre om fælles barn)