Skattepligt af gaver – Hævninger fra afdødes konto

Sagen omhandler beskatning af gaver, som klageren angiveligt har modtaget fra en nu afdød person, [person1], i indkomstårene 2014 og 2015. Klageren havde fuldmagt til afdødes bankkonti og varetog en række økonomiske og administrative opgaver for afdøde, herunder salg af en ejerlejlighed og kontakt med offentlige myndigheder.

SKAT havde konstateret en betydelig nedgang i afdødes formue og store, uforklarlige hævninger på afdødes konti i de pågældende år. I 2014 var der hævet 460.576 kr. og i 2015 373.075 kr. via automater og dankort. SKAT forhøjede klagerens indkomst skønsmæssigt med 300.000 kr. for 2014 og 200.000 kr. for 2015, idet de anså beløbene for skattepligtige gaver.

Klagerens argumenter

Klageren bestred at have modtaget de påståede beløb som gaver. Hun forklarede, at pengene enten var videregivet til afdøde, som opbevarede dem kontant, eller var brugt til afdødes egne udgifter og gaver til afdødes familie. Klageren fremhævede, at afdøde var en "livsnyder" med et højt forbrug, der selv ønskede at disponere over sine penge. Klageren henviste til, at hendes eget privatforbrug ikke afspejlede modtagelsen af så store beløb. Hun oplyste desuden, at hun havde modtaget 60.000 kr. over to år til dækning af tøjvask og gøremål, samt lejlighedsgaver på 500 kr. til jul og fødselsdage til sig selv og sin familie.

Klageren fremlagde en oversigt over gaver, som afdøde havde ydet til andre slægtninge, som ikke var medtaget i SKATs opgørelse over hævninger:

Klageren anførte også, at afdøde havde haft betydelige udgifter til tøj (grundet vægtøgning), møbler, elektronik, blomster, restaurantbesøg og kørsel, som ikke var fuldt ud medregnet af SKAT. Hun påpegede, at afdøde ikke gemte kvitteringer, hvilket gjorde dokumentation vanskelig.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt, at klageren havde det primære ansvar for afdødes økonomi og dermed bevisbyrden for, at de hævede beløb var anvendt til afdødes fordel. SKAT fandt klagerens forklaring om, at hun blot afleverede kontanterne uden at vide, hvad de blev brugt til, usandsynlig, da klageren styrede afdødes pengeanliggender, herunder udbetaling af gaver til afdødes egen familie og salg af ejerlejligheden.

SKAT havde justeret de skønsmæssige forhøjelser ned fra oprindeligt 400.000 kr. til 300.000 kr. i 2014 og fra 300.000 kr. til 200.000 kr. i 2015. Dette skete under hensyntagen til sandsynliggjorte udgifter til restaurantbesøg, blomster, beklædning og andre formål for afdøde. SKATs overslag over mulige udgifter, der kunne dækkes af de hævede beløb, var:

SKAT vurderede, at der i de resterende uspecificerede beløb (160.576 kr. i 2014 og 173.075 kr. i 2015) var rigelig plads til afdødes øvrige forbrug og de skattefri beløb på 10.000 kr. årligt, som klageren måtte modtage for hjælp til pensionisten. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligt af indkomst, herunder gaver, og Skattekontrolloven §§ 1 og 6b om selvangivelsespligt og dokumentation. SKAT påpegede også, at klageren ikke var omfattet af afdødes gavekreds efter Boafgiftsloven § 22.

Vedrørende ligningsfristen henviste SKAT til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, men anførte, at sagen for 2014 var omfattet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da den vedrørte et tilsvarende forhold som i 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i indkomstårene 2014 og 2015 hævede henholdsvis 460.576 kr. og 373.075 kr. på afdøde [person1]s bankkonto, som klageren havde fuldmagt til. Det blev også lagt til grund, at klageren havde omfattende fuldmagt til at håndtere afdødes økonomiske og skattemæssige forhold, herunder kontakt med Udbetaling Danmark, SKAT, ejendomsmægler i forbindelse med salg af ejerlejlighed, samt kommunikation med afdødes slægtninge vedrørende pengeoverførsler og gaver.

Landsskatteretten bemærkede, at afdødes privatforbrug i 2014 og 2015 var væsentligt højere end i de forudgående år (ca. 818.000 kr. i 2014 og 611.000 kr. i 2015 mod et gennemsnit på 361.772 kr. i 2011-2013). På baggrund af klagerens fuldmagt til afdødes konto og den markante stigning i afdødes privatforbrug, fandt Landsskatteretten, at bevisbyrden påhvilede klageren for at godtgøre, at de hævede beløb ikke var tilgået hendes egen formuesfære.

Klageren havde fremlagt skønnede udgifter til diverse formål for afdøde (f.eks. møbler, tøj, blomster, restaurantbesøg) og fotos fra sammenkomster. En del af disse udgifter fremgik af afdødes kontoudtog som direkte hævninger, mens andre indgik i de samlede øvrige hævninger. Klageren havde også dokumenteret køb og installation af en markise i 2015.

Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at skønsmæssigt 160.576 kr. i 2014 og 173.075 kr. i 2015 var anvendt til afdødes eget forbrug, herunder ekstra tøj, daglige fornødenheder, blomster og sammenkomster. Disse beløb blev anset for at være dækket af de samlede hævninger.

Imidlertid fandt Landsskatteretten det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de resterende hævede beløb på 300.000 kr. i 2014 og 200.000 kr. i 2015 var anvendt af afdøde [person1]. Dette skyldtes manglende dokumentation i form af kvitteringer eller lignende for, at beløbene var anvendt af afdøde. Klagerens eget privatforbrug kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten konkluderede derfor, at de resterende hævede beløb på 300.000 kr. i 2014 og 200.000 kr. i 2015 var at betragte som gaver fra afdøde [person1] til klageren. Disse beløb skulle beskattes i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.