Landsskatteretten: Manglende dokumentation for fradrag for underleverandører

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1], der drev handicap- og flextrafik, og hvis selvangivne overskud for indkomstårene 2014 og 2015 blev forhøjet af SKAT. Virksomheden havde selvangivet et overskud på 2.876 kr. for begge år, men SKATs undersøgelse, der blev igangsat på baggrund af politiets oplysninger om mistænkelige fakturaer fra underleverandører, førte til en betydelig forhøjelse af indkomsten.

SKATs undersøgelse og afgørelse

SKAT konstaterede, at virksomheden havde fratrukket betydelige udgifter til underleverandørerne [virksomhed5] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed10] ApS. Disse selskaber havde varierende branchekoder, flere var tvangsopløst eller under konkurs, og politiet mistænkte, at deres fakturaer var falske eller dækkede over sort arbejde. SKAT nægtede fradrag for disse udgifter, da der manglede fyldestgørende dokumentation som timesedler, specificerede arbejdsbeskrivelser og underskrevne samarbejdsaftaler. SKAT kunne heller ikke verificere samhandlen med underleverandørerne.

SKAT fandt, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke opfyldte kravene i Mindstekravsbekendtgørelsen § 10 og Skattekontrolloven § 3, stk. 3, da der ikke var indsendt samtlige bilag, og der manglede et tilstrækkeligt kontrolspor i henhold til Bogføringsloven § 4, stk. 2 og Bogføringsloven § 9. På denne baggrund tilsidesatte SKAT regnskabet og foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

SKATs skønsmæssige ansættelse var baseret på:

• Virksomhedens omsætning, opgjort ud fra bankindsætninger i henhold til Statsskatteloven § 4.
• Godkendte driftsomkostninger (ekskl. de nægtede underleverandørudgifter).
• En antagelse om, at virksomheden havde beskæftiget "sort" arbejdskraft, da de nægtede underleverandørfakturaer ikke var reelle, og klagerens SU-modtagelse begrænsede hans egen arbejdsindsats.

SKAT forhøjede klagerens overskud af selvstændig virksomhed før renter til:

SKAT efteropkrævede desuden A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt lønsumsafgift, som dog behandles i særskilte klagesager.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., og at alle udgifter til underleverandører skulle godkendes. Klageren anførte, at virksomheden udelukkende havde brugt underleverandører og ikke haft ansatte. Klageren mente ikke at have haft den fornødne viden eller ressourcer til at kontrollere underleverandørernes afregning af moms og A-skat, og at der ikke var et generelt kædeansvar for beskatning. Klageren, der var pædagog under revalidering, havde efter bedste evne forsøgt at sætte sig ind i skattereglerne. Klageren påklagede ikke lønsumsafgiften, da virksomheden var momsfritaget jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 15.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke opfyldte kravene i Mindstekravsbekendtgørelsen § 10 og Skattekontrolloven § 3, stk. 4, da der manglede samtlige bilag og et tilstrækkeligt kontrolspor. SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 5.

Retten lagde SKATs opgørelse af omsætningen til grund, da klagerens repræsentant ikke havde imødegået denne.

Fradrag for underleverandører

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed10] ApS for indkomstårene 2014 og 2015. Retten vurderede, at der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer. Afgørende vægt blev lagt på, at det hverken var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne rent faktisk havde leveret kørselsydelserne. Fakturaerne manglede specifikationer om, hvor og hvornår arbejdet var udført, og hvem der havde udført det, ligesom der ikke var fremsendt time- eller arbejdssedler. Det forhold, at der var fremsendt udaterede og usignerede kontrakter, kunne ikke ændre herpå. Retten henviste til praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2016.9.BR, SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR. Fradrag blev nægtet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skønsmæssig ansættelse af overskud

Det blev lagt til grund, at arbejdet for [virksomhed3] var udført, men at det reelt måtte være virksomhedens egne ansatte, der havde udført arbejdet mod betaling. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud for 2014 og 2015 på henholdsvis 50.000 kr. og 240.000 kr., uanset at de forudsatte lønudbetalinger var mindre end de nægtede fiktive fakturaer.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.