Genoptagelse af moms: Afgørende hvornår ny dokumentation fremlægges

Sagen omhandler en virksomhedsindehavers anmodning om genoptagelse af momstilsvar for fire halvårlige perioder i 2018 og 2019. Indehaveren anmodede rettidigt om genoptagelse, men fremlagde i første omgang kun regneark uden underliggende dokumentation.

Skattestyrelsen afviste anmodningen, da den ikke indeholdt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring, jf. kravene i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Først efter klage til Skatteankestyrelsen fremlagde indehaveren ny og potentielt relevant dokumentation, herunder gældsbreve og fakturaer.

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om denne nye dokumentation var fremlagt rettidigt. Retten fandt, at for de første tre perioder (1. halvår 2018 til 1. halvår 2019) var den nye dokumentation fremlagt efter udløbet af den 3-årige genoptagelsesfrist. Med henvisning til praksis (SKM2019.523.LSR) kunne der derfor ikke ske ordinær genoptagelse for disse perioder.

For den sidste periode (2. halvår 2019) var den nye dokumentation derimod fremlagt inden for fristen. Derfor var betingelserne for genoptagelse opfyldt for denne periode.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag for de tre første perioder, men pålagde Skattestyrelsen at genoptage sagen for den sidste periode.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten vurderede, om indehaveren var berettiget til genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioderne fra 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019.

Retsgrundlaget

Retten henviste til Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, som fastsætter, at en anmodning om ordinær genoptagelse skal fremsættes senest tre år efter angivelsesfristens udløb. Anmodningen skal indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Angivelsesfristerne for moms følger af Momslovens § 57, stk. 4.

Vurdering af sagens forløb

Indehaverens anmodning om genoptagelse den 1. maj 2022 var rettidig for alle de pågældende perioder. Landsskatteretten fandt dog, at de oprindeligt fremsendte regneark ikke i sig selv udgjorde tilstrækkelig dokumentation til at begrunde en ændring. Skattestyrelsen var derfor berettiget til at afvise anmodningen på det foreliggende grundlag.

Først under klagesagen til Skatteankestyrelsen i august og september 2022 fremlagde indehaveren supplerende materiale (bl.a. gældsbreve), som retten fandt potentielt kunne begrunde en ændring.

Spørgsmålet var herefter, om dette materiale var fremlagt rettidigt i forhold til genoptagelsesfristerne for de enkelte perioder.

Med henvisning til praksis (SKM2019.523.LSR) fastslog Landsskatteretten, at oplysninger, der kan begrunde en ændring, skal være fremlagt inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Da det nye materiale for perioderne i 2018 og 1. halvår 2019 blev fremlagt efter fristens udløb, var betingelserne for ordinær genoptagelse ikke opfyldt for disse perioder. Indehaveren blev henvist til eventuelt at søge ekstraordinær genoptagelse hos Skattestyrelsen efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

For afgiftsperioden 2. halvår 2019 var det nye materiale derimod modtaget inden for fristen. Betingelserne for ordinær genoptagelse var derfor opfyldt for denne periode.

Resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på genoptagelse for 1. halvår 2018, 2. halvår 2018 og 1. halvår 2019. For 2. halvår 2019 blev Skattestyrelsens afgørelse ændret, og Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage virksomhedens afgiftstilsvar.