Landsskatteretten stadfæster afgørelse om nægtet momsfradrag for udgifter til underleverandører grundet manglende dokumentation og usædvanlige forhold

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs momstilsvar med 1.654.925 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke godkendte fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til ni underleverandører, da der var begrundet tvivl om realiteten af de leverede ydelser.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, driver tømrer- og bygningssnedkervirksomhed samt vikarbureau. Skattestyrelsen indledte en kontrol af selskabets regnskabsmateriale efter at have konstateret uregelmæssigheder hos flere af selskabets underleverandører. Kontrollen afslørede, at en betydelig del af selskabets købsmomsfradrag stammede fra ni specifikke underleverandører, hvoraf flere var gået konkurs eller var under konkursbehandling.

Skattestyrelsens fund og begrundelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmomsen med henvisning til en række forhold, der skabte berettiget tvivl om fakturaernes realitet og de faktiske leverancer:

• Manglende fakturaer: For fem af underleverandørerne (virksomhed7 IVS, virksomhed9 ApS, virksomhed10 ApS, virksomhed11 ApS og virksomhed12 ApS) kunne selskabet ikke fremlægge fakturaer.
• Mangelfulde fakturaer: For de øvrige fire underleverandører (virksomhed4 ApS, virksomhed8 ApS, virksomhed3 ApS og virksomhed5 ApS) opfyldte de fremlagte fakturaer ikke kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. De manglede specifikke oplysninger om omfang, art, dato og sted for de udførte ydelser, samt identifikation af de personer, der udførte arbejdet.
• Underleverandørernes ressourcer: Flere underleverandører havde ingen ansatte registreret, havde ikke afregnet A-skat og AM-bidrag, eller havde ikke angivet moms. Dette indikerede, at de ikke havde de fornødne menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.
• Uregelmæssige betalinger: Betalinger til flere underleverandører skete til bankkonti, der ikke var registreret med tilknytning til underleverandørerne, herunder til private personer eller uafhængige selskaber.
• Kædesvig: Flere af underleverandørerne var involveret i sager om hvidvask og udstedelse af fiktive fakturaer, og ledelsen i nogle af disse selskaber var dømt for overtrædelse af straffeloven.
• Manglende dokumentation: Selskabet havde ikke fremlagt tilstrækkelig underliggende dokumentation som samarbejdskontrakter, timesedler eller anden dokumentation, der kunne sandsynliggøre de reelle leverancer.

Skattestyrelsen pålagde selskabet en skærpet bevisbyrde, da der forelå unormale forhold, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes i overensstemmelse med det angivne. Selskabet henviste til, at de havde indgået underleverandøraftaler og fremlagt timesedler og mailkorrespondance som dokumentation. De anførte, at manglende dokumentation skyldtes et indbrud i selskabets lokaler i oktober 2022, hvor computer og backups blev stjålet. Selskabet mente ikke, at det var deres ansvar, at underleverandørernes fakturaer var mangelfulde, eller at betalinger skete til tredjepartskonti. Subsidiært anmodede selskabet om en skønsmæssig fastsættelse af momsen, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Oversigt over underleverandører og momsbeløb

Skattestyrelsen havde desuden konstateret, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 31 var overskredet for 2. kvartal 2020, men at ændringen kunne foretages efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da selskabet groft uagtsomt havde bevirket, at momstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag. Fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var dog overskredet for 2. kvartal 2020, hvorfor Skattestyrelsen ikke foretog sig noget vedrørende underleverandør virksomhed6 ApS for denne periode.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde nægtet selskabet fradrag for købsmoms på i alt 1.654.925 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2021. Nægtelsen skyldtes, at Skattestyrelsen anså selskabets udgifter til ni underleverandører for ikke at dække over reelle leverancer.

Landsskatteretten bemærkede, at selskabet ikke havde fremlagt fakturaer for udgifterne til fem af underleverandørerne (virksomhed7 IVS, virksomhed9 ApS, virksomhed10 ApS, virksomhed11 ApS og virksomhed12 ApS). I henhold til Momsbekendtgørelsen § 82 har selskabet derfor ikke ret til fradrag for købsmoms for disse udgifter.

For de underleverandører, hvor fakturaer var fremlagt (virksomhed8 ApS, virksomhed4 ApS, virksomhed3 ApS og virksomhed5 ApS), fandt retten, at fakturaerne ikke indeholdt de forskriftsmæssige oplysninger i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Der manglede konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, samt tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet var udført. Dette medførte, at selskabet påhvilede en skærpet bevisbyrde for, at der var foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, jf. SKM2023.213.ØLR.

Retten lagde vægt på en række usædvanlige forhold vedrørende samtlige underleverandører:

• De fremlagte underleverandøraftaler var identisk udformede og skabte kun overordnede rammer for samarbejdet, uden at synliggøre hvor og hvornår arbejdet var udført.
• Timesedlerne var overfladiske og gjorde ikke personerne identificerbare, og de fremlagte salgsfakturaer dokumenterede ikke levering af de bogførte og betalte ydelser.
• Selskabet havde ikke formået at redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR.
• Flere underleverandører (virksomhed7, virksomhed9, virksomhed10, virksomhed11, virksomhed8, virksomhed4 og virksomhed3) havde ikke været registreret med ansatte, havde ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, og havde ikke afregnet moms, jf. SKM2021.395.BR og SKM2024.101.BR.
• Underleverandøren virksomhed12 havde ikke indberettet lønninger i 2020, og selskabet havde betalt fakturaer til forskellige bankkonti, herunder konti uden tilknytning til virksomhed12.
• Underleverandøren virksomhed5 havde faktureret et stort antal timer i februar 2021, svarende til 11,4 årsværk, men var kun registreret med 1-3 ansatte i perioden.
• Samtlige underleverandører var ophørt eller gået konkurs.
• Flere af underleverandørerne var involveret i sager om hvidvask, jf. straffelovens § 290a.

Landsskatteretten fandt samlet set, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Selskabet havde ikke dokumenteret, at der var foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer og bogførte udgifter. Retten konkluderede, at der var tale om så usædvanlige omstændigheder, at underleverandørerne ikke kunne have leveret reelle ydelser til selskabet. Det forhold, at fakturaerne var betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgjorde ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser havde fundet sted, jf. SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.