Landsskatteretten: Gaveafgift – Kontanthævninger og Bankoverførsler – manglende bevis for modtagelse af kontanthævninger

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende gaveafgift af kontanthævninger og bankoverførsler fra klagerens nu afdøde forældre i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Klagerens mor døde i oktober 2018, og faren sad herefter i uskiftet bo indtil sin død i november 2020.

Skattestyrelsen havde oprindeligt truffet afgørelse om, at klageren havde modtaget afgiftspligtige gaver på henholdsvis 41.200 kr. (2017), 611.400 kr. (2018) og 118.300 kr. (2019). Disse beløb var en kombination af direkte bankoverførsler og skønnede kontante gaver, baseret på store kontanthævninger fra forældrenes konti, som Skattestyrelsen mente oversteg et normalt forbrug for et ældre ægtepar og senere en ældre herre på plejehjem. Skattestyrelsen henviste til, at klageren havde haft adgang til farens dankort, at hævninger var foretaget tæt på klagerens bopæl, og at klagerens formue var steget markant i perioden, på trods af manglende indtægter i de senere år.

Klageren påstod, at han ikke havde modtaget afgiftspligtige gaver i 2017, og at de afgiftspligtige gaver i 2018 og 2019 alene udgjorde henholdsvis 11.400 kr. og 68.300 kr. Klageren anførte, at han kun havde haft adgang til farens dankort fra medio 2019 og kun til én af de fire konti, som Skattestyrelsen havde medtaget i sin opgørelse. Han forklarede, at forældrene altid havde haft et højt kontantforbrug, og at de store hævninger i 2018 skyldtes udgifter i forbindelse med flytning til plejehjem, sygetransport og begravelse. Klageren fastholdt, at alle kontanthævninger var sket efter forældrenes ønske og til deres eget forbrug, herunder indkøb af mad, øl, vin og snaps, da faren ikke var tilfreds med maden på plejehjemmet og ønskede at opretholde en festlig livsstil. Klageren erkendte dog, at de direkte bankoverførsler udgjorde gaver, som der skulle betales afgift af, hvis de oversteg bundfradraget.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gavens værdi, da gaverne ikke var anmeldt jf. Boafgiftsloven § 26, stk. 3. Dog fandt retten, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de skønnede kontanthævninger var tilgået klageren. Dette blev begrundet med, at klageren ikke havde haft fuldmagt til forældrenes konti, kun begrænset faktisk rådighed over farens hævekort fra juni 2019, og at hævningerne efter juni 2019 ikke stod i væsentligt misforhold til farens hidtidige privatforbrug. Klagerens formuestigning og hævninger nær hans bopæl var ikke tilstrækkeligt bevis. Derfor blev klageren ikke gaveafgiftspligtig af de skønnede kontante gaver.

Landsskatteretten fastslog derimod, at de direkte bankoverførsler udgjorde afgiftspligtige gaver, da klageren selv havde vedkendt sig at have modtaget disse. På baggrund heraf blev de afgiftspligtige gaver nedsat til 0 kr. for 2017, 11.400 kr. for 2018 og 68.300 kr. for 2019.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klageren havde modtaget afgiftspligtige gaver fra sine forældre i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b, hvorefter gaver som udgangspunkt er skattepligtig indkomst, medmindre de falder ind under Boafgiftsloven.

Det blev fremhævet, at gaver til børn er afgiftsfri op til et årligt grundbeløb jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a. Overstiger gaven dette beløb, betales 15 % i afgift jf. Boafgiftsloven § 23, stk. 1. Arveforskud betragtes altid som en gave jf. Boafgiftsloven § 23, stk. 3.

Afgiftspligten indtræder ved modtagelsen af gaven jf. Boafgiftsloven § 26, stk. 1. Der er pligt til at anmelde en gave fra en afdød jf. Boafgiftsloven § 26, stk. 2. Hvis anmeldelse ikke foreligger rettidigt, kan skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af gaven jf. Boafgiftsloven § 26, stk. 3. Gaveafgiften påhviler gavemodtager, men gavegiver og dødsboet hæfter solidarisk jf. Boafgiftsloven § 30, stk. 1.

Kontanthævninger

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de skønnede kontanthævninger var tilgået klageren. Dette blev begrundet med:

• Klageren havde ikke fuldmagt til forældrenes konti i de omhandlede indkomstår.
• Klageren havde ikke faktisk rådighed over farens hævekort før juni 2019.
• Hævningerne efter juni 2019 stod ikke i væsentligt misforhold til farens hidtidige privatforbrug.
• Det forhold, at visse hævninger var foretaget nær klagerens bopæl, og at klagerens formue var steget, var ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden.

Klageren blev derfor ikke gaveafgiftspligtig af beløb svarende til de anførte kontanthævninger i indkomstårene 2017-2019.

Indsætninger (bankoverførsler)

Landsskatteretten fandt, at indsætningerne på klagerens bankkonto udgjorde afgiftspligtige gaver, da klageren selv havde erkendt at have modtaget disse gaver i form af bankoverførsler.

Afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte de afgiftspligtige gaver som følger: