Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøgning fra en forening om dispensation fra en fredning til at opføre to kajakskure på hver 21 m² ved Kalø Vig. Under sagens behandling hos Fredningsnævnet for Midtjylland blev det desuden konstateret, at der allerede var opført en ulovlig, lukket konstruktion på 12 m² til opbevaring af kajakker. Ansøgningen omfattede derfor også en lovliggørende dispensation for denne.
Arealerne, matr.nr. [PN1] og [PN2] Rodskov By, Hornslet, er beliggende ved Kalø Vig og er omfattet af en fredning fra 2020. Fredningens formål er at beskytte de landskabelige kvaliteter, især udsigten fra landevejen, bevare naturværdier og forbedre de rekreative muligheder. Fredningen indeholder et generelt forbud mod ny bebyggelse, herunder skure.
Fredningsnævnet meddelte den 27. december 2021 afslag på både de nye skure og den eksisterende konstruktion. Nævnet lagde vægt på, at bygningerne ikke var til brug for offentligheden, men for en privat forening, hvilket var i strid med fredningen. Desuden blev der lagt vægt på risikoen for at skabe uønsket præcedens for lignende sager.
Foreningen klagede over afgørelsen og anførte, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som giver mulighed for at dispensere fra en fredning, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål.
Fredningen for Kalø Vig har tre hovedformål: at sikre landskabet og udsigten, at bevare naturværdier og at sikre og forbedre de rekreative kvaliteter. Et flertal i nævnet fandt, at de ansøgte kajakskure ikke var i strid med fredningens formål, da de netop understøtter de rekreative muligheder i området. Et mindretal fandt derimod, at det ansøgte var i strid med formålet.
Selvom et flertal fandt, at projektet ikke stred imod fredningens formål, nåede et andet flertal frem til, at der alligevel ikke skulle meddeles dispensation. Dette flertal lagde afgørende vægt på hensynet til at undgå en uheldig præcedensvirkning, hvor andre foreninger kunne søge om lignende private faciliteter på offentligt tilgængelige arealer. Flertallet vurderede også, at yderligere bebyggelse ville påvirke områdets åbne karakter og de landskabelige værdier, som fredningen skal beskytte. Forbuddet mod skure i fredningsbestemmelserne skal netop varetage disse hensyn.
Et mindretal i nævnet stemte for at give dispensation, da de mente, at faciliteterne understøttede det rekreative formål, og at kajaksport naturligt hører til ved kysten.
På baggrund af flertallets afvejning stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Fredningsnævnets afgørelse om afslag på dispensation til de to kajakskure og afslag på lovliggørende dispensation til den eksisterende konstruktion.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Sagen omhandler en klage indgivet af Danmarks Naturfredningsforening Hørsholm til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen vedrører Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 30. april 2017 om lovliggørende dispensation til at beholde en 165 m² stor telttilbygning, der er opført på terrassen foran Kokkedal Slot i direkte tilknytning til slottet. Telttilbygningen anvendes i forbindelse med slottets drift som hotel- og konferencevirksomhed og forventes anvendt i minimum 8 måneder af året.
Området omkring Kokkedal Slot er omfattet af en fredningskendelse fra 21. december 1977, der har til formål at bevare landskabet og dets naturvidenskabelige værdier samt muliggøre rekreativ anvendelse. Fredningen tillader bygninger anvendt til landbrugsmæssige, kulturelle, klub- og mødevirksomhedsformål samt "mindre restaurations- og hotelvirksomhed". Fredningskendelsen fastsætter desuden, at eksisterende bygninger skal bevares i deres ydre i videst muligt omfang, og at der ikke må opstilles letflyttelige indretninger af bygningsmæssig karakter, herunder telte, med undtagelse af midlertidige arbejdsskure.
Slots- og Kulturstyrelsen har fredet Måneporten i Springforbi som et landskabsarkitektonisk værk efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
I 1987 ophævede Overfredningsnævnet et forslag om ændring af fredningen, idet det blev understreget, at begrænsningen af bygningernes anvendelse var tillagt væsentlig betydning ved fredningens tilblivelse. I 2006 meddelte Fredningsnævnet dispensation til en større renovering og udbygning af slottet til hotel-, restaurant- og konferencevirksomhed, herunder en udvidelse af terrassen. En principgodkendelse til et væksthus blev meddelt i 2014, men er ikke realiseret.
Fredningsnævnet besigtigede området og modtog bemærkninger fra Hørsholm Kommune, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og klager. Hørsholm Kommune anbefalede dispensation, da telttilbygningen blev vurderet som et reversibelt indgreb, der ikke væsentligt ændrede slottets facade. SVANA henviste til Overfredningsnævnets tidligere afgørelse om fredningens formål. Klager anbefalede afslag, idet telttilbygningen blev anset for at være i strid med fredningens formål, påvirke slottets udseende negativt, øge restaurantens kapacitet betydeligt og skabe uønsket præcedens.
Fredningsnævnet meddelte dispensation med stemmerne to mod én. Flertallet lagde vægt på, at det ansøgte var driftsmæssigt velbegrundet og ikke påvirkede omgivelserne eller bygningsudtrykket i strid med fredningsmæssige hensyn. Mindretallet (formanden) stemte for afslag med henvisning til fredningens formålsbestemmelse om "mindre restaurations- og hotelvirksomhed" og telttilbygningens størrelse og udformning, der adskiller sig markant fra slottet.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og fastholdt, at telttilbygningen forøger slottets bygningsmasse, ændrer slottets udseende, fremstår som et fremmedelement og er af permanent karakter, hvilket ødelægger det arkitektoniske indtryk. Klager anførte desuden, at dispensationen udhuler fredningen og skaber præcedens, og at driftsmæssige hensyn ikke er tilstrækkelig begrundelse. Hørsholm Kommune og ansøger indsendte bemærkninger til klagen, hvor ansøger blandt andet anførte, at telttilbygningen arealmæssigt ikke overskrider den i 2006 tilladte udvidelse af terrassen, og at den er tilpasset slottets udseende. Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog en besigtigelse af området og modtog yderligere arkitektoniske vurderinger fra begge parter.
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 12. juni 2017, som afslog en ans...
Læs mereSagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mereLov om ændring af museumsloven og andre love vedrørende dispensation og klagesagsbehandling for fortidsminder
