Transportvirksomhed nægtet fradrag for udgifter til underleverandører grundet manglende realitet og mangelfuld dokumentation

Et centralt punkt i sagen var desuden spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2018. Da selskabet havde bogført udgifter på baggrund af fakturaer uden reelt indhold, vurderede myndighederne, at selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt. Dette berettigede Skattestyrelsen til at ændre ansættelsen efter de normale fristers udløb i medfør af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i fuldt omfang. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at de fakturerede ydelser rent faktisk var leveret af de pågældende underleverandører. På grund af de usædvanlige omstændigheder – herunder underleverandørernes manglende ansatte og fakturaernes mangelfulde indhold – blev der stillet skærpede krav til dokumentationen, hvilket selskabet ikke kunne opfylde, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Bogføringslovens § 9.

"Henset til at de afviste fakturaer fremgår med sparsomme informationer... finder Landsskatteretten at den fremlagte dokumentation... ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter."

For så vidt angår proceduren, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, da angivelsen af de fiktive eller udokumenterede udgifter ansås for groft uagtsom. Retten fastslog ligeledes, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 var overholdt, da fristen først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog det anmodede materiale og kunne konstatere manglerne.

Sagens baggrund og Skattestyrelsens afgørelse

[virksomhed1] A/S, et ejendomsselskab ejet af [virksomhed2] A/S, havde i regnskabsåret 2020 fratrukket 33.600 kr. for en faktura fra [virksomhed3] ApS vedrørende montering af ny tagflade. Betalingen var dog sket til en bankkonto ejet af [virksomhed4] ApS, som ikke havde relation til [vir virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsen havde kontrolleret [virksomhed3] ApS og fundet en række uregelmæssigheder, der tydede på, at selskabet var fiktivt. Disse omfattede, at [virksomhed3] ApS:

• Ikke reagerede på henvendelser.
• Ikke angav moms eller indberettede løn.
• Fakturerede udleje af arbejdskraft, men havde ingen ansatte.
• Ikke havde købt underleverandørydelser.
• Fakturerede til vidt forskellige brancher, herunder brancher der krævede ekspertise og godkendelse.
• Anvendte 30 forskellige bankkonti til afregning.
• Videreførte fakturabeløb hovedsageligt til bankkonti i udlandet.
• Havde ingen driftsudgifter eller tegn på reel drift eller erhvervsmæssige aktiver.

Skattestyrelsen konkluderede, at fakturaen var fiktiv, og at [virksomhed3] ApS udelukkende havde fungeret som en faktura- og betalingsplatform til brug for uretmæssige fradrag. Derfor kunne udgiften ikke anses for en erhvervsmæssig udgift efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at fradraget skulle godkendes, og at der ikke var grundlag for beskatning af maskeret udlodning. Klageren anførte, at:

• Omkostningen var uvæsentlig i forhold til koncernens størrelse.
• Kontrol af det udførte arbejde var foretaget af en uafhængig tredjemand (ansatte i ejendommen).
• Koncernen havde alene kontrolleret, om leverandøren var momsregistreret, hvilket var tilfældet.
• Arbejdet (tætning af utæt tag) var fysisk udført.
• Det var usandsynligt, at koncernen bevidst ville foretage indkøb hos fiktive leverandører, da kun denne ene faktura var problematisk ifølge Skattestyrelsen.

Landsskatteretten: Nægtet fradrag for udgifter til underleverandører grundet manglende dokumentation og usædvanlige forhold