Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast ved Solbjerg

Aarhus Kommune meddelte den 13. december 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1], 8355 Solbjerg. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte sagen til Planklagenævnet.

Ejendommen og Kommuneplanen

Ejendommen, der er 7 hektar stor, ligger i landzone mellem landsbyerne Tiset, Ravnholt og Testrup. Den omfatter et stuehus og landbrugsbygninger, herunder en gyllebeholder. Området er i kommuneplan 2017 for Aarhus Kommune udlagt som bynært landskab under kommuneplanramme 330025LA. Ifølge kommuneplanen må der i bynære landskaber kun opføres bebyggelse nødvendig for landbrug, skovbrug eller gartnerierhvervet, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Andre arealanvendelser kan dog tillades, hvis de er af uvæsentlig betydning for den primære anvendelse og hensigtsmæssigt kan placeres her.

Kommuneplanens retningslinjer for master og antenneanlæg angiver, at placering skal optimere teledækning, minimere visuelle gener og ske så anonymt som muligt, fortrinsvis på eksisterende master, høje bygninger eller i erhvervsområder. Der opfordres til færre og højere master med flere mobiloperatører.

Baggrund for Ansøgningen

Ansøgningen om telemasten skyldes, at Energistyrelsen har udpeget området omkring Testrup og Ravnstrup som et område med utilfredsstillende bredbåndsforbindelse og har fastsat et dækningskrav, som ansøgeren har påtaget sig at opfylde. Den ansøgte placering er mellem en gyllebeholder og en bygning på ejendommen.

Kommunens Afgørelse

Aarhus Kommune begrundede sin tilladelse med en særlig samfundsmæssig interesse i at forbedre dækningen i området. Kommunen vurderede, at eksisterende mastepositioner ikke var tilstrækkelige, og at der ikke fandtes bedre egnede placeringer.

Klagen

Klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den bedste placering og mente, at en placering midt i et nyplantet naturområde, tæt på beboelse og synligt for mange, var uhensigtsmæssig. Klageren foreslog alternative placeringer som landbrug med siloanlæg, højspændingsmaster, vindmøller, erhvervsområder og et elværk med høje master.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også vurdere retlige spørgsmål, herunder om en telemast kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om Landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Visse anlæg til offentlig trafik, forsyning eller varsling, der er fritaget for byggetilladelse, kræver dog ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9. Ligeledes er panelantenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer eller skorstene undtaget, hvis højden ikke forøges, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, anses dog for bebyggelse og kræver landzonetilladelse.

Generelle Principper for Landzonetilladelser til Telemaster

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, hvilket vægtes tungt. Hvis ansøgeren har en frekvenstilladelse med dækningskrav, antages der en særlig samfundsmæssig interesse.

Principper for placering af telemaster:

• Bymæssig bebyggelse: Nye master bør så vidt muligt placeres her for at skåne det åbne land.
• Eksisterende høje konstruktioner: I landzone uden for bymæssig bebyggelse bør master placeres i tilknytning til f.eks. andre master, vindmøller, skorstene eller siloer. Kommunen skal overveje påbud efter Mastelovens § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
• Eksisterende lavere bebyggelse: Hvis ovenstående ikke er muligt, bør master placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom det medfører flere nabogener, da hensynet til landskabet normalt vejer tungere.
• Værdifulde landskabsområder: Placering i sådanne områder bør undgås, men en konkret vurdering skal altid finde sted.
• Alternative placeringsmuligheder: Ansøgeren skal undersøge og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste. Dækningskrav begrænser omfanget af alternative undersøgelser. Kommunen har et stort krav til sagsoplysning for at sikre den bedste placering.

Planklagenævnet stadfæster Aarhus Kommunes afgørelse af 13. december 2021 om landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1], 8355 Solbjerg.

Nævnets Vurdering

Nævnet fandt, at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i opførelsen af telemasten, da Energistyrelsen har fastsat dækningskrav i området. Det blev også godtgjort, at der ikke findes bedre eller mere egnede placeringer i området, og at der inden for søgeområdet ikke er eksisterende høje konstruktioner eller bymæssig bebyggelse, som masten kunne placeres i tilknytning til. Ansøgeren og kommunen havde i tilstrækkeligt omfang undersøgt alternative placeringer, og dækningskravet begrænser omfanget af sådanne undersøgelser.

Nævnet lagde vægt på, at telemasten vil blive opført i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, hvilket mindsker dens fremtoning som spredt bebyggelse i landskabet. Bebyggelsen vil desuden dæmpe mastens visuelle påvirkning.

Det forhold, at området er udlagt som bynært landskab i kommuneplanen, ændrer ikke resultatet, da nævnet vurderede, at telemasten vil være af uvæsentlig betydning for områdets primære anvendelse. Selvom masten vil være synlig fra nærliggende ejendomme, vurderede nævnet, at opførelsen ikke vil medføre nabogener i et omfang, der kan ændre afgørelsen.

Bortfald af Tilladelse

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Afsluttende Bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.