Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afslag på dispensation til at nedlægge et 2,5 km langt dige på matr. nr. [F2] og [F3]. Diget blev etableret i 1780 i forbindelse med omlægningen af Tostrup-Restrup Å for at drive Restrup Vandmølle. Mellem 2019 og 2020 blev åen ført tilbage til sit oprindelige forløb i ådalen.
Aalborg Kommune meddelte afslag på dispensation fra Museumsloven § 29 a, stk. 1, da både Nordjyllands Historiske Museum og Slots- og Kulturstyrelsen vurderede, at diget har en betydelig kulturhistorisk værdi. Styrelsen fandt, at diget ikke kun skulle beskytte mod oversvømmelse, men også holde vandet i den anlagte kanal til vandmøllen. Kommunen vurderede, at de driftsmæssige hensyn, som klagerne anførte, herunder lettere adgang til arealerne og undgåelse af uønsket plantevækst, ikke var tilstrækkelige til at tilsidesætte beskyttelsesinteresserne.
To lodsejere klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Aalborg Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til nedlæggelse af diget.
Nævnet fastslår, at diget er beskyttet i henhold til Museumsloven § 29 a, stk. 1. Vurderingen baseres på, at diget opfylder kriterierne i Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 3, da det afgrænser beskyttede naturtyper i form af mose og eng på de berørte matrikler. Nævnet afviser, at diget er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4, da dets formål ikke alene var at sikre mod oversvømmelse, men også at lede vand til den tidligere vandmølle, hvilket tillægges kulturhistorisk betydning.
I henhold til kan der kun i "særlige tilfælde" dispenseres fra beskyttelsen. Nævnet finder, at de anførte driftsmæssige interesser ikke udgør sådanne særlige tilfælde, der kan begrunde en nedlæggelse. Praksis for dispensation er yderst restriktiv. Nævnet lægger vægt på Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af, at diget fortsat har en kulturhistorisk fortælleværdi, da det vidner om, hvordan vandmøllen tidligere blev drevet. En dispensation ville desuden kunne skabe uønsket præcedens.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.


Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.

Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til fjernelse af et beskyttet jord...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Haderslev Kommunes afgørelse af 27. november 2017, der meddelte dispensation til nedlæggel...
Læs mere