Ophævelse og hjemvisning i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om økologisk arealtilskud

En landbruger ansøgte om tilsagn om økologisk arealtilskud i forbindelse med omlægning af sin drift. Ansøgningen blev blokeret i Landbrugsstyrelsens system, da det pågældende areal fejlagtigt var registreret som et beskyttet naturområde efter naturbeskyttelsesloven. Kommunen havde rettet denne fejlregistrering den 7. juni 2021, men Landbrugsstyrelsens kortdata (Internet Markkort) var ikke opdateret.

Landbrugsstyrelsens afslag

Landbrugsstyrelsen meddelte den 4. januar 2022 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at en betingelse for at opnå tilsagn med start 1. september 2021 var, at arealet ikke var registreret som et § 3-udpeget areal i Danmarks Miljøportal pr. 1. november 2020. Styrelsen henviste her til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 10, stk. 2, nr. 2.

Klagens indhold

Landbrugeren klagede over afgørelsen og anførte, at det var urimeligt at blive økonomisk straffet for en fejl begået af kommunen, samt for at Landbrugsstyrelsen anvendte forældede kortdata. Klageren påpegede, at arealet reelt aldrig havde været omfattet af § 3-beskyttelse, og at fejlen blev rettet, så snart den blev opdaget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. januar 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Nævnets vurdering af officialprincippet

Nævnet lagde afgørende vægt på, at Landbrugsstyrelsens afgørelse var i strid med det forvaltningsretlige officialprincip (også kendt som undersøgelsesprincippet). Dette princip forpligter en myndighed til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes en afgørelse. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde skabt tilstrækkelig klarhed over, præcis hvilke arealer ansøgningen omhandlede, før de meddelte afslag. Denne mangel blev anset for en konkret væsentlig fejl, som medførte, at afgørelsen var ugyldig.

Bemærkninger til den fornyede behandling

Nævnet påpegede, at Landbrugsstyrelsen ved den nye behandling af sagen skulle overveje muligheden for at dispensere fra visse frister og krav om elektronisk ansøgning. Desuden skulle styrelsen vurdere, om dele af arealet kunne opfylde betingelserne for tilskud, selv hvis det blev fastholdt, at en del af arealet var registreret som § 3-beskyttet på skæringsdatoen.