Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aarhus Kommune meddelte den 13. december 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1], 8355 Solbjerg. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte sagen til Planklagenævnet.
Ejendommen, der er 7 hektar stor, ligger i landzone mellem landsbyerne Tiset, Ravnholt og Testrup. Den omfatter et stuehus og landbrugsbygninger, herunder en gyllebeholder. Området er i kommuneplan 2017 for Aarhus Kommune udlagt som bynært landskab under kommuneplanramme 330025LA. Ifølge kommuneplanen må der i bynære landskaber kun opføres bebyggelse nødvendig for landbrug, skovbrug eller gartnerierhvervet, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Andre arealanvendelser kan dog tillades, hvis de er af uvæsentlig betydning for den primære anvendelse og hensigtsmæssigt kan placeres her.
Kommuneplanens retningslinjer for master og antenneanlæg angiver, at placering skal optimere teledækning, minimere visuelle gener og ske så anonymt som muligt, fortrinsvis på eksisterende master, høje bygninger eller i erhvervsområder. Der opfordres til færre og højere master med flere mobiloperatører.
Ansøgningen om telemasten skyldes, at Energistyrelsen har udpeget området omkring Testrup og Ravnstrup som et område med utilfredsstillende bredbåndsforbindelse og har fastsat et dækningskrav, som ansøgeren har påtaget sig at opfylde. Den ansøgte placering er mellem en gyllebeholder og en bygning på ejendommen.
Aarhus Kommune begrundede sin tilladelse med en særlig samfundsmæssig interesse i at forbedre dækningen i området. Kommunen vurderede, at eksisterende mastepositioner ikke var tilstrækkelige, og at der ikke fandtes bedre egnede placeringer.
Klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den bedste placering og mente, at en placering midt i et nyplantet naturområde, tæt på beboelse og synligt for mange, var uhensigtsmæssig. Klageren foreslog alternative placeringer som landbrug med siloanlæg, højspændingsmaster, vindmøller, erhvervsområder og et elværk med høje master.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også vurdere retlige spørgsmål, herunder om en telemast kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Visse anlæg til offentlig trafik, forsyning eller varsling, der er fritaget for byggetilladelse, kræver dog ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9. Ligeledes er panelantenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer eller skorstene undtaget, hvis højden ikke forøges, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, anses dog for bebyggelse og kræver landzonetilladelse.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.
Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, hvilket vægtes tungt. Hvis ansøgeren har en frekvenstilladelse med dækningskrav, antages der en særlig samfundsmæssig interesse.
Principper for placering af telemaster:
Planklagenævnet stadfæster Aarhus Kommunes afgørelse af 13. december 2021 om landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1], 8355 Solbjerg.
Nævnet fandt, at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i opførelsen af telemasten, da Energistyrelsen har fastsat dækningskrav i området. Det blev også godtgjort, at der ikke findes bedre eller mere egnede placeringer i området, og at der inden for søgeområdet ikke er eksisterende høje konstruktioner eller bymæssig bebyggelse, som masten kunne placeres i tilknytning til. Ansøgeren og kommunen havde i tilstrækkeligt omfang undersøgt alternative placeringer, og dækningskravet begrænser omfanget af sådanne undersøgelser.
Nævnet lagde vægt på, at telemasten vil blive opført i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, hvilket mindsker dens fremtoning som spredt bebyggelse i landskabet. Bebyggelsen vil desuden dæmpe mastens visuelle påvirkning.
Det forhold, at området er udlagt som bynært landskab i kommuneplanen, ændrer ikke resultatet, da nævnet vurderede, at telemasten vil være af uvæsentlig betydning for områdets primære anvendelse. Selvom masten vil være synlig fra nærliggende ejendomme, vurderede nævnet, at opførelsen ikke vil medføre nabogener i et omfang, der kan ændre afgørelsen.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Ringsted Kommune gav den 27. juni 2019 landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på en ejendom i landzone. Ejendommen, der har et areal på ca. 0,9 ha, ligger på A 1, 4100 Ringsted, og omfatter en erhvervsbygning på den østlige del. Den ansøgte masteplacering var i det sydvestlige hjørne af ejendommen, ca. 83 meter fra erhvervsbygningen og 2,5 meter fra skel. Området omkring ejendommen er præget af åbent marklandskab, men med spredt bebyggelse og eksisterende tekniske anlæg, herunder en husstandsmølle og andre master.
Ejendommen er beliggende i et jordbrugsområde ifølge kommuneplan 2017 for Ringsted Kommune. En landskabskarakteranalyse fra 2013 beskriver området som et storbakket, åbent, intensivt dyrket morænelandskab med spredt bebyggelse og flere tværgående tekniske anlæg. Analysen anbefaler at undgå større tekniske anlæg i dette særligt karakteristiske delområde for at beskytte udsigtsmulighederne over Haraldsted tunneldal og Gyrstinge sø.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Forsyningstilsynet har godkendt Energinets nye tekniske krav til samplacerede og overplantede anlæg, der sikrer gennemsigtighed og effektivitet ved tilslutning til transmissionsnettet.
Kommuneplanens retningslinjer for telemaster fremhæver, at antenneudstyr primært skal placeres i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, skal nye master placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse for at undgå, at de fremstår som fritstående elementer i landskabet. Der stilles også krav om koordinering på tværs af kommunegrænser og vilkår om deling af masten.
Et teleselskab ansøgte om tilladelsen med begrundelsen, at en ny mast var nødvendig for at opretholde og forbedre mobildækningen i området. Ansøgeren oplyste, at alternative placeringer på eksisterende master eller høje bygninger var undersøgt, men ikke fundet egnede. Den valgte placering blev fremhævet som værende i tilknytning til let industri og med eksisterende træbeplantning, der kunne skærme.
Kommunen besigtigede området og konstaterede, at det var kuperet med en del beplantning og eksisterende tekniske anlæg. Kommunen gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1, idet den vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommunens administrationsgrundlag og kommuneplanens retningslinjer. Kommunen lagde vægt på den samfundsmæssige interesse i digital infrastruktur og vurderede, at der ikke var tungtvejende landskabelige hensyn eller nabohensyn, der talte imod. Kommunen mente, at masten ikke ville have en væsentlig indvirkning på oplevelsen af Haraldsted tunneldal og Gyrstinge Sø, og at den ansøgte placering var den bedst mulige.
En beboer klagede på vegne af flere beboere over kommunens afgørelse. Klagen anførte navnlig:
Kommunen fastholdt, at dækningen ville blive forbedret, at masten ikke ville ødelægge de primære udsigtsmuligheder, og at ansøgeren havde undersøgt alternativer. Kommunen afviste desuden, at projektet ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, og henviste til Sundhedsstyrelsens vurderinger vedrørende stråling.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en antennema...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter hø...
Læs mere