Landsskatteretten: Opgørelse af overskud af virksomhed - rette indkomstmodtager og skønsmæssig ansættelse

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, hvis regnskab for 2019 blev tilsidesat af Skattestyrelsen på grund af betydelige mangler. Manglerne omfattede manglende bilag, uoverensstemmelser mellem bogføring og bankkontoudtog samt fraværet af et kasseregnskab. Skattestyrelsen foretog derfor en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud baseret på bankindsætninger og udstedte fakturaer, der ikke var bogført.

Et centralt stridspunkt var fradrag for udgifter til tre underleverandører, som Skattestyrelsen anså for at være fiktive selskaber, der udstedte fakturaer for at dække over sort arbejde. Klageren argumenterede for, at hans bror havde anvendt virksomhedens konto i en del af året, og at de afholdte udgifter var reelle.

Landsskatteretten stadfæstede, at klageren var den rette indkomstmodtager, og at regnskabet med rette var blevet tilsidesat i henhold til skattekontrollovens § 53. Retten var enig med Skattestyrelsen i, at der ikke kunne godkendes fradrag for fakturaerne fra de fiktive selskaber, da klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde. Landsskatteretten fandt det dog sandsynligt, at virksomheden havde haft lønomkostninger for at kunne generere den betydelige omsætning. Derfor blev betalingerne til de fiktive selskaber omkvalificeret til en fradragsberettiget lønudgift. Efter en justering af den skønnede omsætning nedsatte Landsskatteretten den samlede forhøjelse af virksomhedens overskud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede tre hovedspørgsmål: om klageren var rette indkomstmodtager, om regnskabet kunne tilsidesættes, og hvordan udgifter til formodede fiktive underleverandører skulle behandles.

Rette indkomstmodtager

Landsskatteretten fastslog, at klageren var rette indkomstmodtager. Retten lagde vægt på, at virksomheden og den tilhørende bankkonto var oprettet i klagerens navn, hvilket gav ham fuld rådighed over midlerne. Klagerens forklaring om, at hans bror reelt drev virksomheden, blev ikke anset for tilstrækkeligt bevist til at fravige udgangspunktet om, at ejeren er rette indkomstmodtager, jf. principperne i bl.a. SKM2013.537.ØLR.

Tilsidesættelse af regnskab og skøn over omsætning

Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde tilsidesat virksomhedens regnskab og foretaget en skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 74. Begrundelsen var væsentlige mangler i regnskabsmaterialet, herunder manglende kontospecifikationer, fravær af et kasseregnskab for kontante betalinger og uoverensstemmelser mellem bogført omsætning og bankindsætninger.

Landsskatteretten justerede dog Skattestyrelsens skønnede omsætning. Flere fakturaer, som Skattestyrelsen havde medregnet som kontant omsætning, var allerede dækket af bankindsætninger. Omsætningen blev derfor nedsat for at undgå dobbelttælling.

Fradrag for udgifter og omkvalificering til løn

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for fakturaer fra selskaberne [virksomhed22] IVS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed24] ApS. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var tale om reelle driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette skyldtes, at:

• Underleverandørerne bar præg af at være fiktive (manglende arbejdsgiverregistrering, indrømmelse af stråmandsvirksomhed).
• Fakturaerne var uspecificerede og manglede oplysninger om arbejdets art, sted og udførende personer.

Retten anerkendte dog, at klageren ikke kunne have genereret den store omsætning alene. Betalingerne til de fiktive selskaber blev derfor anset for at dække over løn til uregistreret arbejdskraft. Beløbet på 2.420.808 kr. blev derfor omkvalificeret til en fradragsberettiget lønudgift.

Samlet konklusion

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens resultat. Den endelige opgørelse blev som følger:

Skattestyrelsens forhøjelse af overskuddet på 2.411.101 kr. blev dermed nedsat til 2.261.979 kr.