Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for boligområde i Vissenbjerg

Assens Kommune traf den 21. oktober 2021 en screeningsafgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 2.2-13 og forslag til kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2017, vedrørende et boligområde i Vissenbjerg, ikke skulle miljøvurderes. En lokal forening klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Området og plangrundlaget

Planområdet dækker ca. 6,7 ha, delvist i by- og landzone, og grænser op til et eksisterende boligområde. Området anvendes primært som landbrugsjord, men indeholder også en § 3-beskyttet sø og mose samt et periodevist udtørret vandhul. Planforslagene muliggør etablering af op til 58 tætlave boliger, nyttehaver, dyrehold og et regnvandsbassin. En del af planområdet overføres fra landzone til byzone, mens en anden del forbliver landzone og udlægges til rekreativt område.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om bevaring af et eksisterende vandhul til biodiverse formål og etablering af et nyt vandhul på minimum 800 m² med specifikke krav til udformning og vandkvalitet. Desuden skal der etableres en spredningskorridor på minimum 1000 m² med hjemmehørende arter. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før vandhul og spredningskorridor er etableret. Adgangsvejen til det nye boligområde skal etableres mellem to vandhuller øst for planområdet.

Nærmeste Natura 2000-områder, N114 Odense Å med Hågerup Å og Lindved Å (habitatområde H98), ligger ca. 13 km syd for planområdet, og N112 Lillebælt (habitatområde H96 og fuglebeskyttelsesområde F47) ligger ca. 15 km vest for planområdet.

Klagen og kommunens bemærkninger

Klageren anførte, at kommunens begrundelse for ikke at foretage en miljøvurdering i forhold til Natura 2000-områder var utilstrækkelig, da der manglede oplysninger om de nærmeste områder og deres udpegningsgrundlag. Hovedparten af klagen vedrørte dog mangelfuld vurdering af bilag IV-arter, specifikt stor vandsalamander. Klageren henviste til, at kommunens notat om fund af stor vandsalamander var i modstrid med en ekstern konsulents rapport, og at der ikke var tilstrækkeligt fagligt belæg for kommunens konklusioner. Klageren mente, at planområdet havde betydning for bestanden af stor vandsalamander, og at bebyggelsen ville opsplitte populationer. De efterfølgende plantilpasninger blev anset for at være afværgeforanstaltninger baseret på løse antagelser, og at afgørelsen led af en retlig mangel, da afværgeforanstaltninger skal baseres på videnskabelig vished.

Kommunen svarede, at den store afstand til Natura 2000-områderne gjorde en detaljeret beskrivelse unødvendig, og at der ikke ville ske en påvirkning. Vedrørende stor vandsalamander havde kommunen antaget artens forekomst og indarbejdet biotopforbedrende tiltag i lokalplanen, herunder etablering af et vandhul og en spredningskorridor. En besigtigelse i maj 2022 bekræftede, at vandhullet var et funktionelt yngleområde for stor vandsalamander, med fund af både voksne individer og larver. Miljøstyrelsen havde desuden givet dispensation fra Artsfredningsbekendtgørelsen § 10, stk. 1, nr. 1 til flytning af stor vandsalamander i forbindelse med realisering af lokalplanen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Assens Kommunes screeningsafgørelse og fandt anledning til at vurdere, om der skulle have været gennemført en miljøvurdering af planforslagene, herunder om kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter (stor vandsalamander).

Planklagenævnets kompetence og miljøvurderingspligt

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale planers udarbejdelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Nævnet fastslog, at planforslagene var omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 (obligatorisk miljøvurdering), men da planområdet var af begrænset størrelse, faldt det under Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1 (miljøscreening), medmindre der var væsentlig indvirkning på miljøet.

Påvirkning af Natura 2000-områder

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningen af de nærmeste Natura 2000-områder. Nævnet lagde vægt på, at planområdet ligger henholdsvis ca. 13 km og 15 km fra de nærmeste Natura 2000-områder, og at den planlagte bebyggelse ikke kunne antages at medføre en påvirkning i en sådan afstand. Nævnet bemærkede også, at de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for, ikke er migrerende mellem områderne. Klagepunktet herom blev derfor ikke imødekommet.

Påvirkning af bilag IV-arter (stor vandsalamander)

Planklagenævnet lagde til grund, at det periodevist udtørrede vandhul i planområdets sydøstlige del er et funktionelt yngleområde for stor vandsalamander, hvilket blev bekræftet ved en besigtigelse i maj 2022. Nævnet konstaterede, at kommunen havde indarbejdet afværgeforanstaltninger i lokalplanen, herunder udgravning af et vandhul og etablering af en spredningskorridor, for at sikre, at der ikke skete beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for stor vandsalamander i strid med Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d. Det følger af Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, at et planforslag ikke kan vedtages, hvis det kan medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.

Nævnet fandt enstemmigt, at planlægningen udløste miljøvurderingspligt, jf. Miljøvurderingsloven § 10, da planerne måtte forventes at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, herunder på bilag IV-arter. Dette skyldtes tilstedeværelsen af et egnet ynglevandhul for stor vandsalamander og behovet for omfattende afværgeforanstaltninger. Kommunen havde ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser af artens forekomst, bestandens størrelse, udbredelse eller områdets værdi som yngle- og rasteområde forud for fastsættelsen af afværgeforanstaltningerne. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de planlagte afværgeforanstaltningers sandsynlige virkning.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Assens Kommunes screeningsafgørelse af 21. oktober 2021. Da en miljøvurdering af et planforslag skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, jf. Miljøvurderingsloven § 13, konstaterede Planklagenævnet, at lokalplan nr. 2.2-13 og kommuneplantillæg nr. 20 led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldige. Dette betyder, at screeningsafgørelsen og planerne ikke længere gælder. Hvis kommunen ønsker at fremme planlægningen på ny, skal der foretages en miljøvurdering af planforslagene.