Nægtelse af momsfradrag grundet manglende dokumentation for reelle ydelser fra underleverandør

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs momstilsvar med 1.286.640 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Forhøjelsen skyldtes nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til en underleverandør, [virksomhed5] ApS, som Skattestyrelsen anså for ikke at være reel.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, driver rengøringsvirksomhed og har i den påklagede periode haft en betydelig omsætning. Selskabet har fremlagt 28 fakturaer fra [virksomhed5] ApS, dateret i 2019 og 2020, med et samlet momsbeløb på 1.286.640 kr. Fakturaerne angiver "Rengøring" og et sted, men er ikke yderligere specificeret med hensyn til omfang eller art af ydelserne. Selskabet har desuden fremlagt en samarbejdsaftale og timesedler, hvoraf sidstnævnte dog ikke indeholder oplysninger om ansatte eller er påtegnet.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at [virksomhed5] ApS ikke havde kunnet levere de fakturerede ydelser. Dette blev underbygget af, at [virksomhed5] ApS ifølge CVR havde få eller ingen ansatte i de relevante perioder, ingen lønudgifter eller udgifter til underleverandører, og ingen almindelige driftsudgifter. Desuden blev det påpeget, at betalinger til [virksomhed5] ApS via danske banker blev videreoverført til udenlandske konti. Skattestyrelsen havde også haft svært ved at komme i kontakt med [virksomhed5] ApS, som senere gik konkurs.

Selskabet fastholdt, at ydelserne var leveret, og at fakturaerne opfyldte momslovgivningens krav. Selskabet anførte, at det ikke havde kendskab til underleverandørens interne økonomiske forhold eller videreoverførsler til udlandet, og at betalingerne var sket til danske banker. Selskabet mente, at det havde løftet sin bevisbyrde, da arbejdet var udført tilfredsstillende, og selskabet havde modtaget betaling fra sine kunder.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 kunne fradrage moms på 1.286.640 kr. for indkøb af rengøringsydelser fra [virksomhed5] ApS. Bestemmelsen implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, samt artikel 178 og artikel 179 (tidligere 6. direktivs artikel 17 og artikel 18).

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, Momsbekendtgørelsen § 83 (og dagældende Momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 § 82), samt Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 vedrørende fakturakrav. Det blev understreget, at det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Hvis fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav, eller der foreligger unormale forhold, pålægges selskabet en skærpet bevisbyrde, jf. Østre Landsrets dom i SKM2023.213.ØLR.

Flertallets begrundelse (tre retsmedlemmer)

Flertallet fandt, at de 28 fakturaer fra [virksomhed5] ApS, der angav rengøringsydelser, men uden nærmere specificering ud over sted, ikke dækkede over reelle momspligtige ydelser. Dette blev begrundet med:

• Underleverandørens kapacitet: [virksomhed5] ApS var ifølge CVR registreret med få eller ingen ansatte (0,41-5,11 årsværk i perioder, og ingen ansatte i de sidste måneder af den omhandlede periode), hvilket gjorde det umuligt at levere det fakturerede antal rengøringstimer (f.eks. 6.759,25 timer i perioder uden ansatte).
• Manglende driftsudgifter: [virksomhed5] ApS havde ingen lønudgifter, udgifter til underleverandører eller almindelige driftsudgifter, hvilket yderligere understøttede, at selskabet ikke kunne have udført de fakturerede ydelser.
• Manglende dokumentation: Selskabet havde ikke fremlagt oplysninger om, hvem der udførte rengøringsarbejdet, eller objektive kendsgerninger (f.eks. underliggende faktureringsgrundlag) der dokumenterede, at fakturaerne var reelle.

Flertallet konkluderede, at fakturaerne var fiktive, og at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde. Det forhold, at fakturaerne var betalt via elektroniske overførsler, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR.

Mindretallets begrundelse (et retsmedlem)

Mindretallet mente, at fakturaerne vedrørte reelle leverancer af rengøringsydelser, da de specificerede kundens navn, periode, timeantal og timepris. Det blev anført, at selskabet havde betalt fakturaerne, og at underleverandørens interne forhold, herunder konkursbehandling eller overførsel af penge til udenlandske konti, ikke kunne medføre nægtelse af fradragsret. Mindretallet stemte derfor for at nedsætte momstilsvaret.

Afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.